DNPS26: Lukasevangeliet 18

1 Saa fortalte han dem en Lignelse derom, at de burde altid bede og aldrig give tabt.

2 Der var, sagde han, i en By en Dommer, som hverken frygtede Gud eller undsaa sig for noget Menneske.

3 I den samme By var der en Enke, og hun kom stadig igen til ham og sagde: Skaf mig min Ret overfor min Modpart.

4 Og i nogen Tid var han uvillig dertil. Men siden hen tænkte han ved sig selv: Om jeg end hverken frygter Gud eller undser mig for noget Menneske,

5 saa vil jeg dog skaffe den Enke sin Ret, fordi hun volder mig Bryderi, og for at hun ikke tilsidst skal slaa mig lige i Ansigtet.

6 Hør! sagde Herren, hvad den uretfærdige Dommer siger.

7 Skulde saa ikke Gud skaffe sine udvalgte deres Ret, de som raaber til ham Dag og Nat. Og mon han vil bære over med de andre?

8 Jeg siger jer: Han vil i en Hast skaffe dem deres Ret. Men, naar Menneskesønnen kommer, vil han saa finde Troen paa Jorden?

9 Han sagde ogsaa til nogen, som stolede paa, at de selv var i deres gode Ret, og saa ned paa de andre, denne Lignelse:

10 To Mænd gik op i Helligdommen for at holde Bøn. Den ene var en Farisæer, den anden en Tolder.

11 Farisæeren stod og holdt ved sig selv denne Bøn: Gud! jeg takker dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere, Bedragere, Horkarle, eller endog som den Tolder der.

12 Jeg faster to Gange om Ugen. Jeg giver Tiende af alle mine Indtægter.

13 Tolderen stod langt borte og vilde end ikke løfte Øjnene mod Himlen, men slog sig for Brystet og sagde: Gud! vær mig Synder naadig!

14 Jeg siger jer: Han gik hjem med Retten paa sin Side fremfor den anden. For enhver, der ophøjer sig selv, skal ydmyges, og enhver, der ydmyger sig, skal ophøjes.

15 De bragte ogsaa de spæde Børn hen til ham, for at han skulde røre ved dem. Men da Lærlingene saa det, viste de dem tilbage.

16 Men Jesus kaldte dem hen til sig og sagde: Lad de smaa Børn komme til mig og lad være med at hindre dem deri; for Gudsriget hører saadanne til.

17 Jeg siger jer sandelig: Den, som ikke tager imod Gudsriget ligesom et lille Barn, kommer slet ikke derind.

18 Saa var der en af de overordnede, der spurgte ham: Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for derved at faa evigt Liv til Arvelod?

19 Hvorfor kalder du mig god, sagde Jesus til ham? God er ingen anden end Gud alene.

20 Buddene kender du: Du maa ikke øve Ægteskabsbrud, ikke myrde, ikke stjæle, ikke vidne falsk. Ær din Fader og Moder.

21 Det har jeg altsammen overholdt fra Ungdommen af, sagde han.

22 Da Jesus hørte det, sagde han til ham: En Ting er der endnu, der mangler: Alt det, du har, skal du sælge og dele ud til Fattigfolk. Saa har du en Skat i Himlene. Og kom saa og følg mig

23 Da han hørte det, blev han meget nedslaaet; for han var hovedrig.

24 Da Jesus saa det paa ham, sagde han: Hvor er det svært for dem, som har de mange Penge, at komme ind i Gudsriget.

25 For en Kamel kan lettere komme gennem et Naaleøje end en rig ind i Gudsriget.

26 Saa sagde Tilhørerne: Hvem kan da blive frelst?

27 Det, som er Mennesker umuligt, er muligt for Gud, sagde han.

28 Peter sagde: Se vi har forladt vort eget for at følge dig.

29 Saa sagde han til dem: Sandelig siger jeg jer: Der er ikke den, der har forladt Hus og Hjem eller Hustru eller Søskende eller Forældre eller Børn for Gudsrigets Skyld,

30 som ikke skal faa mangfoldigt igen i denne Tidsalder og i den kommende evigt Liv.

31 Saa tog han de tolv tilside og sagde til dem: Se nu reiser vi til Jerusalem, og saa vil alt det, der er skrevet ved Profeterne faa sin Opfyldelse paa Menneskesønnen.

32 For han bliver givet Hedningerne i Vold og haanet og krænket og spyttet paa.

33 Og de vil først piske ham og saa slaa ham ihjel. Men paa den tredje Dag vil han opstaa.

34 Men de forstod ingenting deraf, og den Tale var dem en Gaade, og de kunde ikke blive klog paa, hvad der var Tale om.

35 Dengang de nærmede sig til Jeriko, sad der en blind ved Vejen og tiggede.

36 Da han hørte en Skare drage forbi, spurgte han sig for, hvad det var;

37 og de fortalte ham, at det var Jesus fra Nasaret, der kom forbi.

38 Saa raabte han: Jesus, Davids Søn forbarm dig over mig!

39 De, der gik foran, tyssede saa paa ham, for at han skulde tie. Men han skreg endnu højere: Davids Søn forbarm dig over mig!

40 Jesus stod da stille og bød, at han skulde føres til ham. Da han saa kom tæt hen, spurgte han ham:

41 Hvad vil du gerne, jeg skal gøre for dig? Herre, sagde han, at jeg maa komme til at se.

42 Saa se da, sagde Jesus til ham. Din Tro har hjulpet dig.

43 Og straks fik han sit Syn, og han fulgte ham og lovede Gud. Og hele Folket priste Gud, da de fik det at se.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 131 Ved den samme Tid var der nogen tilstede, som bragte ham Bud om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offer. 2 Og saa svarede han dem: Tror I, de Galilæere havde […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 151 Alle Tolderne og de syndefulde Mennesker holdt sig til ham for at høre ham. 2 Og det tog Farisæerne og de Skriftlærde ham ilde op. Han omgaas slette Mennesker og holder Maaltid med […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 211 Saa saa han sig om og fik Øje paa de Rige, som lagde Gaver i Pengeskrinet. 2 Og han saa en fattig Enke lægge to Smaaskillinger deri. 3 Denne fattige Enke, sagde han, sandelig siger […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 61 Engang paa en Sabbat — den næstførste — faldt hans Vej mellem Kornmarker, og hans Lærlinge plukkede Aks, rullede dem mellem Hænderne og spiste. 2 Men der var nogen af Farisæerne, der […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development