VORT ANKER
Aldrig har der været nogen, der som Akab solgte sig til at gøre, hvad der var ondt i Herren øjne; det var hans hustru Jezabel, der forførte ham til det (1Kong 21:25)
Akabs hustru skulle egentlig have været hans nærmeste støtte, men hun blev tværtimod anledning til, at han solgte sig selv.
Vi har alle brug for at have støtter i vort liv. De er som ankre, der giver tryghed og stabilitet. Det er først og fremmest ægtefællen og de nærmeste vore ankre er fæstnet til. Det vil også typisk være penge, arbejde og helbred.
Selv om vore ankre skulle være vores venner, kan de også blive vores fjender. Uden vi er opmærksomme på det, kan de føre os på afstand af et tillidsfuldt forhold til Gud, fordi familielivet fik andre værdier, hvor for eksempel pengene, arbejdet og helbredet blev guddommeliggjort.
Vi ved ikke, om Akab blev lykkelig af at halse efter Jezabel. Jeg tror det ikke, for der er ingen fred og velsignelse ved at handle mod Guds gode vilje.
Før vi bliver for tonedøve til at forstå, hvad der er bedst for os, kunne vi begynde hver dag med at takke Gud for, at han vil os det bedste. Det anker vi har fæstnet i ham, er det mest sikre og trygge. Med dette som udgangspunkt for vort liv, forstår vi også bedre at vurdere, hvad dagens forskellige valg på længere sigt vil føre til?
Ankeret er symbolet for håb. Sæt også dit håb til Gud denne dag.
Bibellæseplan: Apg 22:30-23:22; 1Kong 21; Præ 5
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020