Var der en kvinde ud over Eva?

var-der-en-kvinde-ud-over-eva

Spørgsmål: Jeg har læst, at der i Edens Have var en kvinde ud over Eva og at hun blev sendt ud af haven, fordi hun ikke ville underordne sig Adam. Hun blev yderligere straffet med at hendes børn døde. Er det rigtigt? Hvor kommer den information fra, da det jo ikke er fra Bibelen?

Svar:

Det drejer sig om myten om Lilit, oprindelig en babylonisk dæmon, der nævnes i Esajas’ Bog 34:14 (i den ældre oversættelse fra 1931 gengivet “natteheksen”).

Ifølge den jødiske myte var hun den første kvinde, der blev skabt til Adam, men hun nægtede at underlægge sig ham (vistnok også bogstaveligt forstået) og fløj i stedet ud i ørkenen (hun havde vinger), hvor hun havde omgang med dæmoner og fødte nye dæmoner. Selv er hun udpræget ondskabsfuld og især farlig for børn.

Der er andre og ret forskellige versioner af historien, bl.a. en, hvor hun optræder som mislykket kerub. Myters oprindelse og udvikling er altid noget, der er svært at eftergå. Men det er vigtigt at understrege, at der altså er tale netop om en myte, ikke om nogen historisk virkelighed.

Bortset fra, at dæmoner desværre er virkelige nok.

Poul Hoffmann

Kilde: Jesusnet.dk

Lignende indlæg:

  • Netanyahu og Erdogan har indledt ny heftig ordkrig Det er kommet til en ny optrappet ordkrig mellem Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. - Hør her, Netanyahu. Opfør dig ordentligt. […]
  • DA31: Esajas’ Bog 251 HERRE, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit Navn. Thi du har gjort et Under, Råd fra fordum var tro og sande. 2 Thi du lagde Byen i Grus, den faste Stad i Ruiner; de fremmedes […]
  • Studenterarbejde i Cambodja 2014 Skab forandring på universiteterne -- og du forandrer verden! I Cambodja kan det i høj grad blive virkelighed, da befolkningen er meget ung og på mange områder må begynde forfra. […]
  • DA31: Esajas’ Bog 521 Vågn op, vågn op, ifør dig din Styrke, Zion, tag dit Højtidsskrud på, Jerusalem, hellige By! Thi uomskårne, urene Folk skal ej mer komme ind. 2 Ryst Støvet af dig, stå op, tag Sæde, […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development