Soldater skal bevogte jødiske institutioner

Fra i går (29. sep. 2017) skal soldater aflaste politiet, og det vækker blandede følelser hos Det Jødiske Samfund i Danmark.

Det betyder blandt andet, at der kommer til at stå soldater foran synagogen i Krystalgade i København.

Tanken om soldaterne vækker blandede følelser hos formanden for Det Jødiske Samfund i Danmark, Dan Rosenberg Asmussen.

Han er bekymret for, at det kan skræmme de forkerte personer væk fra de jødiske institutioner.

– Vores bekymring går på, at et mere voldsomt udtryk gennem tilstedeværelsen af militært personel måske skræmmer nogle af dem væk, der ellers trygt skulle opsøge de jødiske institutioner, siger han.

– Det gælder vel for alle danskere, at man gerne undgår soldater i civile omgivelser i fredstid.

Men formanden tilføjer, at bekymringen “forhåbentlig er helt ubegrundet”, og at Det Jødiske Samfund i Danmark føler sig tryg ved sikkerheden.

Dan Rosenberg Asmussen har forståelse for, at politiet er presset af mange arbejdsopgaver.

Alligevel har Det Jødiske Samfund i Danmark bedt om, at der ikke kommer til at stå soldater ved Carolineskolen i København.

– Vi så gerne omkring skolen, som måske er særligt følsom, at man videreførte bevogtningen ved hjælp af politiet. Det ønske har man valgt at efterkomme, og det er vi taknemmelige for, siger Dan Rosenberg Asmussen.

Kilde: Soldater skal bevogte jødiske institutioner: Kan skræmme de forkerte væk | Nyheder | DR

Lignende indlæg:

  • Åbne Døre på besøg, mens kuglerne flyver om ørerne Militante oprørere fra den islamiske Allied Democratic Forces (ADF) fortsætter med at forrette skade på den overvejende kristne befolkning i provinsen North Kivu i DR Congo (DRC). I […]
  • Bibelselskabet om BibelenHvordan oversætter vi? Den danske Bibel er autoriseret. Det betyder, at den er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i den danske folkekirke. Desuden anvendes den bredt af andre […]
  • 8. februar: Hvad vil du gøre? HVAD VIL DU GØRE? Slanger! Øgleyngel! Hvordan vil I undgå at blive dømt til Helvede? (Matt 23:33) Jesus stiller farisæerne et enormt provokerende spørgsmål. Hvordan vil I undgå at […]
  • 29. maj: Mariaglad eller Judassur MARIAGLAD ELLER JUDASSUR Maria tog et pund ægte, meget kostbar nardusolie og salvede Jesu fødder og tørrede dem med sit hår; og huset fyldtes af duften fra den vellugtende olie. (Joh […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development