NOGET AT SE FREM TIL
Herren sagde til ham: »Det er det land, jeg lovede Abraham, Isak og Jakob, da jeg sagde: Jeg giver det til dine efterkommere. Du har fået det at se, men du kommer ikke derover!« (5mose 31:4)
Måske har du som barn stået ude i køkkenet og har fundet ud af hvor mor gemmer slikket. Desværre for dig, kan du ikke nå det – men du kan se det. Der oppe i dåsen på øverste hylde. Og du kan ikke få fat på slikket!
I dagens tekst kan Moses se det land som har været målet for hele hans vandring gennem ørken. Men Moses kommer aldrig ind, han må nøjes med at se landet på afstand. Moses har begået fejl og derfor må han stå og kigge ind og så dø.
Som kristne har vi også noget at kigge frem imod, ligesom israelitterne havde. Deres mål var det forjættede land, Kanaan, vores er den nye jord. Vi kan læse om den nye jord i de sidste kapitler af Johannes Åbenbaringen. Alt ser godt ud og vi har virkelig noget at se frem til!
Hvordan når vi så der til? Bliver vi forhindret i at komme frem ligesom Moses?
Hvis vi ligesom Moses er bundet til vores synd, så kan vi se alt det gode som venter dem der er retfærdige nok til at komme med på den nye jord, men vi vil aldrig selv får del i det. Det er ligesom med slikket, vi kan se det og ønske det, men der ingen mulighed for at får det – uden at spørge mor om hjælp! Vi kan ikke rense os selv for synden. Det har vi brug for Jesus til at gøre! Lader vi ham om det, så skal vi ikke stå udenfor og se ind ligesom Moses gjorde.
Tør du bede Jesus om at løse dig for din synd?
Bibellæseplan: Luk 17; 5Mose 33-34; Sl 104:24-35
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
Post your comments