Den radikale borgmester Anna Mee Allerslev angriber de jøder, hun skulle hjælpe

Anna Mee Allerslev

Det Jødiske Samfund i Danmark, tidligere kendt som Det Mosaiske Samfund, har netop udgivet deres årlige rapport om antisemitiske hændelser og udvikling i Danmark. AKVAH (Afdelingen for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser), er ansvarshavende for rapportens kortlægning.

Det er uklart hvad det samlede billedet er. Man får både oplyst, at antallet af antisemitiske overfald er faldet siden 2012. Men samtidig giver rapporten et tydeligt indtryk af, at der ikke har været en markant forbedring, snarer tværtimod.

De hadefulde ytringer og verbale angreb, der er rapporteret, er steget fra 17 hændelser til 31 hændelser.

Der hersker ingen tvivl om, at hvis jøderne virkelig rapporterede alle de hændelser, de oplever, så ville tallene se anderledes ud. Men mange er blevet for vant til chikanerne. De slår det hen, eller vil helst ikke vide af at det er sådan. Der er også dem, som er bange.

Når tallene ikke er endnu højere, skyldes det sandsynligvis at jøderne går stille med dørene og ikke gør sig synlige som jøder.

Vi kan nemlig se, at de fleste episoder sker omkring september. Det er det tidspunkt på året, hvor de helt store og meget vigtige helligedage blive fejret. Det betyder, at jøderne er noget mere synlige i det offentlige rum og Synagogen bliver et sårbart sted. Dette ses tydelig af rapporten. Deraf kan man nemt slutte, at såfremt jøderne var mere synlige til hverdag, ville tallene desværre nok rykke sig til det værre.

Det har fået lov at ske, uden at der reelt er løftet en finger. Det er særligt deprimerende, fordi der for et år siden blev sagt mange flotte ord og givet mange løfte. Men det har vist sig, at de var tomme uden realiteter.

Løfterne blev blandt andet givet for snart et år siden, da Det Jødiske Samfund holdt en høring på rådhuset i København. Her blev det tydeligt for alle, at der er et alvorligt problem, som vi ikke kan siddes overhørig.

Nu et år senere, kan man konstatere, at der intet er sket. Da høringen var slut blev jøderne og den chikane og de overfaldt, de bliver udsat for, hurtig glemt. Der har efter høringen intet initiativ været fra politikerens side, ingen handlingsplan, intet sat i værk.

Høringens fine sloganet ” Ingen tolerance med intolerance”, er blevet gjort til skamme.

En række jødiske borgere stod herefter frem for at delagtiggøre tilhørerne om nogle af de alvorlige problemer, de havde haft hovedsaglige med arabere. Her en række eksempler af disse jøders udsagn, som blev overhørt af tilhørerne – for manges vedkommende med “klump i halsen” og tårer i øjnene:

  • Ingen jødisk mand kan bære sin kippah (jødisk kalot) på offentlig vej – og efter Synagogen er det blevet normalt, at tage en kasket eller en hat ovenover kalotten for at skjule den…

  • Jeg er ikke jøde, men går med Davidstjernen fordi jeg er en stor støtte af Israel… Jeg har været overfaldet af unge muslimer, som kastede sten efter mig…

  • Jeg er blevet overfaldet 3 gange og hver gang af arabiske muslimer. Jeg kender ingen overfald på jøder hvor det er danskere der er involveret. Det er et muslimsk, arabisk problem. Og jeg føler mig forrådt af det danske samfund ved den stiltiende accept af status quo.

  • Det var så uretfærdigt, at jeg blev bedt om at gå ud af skolen – og finde en anden skole, for det var jo ikke mig, der havde gjort noget…

  • Hvad skal der ske med os om 10 år, om 20 år, om 30 år…? Det her bliver jo bare værre og værre…

  • For 30 år siden, da jeg var i skole, var der overhovedet ingen problemer i at vi var jøder. Men i dag efter den muslimske indvandring er det anderledes. Vi havde arrangeret en freds-demonstation, og blev mødt med tilråb som “død over jøderne…” Det kan ikke være rigtigt, at bare fordi man sympatiserer med Israel, skal man behandles på denne måde…

  • Det her er ikke bare en “fis i en hornlygte”, som en skoleleder har sagt.

