DNPS26: Tredje Johannesbrev 1

1 Fra den Gamle til den kære Gajus, ham jeg oprigtig holder af.

2 Kære, det er min Bøn, at du i alle Maader maa nyde Lykke og Sundhed, ligesom din Sjæl er lyksalig.

3 Det var mig en stor Glæde, da Brødre kom og vidnede om din Sandheds-Troskab, hvor ærlig du er i al din Færd.

4 Jeg har ikke nogen større Glæde end det at høre om mine Børn, at de ikke viger fra det, som Sandhed er.

5 Kære, tro er du i din Gerning i alt, hvad du arbejder til Brødrenes, og det endog fremmede Brødres Bedste.

6 De vidnede for Menighederne om din Kærlighed. Og det er vel gjort af dig, naar du nu sender dem videre, som du kan være det bekendt overfor Gud.

7 For de drog ud for Navnets Skyld uden at tage noget af Hedningerne derfor.

8 Saa er det da heller ikke mere end vor Pligt at være saadanne til Hjælp, for at vi kan blive Medarbejdere for Sandheden.

9 Jeg skrev noget til Menigheden. Men Diotrefes, som saa gerne vil være den første iblandt dem, vil ikke tage imod os.

10 Derfor skal jeg, naar jeg kommer, nok bringe i Erindring de Gerninger, han gør, og hvor han med onde Ord river ned paa os og nøjes ikke med det, men han tager ikke selv imod Brødrene, og dem, der vil gøre det, hindrer han deri og driver dem ud af Menigheden.

11 Kære, efterlign ikke det onde, men det gode. Den som gør vel, har sit Udspring fra Gud. Den som gør ondt har ikke set Gud.

12 Demetrios faar fra alle Sider og af Sandheden selv et godt Vidnesbyrd. Det giver vi ham ogsaa, og vi ved, at vort Vidnesbyrd er sandt.

13 Jeg kunde have meget at skrive til dig. Men jeg vil ikke bruge Pen og Blæk

14 Derimod haaber jeg snart at faa dig at se, og saa skal vi mundtlig tales ved. Fred være med dig! Vennerne hilser dig. Hils Vennerne hver især.

DNPS26

Læs resten af oversættelsen

Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet / Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev / Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring

Lignende indlæg:

  • Mennesker og Tro: Langfredag i Jerusalem Langfredag sænker mørket sig over Jerusalem. På Via Dolorosa - smertens vej - bevæger pilgrimmene sig i bøn eller tavshed. På vej til korsfæstelsen på Golgatha. Generalsekretær for […]
  • DNPS26: Jakobsbrev 41 Hvoraf kommer det, at der kriges og holdes Ufred hos jer? Mon ikke af de Lyster, som holder Striden staaende i jeres Lemmer? 2 I higer og har ingenting. I myrder og misunder, men kan […]
  • DNPS26: Matt 91 Saa gik han ombord og satte over og kom til sin egen By. 2 Og der kom de med det samme og bar til ham en gigtlammet, liggende paa en Seng. Og da Jesus saa deres Tro, sagde han til den […]
  • Løst og fast om bibelen I denne udgave af Fredag 22, har Nicki Andersen, forfatter Poul Hoffmann i studiet, hvor de vil tale om den bibelske kanon, videnskab, darwinisme, dinosaurerne, bibelsyn, Gudssønner og […]
Tagged with:    

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development