En af reformationens slagord var: Kristus Alene. Som mellemmand mellem Gud og mennesket kan man ikke regne med paven eller helgenerne. Som det hedder i en luthersk bekendelse: ”Skriften lærer intet om at påkalde helgenerne eller søge hjælp hos dem. For der er kun én eneste Kristus, som er givet os som fredsmægler, sonoffer, ypperstepræst og talsmand. Det er ham, vi bør påkalde.”
Luther mente ikke vi kunne søge hjælp hos de såkaldte helgener. Deres gerninger hjælper os ingenting! Det er kun Kristi gerninger, det gælder! – I en af hans prædikner sagde han: ”…vi må skelne mellem Kristus og alle de hellige, så vi ikke havner blandt hyklerne, som ved hjælp af deres bønner og gerninger vil gøre sig fortjent til Himmelen.”
Det var ikke noget Luther havde fra fremmede, det var noget han havde fra skriften, hvori det gøres klart: … der er kun én Gud, og kun én mellemmand imellem Gud og mennesker: mennesket Kristus Jesus… (1Tim 2:5 [DA48])
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