  • Vi jøder i Danmark er blevet rigtigt gode til at skjule vores identitet…

  • Der blev på datters danske folkeskole, heilede af hende, da hun fortalte om sin israelske baggrund.

  • Alle mænd, der kommer ud af Synagogen lørdag, laver den samme bevægelse: De tager kalotten af, og tager en hat på… Man går ikke med kalot, man bærer ikke Davidsstjerne mere, og man lærer sine børn at være forsigtige og ikke at skilte med sin religion…

De meget personlige udsagn – hvor vi hørte om slag, skub, spyt, chikane, råb som “Yehud”, fysisk vold og meget, meget mere –  berørte tilhørerne dybt.

På høringen talte desuden overrrabiner Bent Lexner, formanden for Mosaisk Troessamfund Finn Schwarz og den radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.

Alle tre opfordrede til at fortsætte arbejdet for dialog og ”nultolerance overfor intolerance”, – uden dog at give nogen anvisning på konkrete tiltag.

Og siden er der da heller ikke sket noget fra politisk hold. Nærmest tværtimod.

Et greelt eksempel:

En af de unge jøder, der stod frem på høring, var særlig modig i sin beretning af, hvad jøder blev udsat for. Efter denne høring er han blevet chikaneret så meget, at han følte sig nødsaget til at flytte. Hvad har integrationsborgmester Anna Mee Allerslev efter høringen gjort for denne unge mand og andre jøder?

På sin facebook side gjorde hun for nylig et stort nummer ud af, at hun er: ” I dialog med det Jødiske Samfund”. Årsagen var en debat om en stormoské i København. Det udløste følgende spørgsmål: ” Hvorfor er du ikke i dialog med det muslimske miljø, som er dem, der er hovedproblemet for jøderne?” Men det kom der ikke meget dialog ud af. Tværtimod blev spøgeren, der selv er jøde, blokeret fra hendes væg.

Anna Mee Allerslev reagerede med det modsatte af dialog. Ja faktisk angriber hun dem, hun skulle bistå.

Forklaringen er, at hun ikke vil tale om, hvem der er gerningsmændene. Hun vil slet ikke ind på, at der er en sammenhæng mellem, at en stor del af dem, der udøver chikanen, er muslimer, og at det er jøder, der er målet for chikanen. Og det på trods af, at vi over det meste af Europa i dag oplever jøder blive forfulgt og chikaneret af muslimer.

Så meget for høringens slogan “ingen tolerance over for intolerance”.

Såfremt Danmark stadigvæk ønsker, at kunne bryste sig af sin fornemme historie og sit mirakuløse forhold til de danske jøder, så er tiden kommet til, at det officielle Danmark, tager et standpunkt og kommer med nogle konkret tiltag.

 

Lignende indlæg:

  • Barukh Binah, Israels ambassadør i Danmark En lørdag formiddag på Amager. Kirsten Nielsen taler med Barukh Binah, Israels ambassadør i Danmark, om mad, konflikten, forholdet mellem Danmark og Israel, antisemitisme, vejret, […]
  • Trusler på Facebook Henrik og Ela Chievitz modtog i juli måned trusler på facebook pga. Gaza konflikten, hør deres historie. Indslagt begynder 50 sekunder inde. Kilde: Tv2 Østjylland 10. september 2014
  • Kristne chikaneres og overfaldes i Danmarkhttps://www.youtube.com/watch?v=-oBJ0VUdqzs Kristne med mellemøstlig baggrund her i Danmark oplever chikanerier, tilsvininger og i nogle tilfælde direkte vold fra herboende muslimer. TV […]
  • Demonstranter: Jøder, ud af Frankrig!   Det er intet mindre end skræmmende. En video taget på tærsklen til International Holocaust mindedag, viser masser af franske demonstranter marcherede ned gennem en […]

Post your comments

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development