1 Fra Paulus — Kristus’ Jesus’ Apostel, fordi Gud vilde det saa — og fra Broderen Timoteos til Guds Menighed, som er i Korint, og til alle de hellige med, som er i hele Akaja.
2 Naade være med jer og Fred fra Gud vor Fader og Herre Jesus Kristus!
3 Lovet være vor Herres Jesus’ Kristus’ Gud og Fader, Barmhjertighedens Fader og Gud for al Trøst,
4 han som trøster os over al vor Trængsel, saa vi bliver i Stand til at trøste andre i al deres Trængsel med den samme Trøst, som vi faar fra Gud.
5 For ligesom Kristuslidelserne overvælder os, overvældes vi ogsaa med Trøst gennem Kristus.
6 Men enten vi saa lider Trængsel — det gælder jeres Trøst og Redning — eller vi trøstes — det gaar ud paa jeres Trøst, og Virkningen deraf kendes i Taalmod under de samme Lidelser, som vi gennemgaar.
7 Og hvad vi haaber for jer, er sikkert nok, saa sandt som vi ved, at I deler med os lige saa vel Trøsten som Lidelserne.
8 For jeg vil ikke lade jer være uvidende, Brødre, om den Trængsel, vi fik at gennemgaa i Asien, ja at vi følte det som en Byrde langt tungere, end vi kunde bære, saa vi endog mistvivlede om at beholde Livet.
9 Vi maatte ikke sætte vor Lid til os selv, men kun til den Gud, som opvækker døde.
10 Han reddede os fra saa stort et Blodbad og vil fremdeles gøre det, og vi har det Haab til ham, at han vil blive ved at redde os derfra,
11 mens I ogsaa hjælper til med Forbønnen for os om, at den Naadesbevisning, vi nød godt af, maa fremkalde Taksigelse fra mange Sider hos mange, fordi det undtes os.
12 For hvad vi er stolte af, det er vor Samvittigheds Vidnesbyrd om, at i Guds Hellighed, som intet har at skjule, har vi vandret i Verden, allermest hos jer, ikke i Verdensklogskab, men i Guds Naade.
13 For vi skriver ikke andet til jer end, hvad I kan læse jer til eller er vel kendt med. Og jeg haaber, I skal kende det vel til det sidste.
14 Ligesom I ogsaa tildels ved om os, at vi er jeres og I vor Stolthed paa Jesus vor Herres Dag.
15 Og i Tillid dertil var det min Plan at komme først til jer for at gøre jer to Gange glade,
16 lægge Vejen om ad jer til Makedonien og fra Makedonien komme til jer igen for af jer at blive sendt til Judæa.
17 Var det vel min Flygtighed, der gjorde, at jeg vilde det? Eller lader jeg mig i mine Beslutninger lede af lave Tanker, for at det skal være mig, der siger vist saa og vist ikke.
18 Takket være Guds Trofasthed er vort Ord, det til jer, ikke ja og nej.
19 For Guds Søn Kristus Jesus, som er forkyndt hos jer gennem os, mig og Silvanus og Timoteos, blev ikke et Ja og Nej. Et Ja var det, der blev til i ham.
20 For alle Guds Løfter har i ham deres Ja og derfor ogsaa ved ham deres Amen Gud til Ære gennem os.
21 Men den, som fører os med jer trygt til Kristus og har salvet os, er Gud.
22 Han har baade mærket os med sit Segl og givet os Aanden til Forhaandspant i vore Hjerter.
23 Jeg kalder Gud til Vidne om mine Følelser. Det er for at skaane jer, at jeg endnu ikke er kommen til Korint.
24 Ikke saa, at vi raader over jeres Tro. Nej vi arbejder med paa at gøre jer glade. For Troen staar I jo fast med.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
