DNPS26: Matthæusevangeliet 27

1 Da det dagedes, holdt de Raad alle de, der hørte til Ypperstepræsteskabet og Folkets Ældste, imod Jesus i den Hensigt at faa ham slaaet ihjel.

2 Og saa bandt de ham og førte ham bort og overgav ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.,

3 Da Judas, som havde forraadt ham, saa, at Dommen var fældet over ham, fortrød han det nu og bragte de tredive Sølvsekel tilbage til Ypperstepræsteskabet og de Ældste

4 og sagde: Jeg har syndet og forraadt uskyldigt Blod. Men de sagde: Hvad kommer det os ved? Det bliver din egen Sag.

5 Saa kastede han Pengene i Helligdommen og gik sin Vej og gik hen og hængte sig.

6 Ypperstepræsterne tog Pengene, men sagde: Det gaar ikke an at lægge dem til de viede Gaver, fordi de er tjente for Blod.

7 Saa holdt de Raad og købte for dem Potternagervangen til Graysted for de fremmede.

8 Derfor kom den Vang til at hedde Blodvangen lige til den Dag idag.

9 Da gik det i Opfyldelse, som er sagt at Profeten Jeremias: „Saa tog de, de tredive Sølvpenge, den Sum han agtedes værd, vurderet af Israels Sønner.

10 Og de gav dem, som Herren bød mig, for Pottemagerens Vang.”

11 Saa blev Jesus stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham: Er du Jødernes Konge? Jesus sagde: Ja.

12 Da han saa blev anklaget af Ypperstepræsteskabet og de Ældste, svarede han ikke derpaa.

13 Saa siger Pilatus til ham: Hører du ikke, hvor meget de vidner imod dig?

14 Men ikke et eneste Ord svarede han paa, saa Landshøvdingen blev meget forundret.

15 Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at give Folkemængden en Fange fri, hvem de helst vilde.

16 De havde dengang en berygtet Fange, som kaldtes Barabbas,

17 og da de nu var samlede, sagde Pilatus til dem: Hvem vil I have, jeg skal give jer fri, Barabbas eller Jesus, ban som kaldes den Salvede?

18 For han vidste jo, at det var, af Ondskab, de havde overleveret ham.

19 Mens han sad i Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: Forgrib dig ikke paa denne skyldfri, for jeg har idag lidt meget i Drømme for hans Skyld.

20 Men Ypperstepræsteskabet og de Ældste overtalte Mængden til, at de skulde bede om Barabbas. Jesus skulde de lade dø.

21 Pilatus stillede dem saa det Spørgsmaal: Hvem af de to vil I have, jeg skal give jer fri? De sagde: Barabbas.

22 Pilatus siger til dem: Hvad skal jeg saa gøre ved Jesus, som kaldes den salvede? De siger alle: Lad ham blive korsfæstet.

23 Hvad ondt har han da gjort, sagde han? Men de raabte saa meget desto mere: Lad ham blive korsfæstet!

24 Da Pilatus saa, det hjalp ikke noget, men der blev mere og mere Støj, saa tog han Vand og vaskede sine Hænder for hele Mængdens øjne med de Ord: Jeg er uskyldig i den Mands Blod. Det bliver jeres egen Sag.

25 Og hele Folket svarede: Hans Blod er vi og vore Børn ansvarlige for.

26 Saa gav han Barabbas fri, men Jesus lod han piske og siden korsfæste.

27 Saa tog Landshøvdingens Krigsfolk Jesus med ind i Borgen og samlede hele Mandskabet om ham.

28 Og de klædte ham af og kastede en rød Kappe om ham.

29 Og de flettede en Krone af Tisler og gav ham paa Hovedet og et Rør i hans højre Haand. Og saa kastede de sig paa Knæ for ham og drev Spot med ham, idet de sagde: Goddag Jødekonge!

30 Og de spyttede paa ham og tog Røret og slog ham i Hovedet.

31 Og efter at de havde drevet Spot med ham, tog de Kappen af ham og førte ham i hans egne Klæder og forte ham bort for at blive korsfæstet.

32 Idet de gik ud, traf de en Mand fra Kyrene ved Navn Simon. Ham tvang de til at gaa med for at bære hans Kors.

33 Og da de kom til et Sted, der kaldes Golgata — det vil sige, at det kaldes Skallepladsen —

34 gav de ham Vin at drikke blandet med bitre Draaber. Men da han havde smagt paa det, vilde han ikke drikke det.

35 Efter at de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder ved Lodkastning,

36 og de sad der og tog Vare paa ham.

