15-årig stak jøde ned med machete i Frankrig: »Handlede på vegne af Islamisk Stat«

En tyrkisk teenager har mandag formiddag stukket en 35-årig jødisk mand ned med en machete i den sydfranske by Marseille. Det lykkedes politiet at pågribe og anholde drengen ti minutter efter angrebet, skriver nyhedsbureauerne AP, AFP og Reuters. Den jødiske mand slap med lette skader.

Drengen, som er 15 år, har fortalt politiet, at han angreb offeret, fordi han støtter terrororganisationen Islamisk Stat, fortalte anklageren på et efterfølgende pressemøde ifølge de tre medier.

»Han påstod at have handlet i Allahs navn og på vegne af Islamisk Stat,« sagde anklageren Brice Robin og oplyste, at drengen er sigtet for forsøg på mord og for at forsvare terrorisme.

Efter anholdelsen har drengen ifølge anklageren sagt til politiet, at »de franske muslimer vanærer Islam, og den franske hær beskytter jøder«, skriver AP.

Mandagens knivstikkeri fandt sted knap to måneder efter, at tre personer stak en anden jødisk underviser ned nord for Marseille. Han blev såret i arme, ben og mave, alt imens gerningsmændene blandt andet råbte, at de var tilknyttet Islamisk Stat, skriver AFP.

Kilde:  15-årig stak jøde ned med machete i Frankrig: »Handlede på vegne af Islamisk Stat« – Europa – International

Lignende indlæg:

  • Efterretningschef: Israel har øjnene rettet mod Syrien Borgerkrigen i Syrien har snart været i gang i seks år. Som en af Syriens naboer er Israel naturligvis optaget af, hvad der sker på den anden siden af grænsen. Chagai Tzuriel, som er […]
  • Når Gog angriber Israel Profetien om Gogs angreb på Israel i de sidste tider er en af de meget omdiskuterede tekster i Bibelen. Ole Andersen har set på teksten og skriver om to af de vigtigste spørgsmål i […]
  • DNPS26: Jakobsbrev 21 Mine Brødre, I maa ikke mænge Troen paa vor Herre Jesus Kristus i al hans Højhed med Personsanseelse. 2 For naar der kommer en ind i jeres Forsamling, en Mand med Guldring i fine […]
  • DA31: Esajas’ Bog 301 Ve de genstridige Børn — så lyder det fra HERREN — som fuldbyrder Råd, der ej er fra mig, slutter Forbund, uden min Ånd er med, for at dynge Synd på Synd, 2 de, som går ned til […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development