SØG HERREN, JERES GUD
Hengiv nu jeres hjerte og jeres sjæl til at søge Herren jeres Gud. Gå i gang med at bygge Gud Herrens helligdom, så Herrens pagts ark og Guds hellige kar kan føres ind i det hus, som bygges for Herrens navn.« (1Krøn 22:19)
David fik den tanke, at bygge et hus til Gud, som kunne være en værdig bolig for Gud. I første omgang støttede profeten Natan ham, men Gud talte til Natan, om at David ikke skulle gøre det, fordi han havde været en krigerkonge, som havde udgydt meget blod. Hans søn Salomo får opgaven i stedet for, fordi han ville være en fredens mand (som hans navn også betyder).
Det accepterede David, og han opfordrede Salomo til gå i gang med arbejdet i troskab mod Guds ord. David havde selv skaffet mange materialer til byggeriet og Salomo skulle selv skaffe mere.
Dernæst kommer Davids opfordring til Israels ledere, at de måtte hjælpe til med at få templet bygget. Det gør han med ordene: Hengiv nu jeres hjerte og jeres sjæl til at søge Herren jeres Gud.
David vidste godt det, som Salomo senere skrev i salme 127, at hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves. Det gælder helt konkret om Guds hus, templet. Men denne sætning bruges bl.a. også ved kirkelige vielse, for at minde om, at Guds velsignelse er vigtig, når der skal bygges hus og hjem og et godt forhold i et ægteskab. Men det gælder også i mange andre forhold i livet, at hvis det skal blive til velsignelse for en selv og andre, så må det ske i bøn til Gud om at han vil være med i det.
Så lad de ord, som David sagde til Israels ledere også være ord til os: Hengiv jeres hjerte og jeres sjæl til at søge Herren vores Gud.
Bibellæseplan: 1Kor 6; 1Krøn 22:2-23:32; Job 22
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023