37 Og over hans Hoved havde de sat, hvad han var anklaget for: Dette er Jesus Jødernes Konge.

38 Saa bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham en til Højre og en til Venstre for ham.

39 De der kom der forbi, spottede ham, rystede paa Hovedet

40 og sagde: Du som bryder Templet ned og bygger det op igen paa tre Dage, red dig selv, om du er Guds Søn, og stig ned af Korset.

41 Saadan gjorde ogsaa Ypperstepræsterne tillige med de Skriftlærde og de Ældste:

42 Andre har Han hjulpet, sagde de, sig selv kan han ikke hjælpe. Han er Israels Konge! Lad ham da nu stige ned af Korset, saa vil vi tro paa ham.

43 Han har sat sin Lid til Gud. Lad ham redde ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds Søn.

44 Den samme Forhaanelse tilføjede ogsaa Røverne ham, som var korsfæstede sammen med ham.

45 Fra den sjette Time blev det mørkt over hele Landet, og det varede til den niende Time.

46 Men ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst: Eli, Eli lama sabaktani! Det betyder: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

47 Nogen af dem, som stod der, hørte det, og de sagde: Han kalder paa Elias.

48 Og straks løb en af dem hen og hentede en Svamp og fyldte den med Vineddike og satte den paa et Rør og gav ham at drikke.

49 De andre sagde: Godt, saa lad os se, om Elias kommer ham til Hjælp.

50 Atter raabte Jesus med høj Røst, og saa udaandede han.

51 I det samme skiltes Tempelforhænget ad fra øverst til nederst i to Dele, og Jorden rystede og Klipperne revnede,

52 og Gravene aabnede sig, og mange af de henslumrede helliges Legemer stod op.

53 Og efter hans Opstandelse gik de ud af Gravene og ind i den hellige Stad og lod sig se af mange.

54 Men Centurionen og hans Folk, som tog Vare paa Jesus, saa Jordskælvet og, hvad der foregik, blev alvorlig forskrækkede og sagde: Sandelig var han Guds Søn.

55 Der var ogsaa mange Kvinder, som saa til langt borte fra. De havde fulgt Jesus fra Galikea og sørget for ham.

56 Blandt dem var Maria fra Magdala og Maria Jakobs og Josefs Moder, og Sebedaiossønnernes Moder.

57 Da Aftenen faldt paa, kom der en rig Mand fra Arimataja ved Navn Josef, som ogsaa var bleven Lærling af Jesus.

58 Han gik til Pilatus og bad om Jesus’ Legeme. Pilatus befalede da, at det skulde overlades ham.

59 Saa tog Josef Legemet og svøbte det ind i viet Linned,

60 og saa lagde han det i sin nye Grav, som var hugget ud i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.

61 Men Maria fra Magdala og den anden Maria var til Stede og sad lige over for Graven.

62 Den næste Dag, den der kommer efter Beredelsesdagen, mødte Ypperstepræsteskabet og Farisæerne for Pilatus

63 og sagde: Herre, vi er kommen i Tanker om, at denne Forfører sagde, mens han endnu var i Live: Jeg opstaar paa den tredje Dag.

64 Giv da Befaling til, at Graven vogtes vel til den tredie Dag, for at Lærlingene ikke skal komme og stjæle ham og saa sige til Folket: Han er opstaaet fra de døde, og saa bliver det sidste Bedrag værre end det første.

65 Pilatus sagde til dem: Der har I Vagt, gaa hen og vogt Graven, som I bedst forstaar.

66 De gik og sikrede Graven vel, idet de foruden Vagt satte Segl for Stenen.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Matthæusevangeliet 241 Saa gik Jesus ud bort fra Helligdommen, og saa kom hans Lærlinge hen til ham for at vise ham Tempelbygningerne. 2 Men han svarede dem: Ser I ikke alt det? Sandelig siger jeg jer: Her […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 121 Ved samme Tid gik Jesus paa Sabbatsdagen gennem Kornmarkerne. Hans Lærlinge var sultne, og de begyndte at pille Aks og spise. 2 Men da Farisæerne saa det, sagde de til barn: Ser du, […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 161 Saa kom Farisæerne og Saddukæerne til ham og krævede for at prøve ham, at han skulde vise dem et Tegn fra Himlen. 2 Men han svarede dem: Naar Aftenen falder paa, siger I: Det bliver […]
  • DNPS26: Matthæusevangeliet 181 I det samme kom Lærlingene til Jesus og sagde: Hvem er størst i Himlenes Rige? 2 Saa kaldte han et lille Barn hen til sig og stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: Sandelig […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development