TIL JORDENS ENDE
”Filip tog ned til byen i Samaria og prædikede for dem om Kristus.” (Apg 8:5)
De tolv disciple blev udsendt af Jesus til at gå ud og prædike, at Himmeriget var kommet nær. Men til at begynde med var dette kun for jøderne. Den Messias, profeterne havde fået forudsagt ville komme, var nu midt iblandt dem. Jesus talte til dem om Guds nåde, der er for enhver, der vil omvende sig og tro på ham som sin frelser og herre. Først skulle evangeliet prædikes for jøderne, der er Guds ejendomsfolk, men efter, de havde forkastet og korsfæstet Jesus, siger Jesus i missionsbefalingen, at disciplene skal gå ud med evangeliet til alle folkeslag. Helligånden, der før Jesu korsfæstelse, kun var blevet givet ganske få jøder, kom over både jøder og ikke-jøder som et bevis på, at Gudsriget er for alle og evangeliet skal prædikes helt til jordens ende.
Samaritanerne var etnisk og religiøst anderledes end jøderne. Efter Nordrigets erobring af assyrerne i 722 f.Kr., blev størstedelen af befolkningen deporteret og fremmede folkeslag kom og bosatte sig i Samaria, og den rest, der var tilbage, begyndte at gifte sig med dem og blandede troen på Gud sammen med dyrkningen af afguder. Samaritanerne blev af jøderne anset for at være frafaldne jøder eller hedninger, der ikke havde del i velsignelsen, der var lovet jøderne, og derfor hadede jøderne og samaritanerne hinanden, og de tro grupper ville ikke have noget med hinanden at gøre.
Men Jesus døde og opstod for, at alle mennesker skulle have del i frelsen. Efter sin opstandelse siger Jesus ”I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige til jordens ende.” Der var ikke længere noget etnisk eller troshistorisk skel, der stod som hindring, I troen på Jesus var de alle ét folk. Derfor kunne Filip rejse til Samaria med budskabet om Guds frelse til alle mennesker.
Bibellæseplan: Apg 8:1-25; 2Sam 18; Ord 11
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023