Bliver det Jødiske folk automatisk frelst?

Israel er Guds folk. Det siger både Det Gamle og Det Nye Testamente. Men hvad betyder det for frelsen?

Er jøder garanteret frelse? Har jøder en særstilling, så de automatisk er Guds børn både her og nu og i evighed?

Det mener nogle kristne. I 2015 udsendte Vatikanet et dokument, der siger: »Selvom jøder ikke kan tro på Jesus Kristus som den universelle forløser, har de del i frelsen«. Også blandt evangeliske kristne mener nogle, at alle jøder (eller i hvert fald nogle) vil blive frelst uanset deres forhold til Jesus.

Argumenterne er meget forskellige, men resultatet er det samme: Jøder har en anden vej til frelse end alle andre mennesker.

Bibelens svar

Hvis vi spørger Det Gamle Testamente, får vi et klart svar: Nej!

Man skal ikke læse meget i Mosebøgerne, Kongebøgerne eller profeterne, før man møder en dyb splittelse i Israels folk. Nogle valgte afguder, andre holdt fast ved Israels Gud. De israelitter, der fravalgte Israels Gud, fik gennem profeterne klar besked om, at de dermed havde fravalgt velsignelsen og nu var under Guds vrede og dom. Her var ingen »automatisk frelse«!

Hvis vi går til Det Nye Testamente, er svaret lige så klokkeklart. Alle mennesker uden undtagelse – jøder såvel som ikke-jøder – er syndere, der fortjener Guds straf. Men Gud har sendt Messias som en fantastisk redningsmulighed for både jøder og ikke-jøder. Alle, der tror på ham, bliver frelst. Alle, der afviser ham, har dermed afvist den eneste redningskrans, der findes, og er derfor på vej mod evig fortabelse (Rom 3:9-24).

»Ingen forskel!« Det er spidsformuleringen i Bibelen, når det gælder spørgsmålet om jøders og ikke-jøders frelse (Rom 2:11; 3:22 og 10:12).

Pas på antisemitismen!

Men der er en faldgrube, som vi kristne skal passe alvorligt på.

Bibelen har mange hårde domsord mod israelitter og jøder, der er faldet fra Gud. Det har gennem hele kirkens historie fået nogle kristne til at udvikle vanvittige teorier om, at jøder er specielt onde.

Nogle har (og det er sindssygt!) ligefrem talt om jøderne som »Djævelens børn« på en måde, der skulle adskille dem fra alle andre mennesker.

Al den slags er løgn og antisemitisme! Det må vi ikke række den mindste lillefinger.

Når Bibelen taler om israelitternes hårde hjerter, er Israels folk brugt som et eksempel på, hvordan alle mennesker (også danskere!) er og har været siden syndefaldet.

Solidaritet i samme båd

Bibelen fortæller med stærke ord, at Israels folk er syndere, der har brug for frelse – for at vi skal forstå, at ethvert menneske uanset etnisk eller religiøs baggrund er en synder, der har brug for frelse.

Bibelen fortæller, at Gud har en enorm kærlighed til Israels folk – for at vi skal forstå, at sådan elsker han ethvert menneske uanset etnisk og religiøs baggrund.

Her gælder en tværfolkelig solidaritet. Vi er i samme båd! Her er der »ingen forskel«.

Gud har i sin kærlighed sendt Messias for at frelse jøder og ikke-jøder. Det kostede Gud forfærdeligt dyrt: Hans udsendte søn, Messias, blev tortureret, ydmyget og dræbt. At afvise den kærlighed er at vise foragt for Gud.

Men Gud rækker nu sin kærlighedsgave frem til ethvert menneske – jøde og ikke-jøde – til fri modtagelse. Det er vejen til frelse.

Kilde: Ordet & Israel 7 – 2017

Ole Andersen

Lignende indlæg:

DNPS26: Andet Petersbrev 11 Fra Simeon Peter, som tjener Jesus Kristus og er hans Apostel — til dem, som vor Gud og vor Frelser Jesus Kristus i sin Retfærdighed har ladet faa lige saa god en Tro som vi. 2 Naade […]
Helligånden taler gennem nulevende mennesker Helligånden taler gennem nulevende mennesker. Det gør han bl.a. gennem mennesker, han har skænket nådegaver som: Profet, hyrde, lærer, evangelist, sjælesørger og/eller tungetaler. I […]
Jesu Genkomst – hvad fortæller tegnene os? Jesus lovede, at han en dag vil vende synligt tilbage til jorden for at stoppe alt ondt og oprette Guds rige synligt. Samtidig gav Jesus sine disciple nogle tegn, så de kunne fornemme, […]
29. Oktober: Guds længsel efter at frelse GUDS LÆNGSEL EFTER AT FRELSE Han frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse, ikke på grund af vore gerninger, men efter egen beslutning og af den nåde, som var givet os i Kristus […]