Homovielser: Baptistkirkens næstformand trækker sig

Foto: Skandinavisk Børnemission.

Foto: Skandinavisk Børnemission.

Næstformand for Baptistkirken i Danmark, Claus Mester-Christensen, har trukket sig fra sin post med øjeblikkelig virkning. Årsagen er, at kirkesamfundets ledelse i sidste uge tog beslutning om ikke at lade landskonferencen afgøre, hvorvidt kirker, der har valgt at velsigne homoseksuelle, kan ekskluderes af kirkesamfundet. Inden for de seneste måneder har tre baptistkirker taget beslutning om at ville vie eller velsigne homoseksuelle par.

Det ligger helt fast, at alle baptistkirker er selvstændige og kan tage præcis de beslutninger, de kan blive enige om – men med beslutningen om, at man ikke vil lade eksklusionsspørgsmålet prøve ved landskonferencen, har kirkesamfundets ledelse slået fast med syvtommersøm, at velsignelse og vielse af homoseksuelle er i overensstemmelse med bibelsk lære, lyder den tidligere næstformands udlægning af beslutningen.

Claus Mester-Christensen udtaler:

– At landskonferencen, som er kirkesamfundets øverste ledelse, tidligere har anbefalet menighederne ikke at vie eller velsigne homoseksuelle, har man ikke tillagt nogen særlig vægt.. For min del oplever jeg det som utrolig problematisk for samarbejdet og fællesskabet i kirkesamfundet, når så markante beslutninger bliver taget lokalt uden nogen hensyn til landskonferencens anbefaling og til fællesskabet generelt. Der kan sikkert nævnes mange andre ting, som har været markante lokale beslutninger, men dette er nærmest et mudderskred og et knæfald for tidsånden. Denne udvikling er med til at splitte kirkesamfundet. Det ønsker jeg ikke at være en del af og har valgt at følge min samvittighed og har meddelt ledelsen, at jeg træder ud af ledelsen med øjeblikkelig virkning.

Skriften siger: Jeg formaner jer, brødre, til at holde øje med dem, der i modstrid med den lære, I har taget imod, skaber splittelse og fører andre til fald. Hold jer fra dem! (Rom 16:17)

Kilde: http://www.domino-online.dk/?p=8360

 

Lignende indlæg:

  • Kristen ledere: Sådan skal man betragte os Overvejer du om du har kaldet til at træde ind i en kristen ledertjeneste? Gør dig selv og din menighed den tjeneste at høre denne undervisning først. Der er rigtig mange unge der […]
  • Rapport: En milliard aborter de sidste 100 år Siden abort først blev legaliseret i det tidligere Sovjetunionen i 1920, har der været over en milliard aborter på verdensplan. Dette rystende tal blev præsenteret i en ny rapport […]
  • Nye fund bekræfter beretningen om Jerusalems ødelæggelse Israelske arkæologer har for nylig fremvist fund, som viser hvor velstående Jerusalem var, indtil babylonerne ødelagde den for 2600 år siden. Arkæologerne Ortal Chalaf og Joe Uziel, […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 211 Senere viste Jesus sig igen for Lærlingene ved Tiberiassøen. Det gik saadan til. 2 Der var sammen tilstede Simon Peter og Tomas, Tvilling som han kaldes, og Natanael fra Kana i […]
Tagged with:     ,

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development