JESUS KRISTUS ER GUDS SØN
Filip sagde: »Tror du af hele dit hjerte, så kan det ske.« Han svarede: »Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds søn.« (Apg 8:36)
I det første århundrede levede jøderne og hedninger under Roms og kejserens overherredømme. Romerrigets ekspansion og erobring af nye territorier, betød at lokalbefolkningen gerne måtte beholde deres guder og religiøse praksis, så længe de anerkendte kejseren som herre og senere også som gud. For de tidlige kristne var bekendelsen af Jesus som herre og frelser ensbetydende med, til at den romerske overmyndighed så dem som undergravende og oprørske, hvilket ledte til forfølgelser af de kristne. For de tidlige kristne var prisen for at bekende Jesus som herre ofte meget høj, og bekendelsen betød ikke kun, at folk så skævt til én, det kunne koste anseelse, arbejdet, tortur eller livet. Men troen på Jesus Kristus som Guds søn betød samtidig, at de prøvelser og den lidelse de gennemgik, var for intet at regne, for de var frelst!
Bekendelsen tager udgangspunkt i overbevisningen om Jesus som opstanden fra de døde. Jesus levede et perfekt liv, han gjorde det du ikke kunne, Jesus tog din synd og din straf på sig og døde på korset, og han overvandt døden. Det Jesus gjorde én gang for alle, tilregnes dig i troen, alt hans er dit. Ved troen og dåben er du blevet født på ny, det gamle er forbi, noget nyt er blevet til. Vi har fået en status som rene og hellige Guds børn, og Gud kalder os til at træde ind i den status. Jesu offergerning giver os styrke og glæde til at tage vores kors op og følge ham som herre og frelser. ”For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. For med hjertet tror man til retfærdighed, med munden bekender man til frelse.”
Bibellæseplan: Apg 8:26-40; 2Sam 19; Ord 12
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023