Evangelistskole for nomader fejrede jubilæum 

21. april kunne bibelskolen for nomader i det centrale Tanzania fejre 20 års jubilæum.

Skolen, der ligger i landsbyen Ilambilole cirka 20 kilometer nordøst for Iringa, kan i år sende det 10. hold nyuddannede evangelister ud til at arbejde blandt deres folk.

Der var pyntet op til fest og besøg af samarbejdspartnere fra de ni lutherske stifter, der er fælles om bibelskolen.

Omkring 1000 gæster var mødt op, og de fik både god mad, sang fra et masai-kor, en gudstjeneste og en række hilsner, fortæller Stine Roager, der er udsendt af LM til blandt andet at undervise i sundhed på skolen.

Bibelskolen hører under MUWA-arbejdet, der er den lutherske kirkes evangelisationsarbejde blandt nomader i landet.

Skolen uddanner evangelister til MUWAs arbejde, men efter de to års studier, venter der ikke dimittenderne en dans på roser, fortæller sundhedslæreren.

”Livet som evangelist er hårdt og ofte nærmest ulønnet arbejde med lange dage på gåben fra én boplads til en anden for at forkynde om Jesus. Desuden oplever mange af evangelisterne et pres eller ligefrem udstødelse fra deres egen familie, fordi de har valgt at følge Jesus.”

Kilde: Evangelistskole for nomader fejrede jubilæum | Luthersk Mission

Lignende indlæg:

  • WIE97: Andet Timotheusbrev 41 Jeg pålægger dig altså for Gud HErren, Jesus Kristus, HAN, SOM KOMMER for at dømme levende og døde, og med Hans Riges åbenbarelse for øje: 2 forkynd Ordet, stå frem, uanset om det er […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 111 Engang, da han dvælede paa et Sted, hvor han holdt Bøn, var der, da han holdt op, en af hans Lærlinge, der sagde til ham: Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine Lærlinge […]
  • 12. januar: Dine synder tilgives dig DINE SYNDER TILGIVES DIG "Men Lots kone så sig tilbage, og hun blev til en saltstøtte". (1Mose 19:26) Jeg kan ikke lade være med at blive skuffet hver gang jeg læser historien om Lots […]
  • Boko Haram har ødelagt over 900 kirker i det nordlige Nigeria Ungdomsgrenen af Christian Association of Nigeria (CAN), fortalte i går at mere end 900 kirker er blevet ødelagt af terrorisme fra Boko Haram  i det nordøst Nigeria. Under en tale i […]

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development