IKKE TOMHED MEN VELSIGNELSE
Det er en tomhed, som forekommer på jorden; der er retfærdige, hvem det går, som om de havde handlet uretfærdigt, og der er uretfærdige, hvem det går, som om de havde handlet retfærdigt. Jeg sagde: Også det er tomhed! (Præ 8:14)
Der er sikkert ikke mange bekendende kristne, der i dag forventer, at Gud skulle belønne dem mere med dagliglivets goder, end ikke-troende. Derimod vil vi gerne, at vores tro ikke begrænser vort liv på det materielle plan. Hvad andre har mulighed for, vil vi også have. Forskellen er dog, at vi forhåbentlig gerne støtter Guds riges arbejde på forskellige områder. Men tør vi også at gøre det med risiko for, at vi kan blive dårligere stillet økonomisk?
Skulle det være tilfældet, kan vi som kristne dog til gengæld glæde os over, at vi har tro og håb til Guds forunderlige indgriben, når der er uhåndterlige problemer. For eksempel helbredelse under svær sygdom. Det er trosstyrkende, når der berettes om bønnesvar.
Det er dog ikke altid, at vi mærker Guds hånd på vores skulder. Den, der føler sig forvirret over, hvor uretfærdig livet former sig, opfordres ofte til at skælde ud på Gud. Det er jo sådan set det prædikeren gør her.
Men lad os ikke nøjes med at skælde ud på Gud. Vi burde også spørge os selv, om vi ikke kan have tilbøjelighed til mere at sætte vort håb til, hvad Gud kan gøre for os, frem for til Gud selv. Et andet spørgsmål kunne være, om vi i medgangens vind tror mere på os selv, end vi håber på Guds omsorg.
Jeg tror, at vi bliver mere parate til at give plads for Guds vilje, når vores egne forhåbninger brister én efter én. Da kommer vi nærmere Gud, og værdsætter mere, at vi har det bedste i vente.
Lad os betænke, at vi ikke opholder os for meget med at betragte vores muligheder her i livet, og give dem større betydning, end de skal have.
Bibellæseplan: Apg 25; 2Kong 3; Præ 8
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020