Adskillige dræbt ved eksplosioner i to kirker i Egypten

Adskillige mennesker er søndag blevet dræbt i eksplosioner ved to forskellige kirker i Egypten.

Seneste melding søndag aften lyder på i alt 43 dræbte.

27 mennesker blev dræbt, og 78 såret ved en eksplosion i St. George Church i den egyptiske by Tanta i Nildeltaet, oplyser det egyptiske sundhedsministerium.

Kun et par timer senere kom der meldinger om en anden eksplosion foran Saint Marks Cathedral i Alexandria. Det var en selvmordsbomber, der stod bag eksplosionen, oplyser egyptisk politi.

Først var der meldinger om to dræbte ved denne eksplosion. Det egyptiske sundhedsministerium oplyser senere, at 16 mennesker blev dræbt, hvoraf tre var politibetjente. Yderligere 41 meldes såret.

Islamisk Stat har påtaget sig skylden for de to angreb via nyhedsbureauet Amaq, der ofte bringer IS-erklæringer, skriver AFP. Det er ikke bekræftet fra officielt hold.

Egyptens kristne samfund har været mål for et stigende antal angreb siden 2014, hvor Islamisk Stat spredte sig ud over regionen fra Syrien og Irak og angreb religiøse mindretal med voldsom brutalitet.

Koptere bliver jævnligt angrebet af muslimske naboer, som stikker ild til deres hjem og deres kirker. Baggrunden for angrebene er ofte et forhold mellem en muslim og en kristen eller bygning af en ny kirke.

Kilde: Adskillige dræbt ved eksplosioner i to kirker i Egypten – Afrika – International

Lignende indlæg:

  • Rekordmange kirkeudmeldelser kan være varsel om fremtiden Sidste år meldte 24.728 personer sig ud af den danske folkekirke, og det er ifølge tal fra Danmarks Statistik i går næsten dobbelt så mange som gennemsnittet for de seneste 10 […]
  • Lovsang: Kom Alle Kristnehttps://www.youtube.com/watch?v=21c9Fm9zURE 1 Kom, alle kristne, lad os sammen ile til barnet i krybben i Betlehem. Frem vil vi træde for Guds Søn med glæde. Kom, lad os ham […]
  • DNPS26: Johannes’ Åbenbaring 201 Saa, saa jeg en Engel fare ned fra Himlen med Nøglen til Afgrunden og en stor Lænke i Haanden ? 2 Og han greb Lindormen, den gamle Slange, det er Djævelen og Satan, og bandt ham for […]
  • Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd Der står i skriften at Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd, derfor skal vi i denne undervisning se på nogle af de fantastiske profetier i bibelen der alle bevidner at Jesus er den lovede […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development