ER DU BANGE?
Nu er min sjæl i oprør, og hvad skal jeg sige? (Joh 12:27a)
Har du nogensinde været bange?, det tror jeg du har.
Når vi rammes af alvorlig sygdom, eller en af dem vi elsker gør, så bliver vi utrygge, rastløse og magtesløse. Dette kan også ske hvis vi eller en af dem vi elsker, rammes af skilsmisse, eller der sker et dødsfald i vores nærmeste kreds, så rammes vi af denne her, ofte noget konfuse følelse, som kan koges ned til et ord, bange, vi bliver bange, vi ved ikke hvad vi skal stille op, og ofte føles Gud langt væk.
Ofte siger vi til mennesker der er i sorg eller smerte, at vi forstår dem godt, vi føler med dem, gør vi det?
Hvis du ikke har været der, hvis du ikke har prøvet at været bange som den du forsøger at trøste, så kan du ikke sige det, for da ved du ikke hvor vedkommende befinder sig, men Jesus ved det, han har været der.
Hør hvad det er han siger: Nu er min sjæl i oprør. Jeg er fortvivlet, jeg forstår ingenting, hvad sker der, jeg aner ikke engang hvad jeg skal sige, jeg ved ikke hvordan jeg skal bede, eller hvad jeg skal bede om, hjælp mig.
Lyder dette bekendt? Derfor er dette et dyrebart evangelium for alle bange og trætte sjæle. Hvis du er en af dem der slæber rundt på angst, af en eller anden årsag, kald på Jesus. Jamen, jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Det gør ikke noget, det vidste han heller ikke, men han blev trøstes og derfor kan han også trøste dig.
Ofte når vi er bange, så kan vores frelsesvished komme til at vakle, men husk, Jesus var stadigvæk søn. Du mister ikke retten til at være barn af Gud selv om du føler han har forladt dig.
Tak Gud for at Jesus også var bange, derfor kan han hjælpe dig.
Bibellæseplan: Joh 12:27-50; 1Sam 14; Sl 135
Lignende indlæg:

Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020