GUD OPDRAGER OG FORNYER
Du har jo forstødt os, Gud, du drager ikke ud med vore hære. (Sl 60:12)
I tid er vi nu rykket frem til tiden for Anden Samuels Bog. David vinder et mægtigt slag over edomitterne (2Sam 8-10), men salmen er én lang klage. Det virker underligt. Salmen må derfor være skrevet før eller under slaget. Bagefter må David være fyldt af taknemmelighed, og så ville salmen være et underligt kunstnerisk produkt.
Salmen giver udtryk for noget, som hele GT fortæller om: Gud benytter andre folkeslag til at opdrage sit folk med. Når folket glemmer Gud og ikke vil lytte på Guds advarsler, så må Gud sende fremmede folk i krig med Israel, så de igen erkender deres afhængighed af Gud. Den sidste sætning er vigtig. Folket er hele tiden totalt afhængig af Gud, men det er ikke altid, de erkender det. Guds handlinger er altså ikke for at skabe en afhængighed, men for at bevidstgøre dem om den afhængighed, de allerede har. Det kender de fleste af os. Vi oplever os ikke afhængige af Gud, men pludselig sker der noget i vores liv, som gør, at vi bliver afhængige af ham. Men vi er altid afhængige af Gud. Hvert eneste åndedræt, vi trækker, er en gave fra ham. Vi kan ikke leve ét sekund uden, at Gud tillader det. Men fordi vi glemmer det, må Gud nogle gange opdrage os, tugte os, så vi igen erkender vores afhængighed.
David er midt i en afmægtig situation nu, hvor Gud opleves fjern og dømmende. Han oplever sig forstødt af Gud (v. 12). Men vi ved i et større bibelsk perspektiv, at det altid har et formål: en nyvunden bevidsthed om afhængigheden af Gud.
Bibellæseplan: Mark 6:30-56; 3Mose 1-2; Sl 60
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Messiasprofetier i salmernes bog: Salme 8 - 9. februar 2019
- Lovsang: Salige Vished - 5. februar 2019
- Romerkirken offentliggør navne på 300 præster anklaget for overgreb - 3. februar 2019
- Direktør for abortklinik blev pro-life ambassadør - 3. februar 2019
- Alene Kristus er mit håb - 31. januar 2019
Post your comments