PAGTEN
Husk på pagten! For landets mørke er fuldt af stønnen og vold. (Sl 74:20)
I dette vers minder salmisten Asaf Gud om pagten. På gammeltestamentes tid var det normalt at man indgik en pagt, altså en overenskomst med forpligtelser på en lidt makaber måde. Man slagtede nogle dyr og halverede dem. Så skulle undersåtten gå igennem de slagtede dyr og dermed vise at hvis han ikke overholdt sin del af aftalen, så måtte det gå ham ligesom dyrere.
En dag bad Gud Abraham om at slagte nogle dyr og gøre dem klar, som vi lige har set at man gjorde når der skulle indgåes en pagt. Abraham havde nok forventet at Gud ville bede ham om at gå igennem dem og indgå en pagt. En pagt hvor Abraham skulle dø hvis han ikke overholdt sine forpligtelser. Men der skete noget andet. For det var Gud der gik igennem dyrene. Det var Gud der skulle lide og dø hvis pagten ikke blev overholdt.
Der er flere beskrivelser af pagter i Det gamle Testamente, men profeten Jeremias forkynder at der en dag skal komme en ny og bedre pagt. Mange år senere sagde Jesus i forbindelse med at han indstiftede nadveren: “Dette bæger er den nye pagt ved mit blod” Vi kan blive en del af Den nye Pagt igennem dåben og ved at tro på Jesus, for han har allerede taget straffen for os.
Bibellæseplan: Mark 14:1-31; 3Mose 26-27; Sl 74
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
Post your comments