Paradisets forsmag

Paradisets forsmag

facebook - Poul Hoffmann2Underne op gennem kirkens historie til idag er en forsmag på den verden der kommer. Den retter det kristne håb sig imod, og dagligt kan vi leve i en glæde der er en forsmag på den der venter.

Vintermorgener er så tavse. Trafiklarm er der nok af, men ingen fuglesang. Her, hvor jeg bor, har vi hver morgen fra april til august et fantastisk kor af fuglesang ved daggry; sådan er det vel de fleste steder, også i byerne. Går man udenfor, er det som et levende hav af fuglefløjt i den ellers så tyste verden under de sluknende stjerner. Man får gåsehud af fryd.

Det er en paradisisk lyd. Også fordi der er opstandelses kræfter i selve daggryet. En luftning af nyskabelse; en stil­le lysning af evighed. Det er rimeligt let at forestille sig Edens Have sådan en morgen. Hvordan det var for Adam og Eva på bredden af paradisfloden.

Og hvordan det bliver igen efter Jesu genkomst. Efter paradistilstandens genoprettelse. Når døden ikke findes mere. Hvordan det bliver at vågne om morgenen, og der er ingen død. Ingen sygdom og ingen smerter. Ingen angst og ingen sorg. I al evighed intet ondt; ingen, der gør ondt, og ingen, der lider ondt.

Glimt af en kommende verden

Det er den verden, som kommer. Det er den og ikke no­get andet, der er det kristne håb. Det er den, der i glimt kan ses i underne i bibel- og kirkehistorien, når, som be­skeden lød til Johannes Døber, »blinde ser og lamme går, spedalske bliver rene og døve hører og døde står op.« (Matt 11:5). De undere, som altid sker, når og hvor der går rifter i de sorte skyer af djævelskab, der sænkede sig over verden ved syndefaldet, og som vi til daglig lever un­der. Når og hvor en kegle af Himlens lys fejer over jorden.

Så er det evige liv et øjeblik til stede, som et håndgribe­ligt pant på det, der kommer. Det var det, der skete, med et vårbruds vælde, ved Helligåndens komme over apostle­ne. De levede jo i undere på en måde, som sjældent er set siden. Men det er blevet ved at ske op igennem hele kir­kens historie, og det sker i dag. Befrielse fra onde ånder; helbredelse af selv de sværeste sygdomme; dødeopvæk­kelser. Endnu kun som tegn. Paradiset er her ikke endnu. Men det kommer, og underne er en forsmag på det.

Det er ikke sandt, som det undertiden siges, at vi ikke kan vide noget om det evige liv. Vi kan bare se ud ad vin­duet på den verden, som er skabt af Gud, før den blev besat af Djævelen. Det eneste, der mangler, for at den evige ø salighed skal være til stede, er, at det onde er borte. At synd og død er borte.

Vel, det er ikke gjort med at se ud ad vinduet. Sandhe­den er og bliver noget, som Guds Ånd åbenbarer, og som vi ikke kan kommandere med. Som Jesus sagde til Nikodemus: »Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen.« (Joh 3:8). Vejen til at erfare den store virkelig­hed, det er – hvor upopulært det end er blevet i de mo­derne tider – bøn og bibellæsning.

Liv i glæde hele året

Men det er så også en vej, der står os åben en vintermor­gen i snesjappet lige så vel som en sommermorgen i fugle­sangen.

Med salmens ord:

Jeg ved, hvor glæden har sit hjem,

når øde mark står hvid;

hint frydekor fra Betlehem

forstummer ingen tid.

C. J. Boye DDS 679, 5

Englesangen fra Betlehem. Frydekoret – det er den fryd, som Peter kalder en uudsigelig, forklaret glæde. Juleglæ­den er et pust af paradisglæden. Det gør ikke så meget med fuglenes sang, når vi har englenes sang, som den lød julenat.

Juleglæden – lad os bare leve i den hele året. Og påske­glæden og pinseglæden. Det er en forsmag på glæden den dag, som Johannes’ Åbenbaring taler om, hvor Gud selv for evigt vil bo hos menneskene, og »han vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere; for det, der var før, er forsvundet.« (Åb 21:4).

Dette er en serie på 5 små betragtninger:

  1. Tillykke med fiaskoen
  2. Fri til at elske
  3. Paradisets forsmag
  4. Ventetid
  5. At kende  det evige liv

Kilde: IMT 3/2000

Poul Hoffmann

Lignende indlæg:

  • Lys og lygte Forbløffende forskelle kan der være mellem kristne, ikke bare mellem os på den folkekirkelige Titanic og dem ude i de frikirkelige redningsbåde, men mellem missionsfolk og […]
  • At kende det evige liv Vi nærmer os alle enden på livet, men i troen på Kristus ved vi også at vi nærmer os snarere begyndelsen. Det er lidt dristigt at forsøge at sætte ord på noget i forbindelse med det […]
  • Ventetid I Kristus er det ikke henrettelsen, vi venter på. Ikke vor egen og ikke vore nærme­stes. Vi venter på den evige salighed. Denne verden er et stort vente­værelse. Vente, vente, altid […]
  • Satans rige og Guds Poul Hoffmann bringer os her, med udgangspunkt i bibelteksten fra Lukas evangeliet kapitel 11, et kirkehistorisk vidnesbyrd om hvad der sker når Jesus også i dag uddriver dæmoner ved […]

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development