Hollandske erfaringer viser, at aktiv dødshjælp er en glidebane

Ifølge Theo Boer, professor i værdietik ved Det Teologiske Universitet i Kampen i Holland og tidligere medlem af den hollandske kontrolkommission for aktiv dødshjælp, er der ingen tvivl om, at aktiv dødshjælp i praksis har vist sig at være en etisk glidebane.

Det viser sig blandt andet ved, at den nuværende regering ønsker at give livstrætte, men ellers helt raske(!) ældre mulighed for at få statens hjælp til at afbryde livet. Det fremgår af et brev, som Hollands sundheds- og justitsministre har skrevet til parlamentet.

Et andet tegn på en glidebaneeffekt er den voldsomme stigning i antallet af sager. I en årrække efter indførelsen af loven var der et stabilt antal på ca. 2000 sager. På få år er dette tal imidlertid steget til ca. 5000 sager. Stigningen er især sket blandt psykiatriske patienter samt blandt demente.Det skal også bemærkes et antallet af selvmord i Holland i de seneste syv år er steget med 35 procent. Det er altså ikke sådan at antallet af selvmord falder i takt med, at aktiv dødshjælp bliver mere udbredt.

Et tredje tegn er et voksende krav om, at børn under 12 år også skal kunne omfattes af aktiv dødshjælp. Præcis som det allerede er tilfældet i Belgien.

Endelig fremhævede Theo Boer også, at aktiv dødshjælp i mange tilfælde gennemføres på et meget tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet, og at psykisk sygdom og ensomhed nu også anses som en rimelig begrundelse for aktiv dødshjælp. Der er altså noget, der tyder på, at kriterierne for, hvornår lidelse anses for at være ubærlig, let kan forskyde sig over tid.

Kilde: Hollandske erfaringer viser, at aktiv dødshjælp er en glidebane | Menighedsfakultetet

Lignende indlæg:

  • Advokathjælp til forfulgte kristne Hvad gør man, hvis ens barn tvinges til at udføre buddhistiske ritualer i skolen? I denne video ser man hvordan en pige, på grund af advokathjælp, fik lov til at bede til Jesus - i […]
  • Argumenter for Jesu opstandelsehttps://vimeo.com/253565014 Argumenter for Jesu opstandelse ved Kristoffer Kruse fra Valgmenighed TV
  • WIE97: Johannes’ Åbenbaring 101 Og jeg så en anden mægtig engel, som steg ned fra Himmelen, klædt i en sky og med regnbuen over sit hovede; hans ansigt var som solens, og hans fødder som søjler af ild! 2 Han havde i […]
  • DA07: Johannes’ Åbenbaring 111 Og der blev givet mig et Rør ligesom en Maalestok, med de Ord: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede deri. 2 Men Forgaarden uden for Templet, lad den ude og maal […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development