DNPS26: Markusevangeliet 9

1 Og saa sagde han til dem: Sandelig siger jeg jer, at der er somme af dem, her staar, der ikke skal lide Døden, før de ser Guds Rige kommet med Magt.

2 Seks Dage derefter tog Jesus Peter og Jakob og Johannes med sig og førte dem op paa et højt Bjerg for sig selv alene. Og saa omdannedes hans Skikkelse for dem,

3 og hans Klæder blev uhyre straalende hvide, saadan at ingen, der tilbereder Tøj her paa Jorden, kan faa dem saa hvide.

4 Og Elias viste sig for dem sammen med Moses i Samtale med Jesus.

5 Saa talte Peter med og sagde til Jesus: Rabbi det er godt, at vi er her. Saa kan vi bygge tre Hytter, en til dig, en til Moses og en til Elias.

6 For han vidste ikke, hvad han skulde sige. For de blev grebne af Frygt.

7 Og saa kom der en Sky og dækkede over dem, og der lød en Røst ud fra Skyen: Han er min Søn den hjertenskære. Ham skal I lyde.

8 Og med et saa de sig om og saa ikke mere nogen hos dem uden Jesus alene.

9 Da de saa gik ned af Bjerget, paalagde han dem, at de maatte ikke fortælle nogen, hvad de havde set, før Menneskesønnen stod op af Døde.

10 Saa lod de det Ord blive imellem dem selv, og de talte sammen derom: Hvad er det at staa op af Døde?

11 Saa spurgte de sig for hos ham: Farisæerne og de Skriftlærde siger, at Elias maa komme først.

12 Elias kommer først, sagde han til dem, og retter paa alting. Men hvor kan det saa staa skrevet om Menneskesønnen, at han maa lide meget og blive vraget?

13 Jo jeg siger jer, at Elias er kommen, men de gjorde med ham alt, hvad de vilde som der staar skrevet om ham.

14 Da de kom til Lærlingene, saa de en stor Skare samlet om dem og Skriftlærde i Ordstrid med dem.

15 Og der Røre i hele Forsamlingen, saa snart som de saa ham, og de løb ham imøde og hilste ham velkommen.

16 Saa spurgte har dem, hvad de tvistedes med dem om.

17 Og saa var der en af Flokken, der svarede ham: Lærer, jeg bragte min Søn til dig. Han er besat af en maalløs Aand,

18 og hvor det end er, den overfalder ham, der rusker den ham, og han fraader og skærer Tænder, og han tæres hen. Og jeg sagde til dine Lærlinge, at de skulde drive den ud; men de kunde ikke.

19 Aa du vantro Slægt! svarede han dem, hvorlænge skal jeg være hos jer? Hvorlænge skal jeg holde jer ud? Bring ham til mig.

20 Saa bragte de ham til ham. Og saa snart som Aanden saa ham, gennemrystede den ham, saa han faldt om paa Jorden og væltede sig og fraadede.

21 Saa spurgte han hans Fader: Hvorlænge har han haft saadanne Tilfælde? Fra han var lille, sagde han.

22 Og den kaster ham saa tit i Ild og i Vand for at tage Livet af ham. Men hvis du formaar noget, saa forbarm dig over os og hjælp os.

23 „Om jeg formaar noget”, sagde Jesus til ham. Alt er muligt for den, som tror.

24 Saa skreg Barnets Fader straks: Jeg tror! Hjælp min Vantro!

25 Da Jesus saa, at Mængden kom løbende til, bød han den urene Aand holde inde og sagde: Jeg byder dig du maalløse og døve Aand. Far ud af ham for aldrig at fare i ham mere.

26 Saa skreg den og rystede ham voldsomt og for ud. Og han blev ligesom død, saa de fleste sagde, han var død.

27 Men Jesus tog ham ved Haanden og vakte ham op, og saa rejste han sig.

28 Da han saa kom i Hus, spurgte Lærlingene ham for sig selv: Hvorfor kunde vi ikke drive den ud?

29 Og saa sagde han til dem: Den Slags kan ikke fordrives med nogetsomhelst andet end Bøn og Faste.

30 Saa brød de op derfra og rejste gennem Galilæa, og han vilde ikke, at nogen skulde vide det.

31 For han underviste sine Lærlinge: Menneskesønnen, sagde han til dem, bliver givet i Menneskers Vold, og de vil slaa ham ihjel, men naar han er bleven slaaet ihjel, opstaar han tre Dage derefter.

32 Men den Ting forstod de ikke, og de turde ikke spørge ham.

33 Saa kom de til Kafarnaum, og da han var kommen hjem, spurgte han dem: Hvad var det, I talte sammen om paa Vejen?

34 Men de tav, for de havde drøftet med hinanden, hvem der var størst.

35 Saa satte han sig ned og kaldte de tolv til sig og siger saa til dem: Hvis nogen vil være fremmest, skal han være den sidste af alle og tjene alle.

36 Og saa tog han et lille Barn og stillede det midt imellem dem og slog Armene omkring det og sagde til dem:

37 Den, som tager imod et eneste af disse Smaabørn mit Navn til Ære, tager imod mig. Og den, som tager imod mig, tager imod — ikke mig, men den som sendte mig.

38 Lærer, sagde Johannes til ham: Vi saa en drive onde Aander ud i dit Navn, men han følger os ikke. Saa hindrede vi ham deri, fordi han ikke fulgte os.

39 Men Jesus sagde: I skal ikke hindre ham. For ingen, der gør noget kraftigt med Paakaldelse af mit Navn, kan saa hastigt tale ondt om mig.

40 For den, som ikke er imod os, er paa vor Side.

41 Ja den, som læsker jer med et Bæger Vand, fordi han gaar ud fra, at I hører den Salvede til — sandelig siger jeg jer: han skal ikke gaa glip af sin Løn.

42 Og den som mènstøder (forarger) en af disse smaa, som tror paa mig — bedre var det for ham, om han var bleven kastet i Havet med en stor Møllesten om Halsen.

43 Og ménstøder (forarger) din Haand dig, saa hug den af. Du er bedre faren med at gaa vanfør ind til Livet end at have to Hænder og saa fare til Gehenna til den Ild, som ej kan slukkes.

44 –

45 Og ménstøder (forarger) din Fod dig, saa hug den af. Du er bedre faren med at gaa vanfør ind til Livet end at have to Fødder og saa kastes i Gehenna.

46 –

47 Og ménstøder (forarger) dit Øje dig, saa riv det ud. Du er bedre faren med at gaa enøjet ind i Gudsriget end at have to Øjne og saa kastes i Gehenna,

48 der hvor deres Orm ej dør, og Ilden ej slukkes.

49 For enhver maa saltes med Ild.

50 Saltet er godt. Men kan Saltet ikke holde sig salt, hvad skal det saa gøres holdbart med? Hav Salt i jer selv, og hold Fred med hverandre.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Markusevangeliet 11 Begyndelsen til Jesus Kristus' (Guds Søns) Glædesbudskab. 2 Se nu sender jeg min Engel foran dig, som skal bane Vejen for dig", som skrevet staar hos Profeten Jesaja: 3 „Hør, der […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 21 Efter at han var kommen tilbage til Kafarnaum, spurgtes det i Løbet af nogen Dage, at han var hjemme. 2 Saa strømmede der saa mange sammen, at der ikke længere var Plads til dem, ikke […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 31 Saa kom han igen ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand. 2 Og de passede paa ham, om han helbredte ham paa Sabbatsdagen, for at de kunde fure Klagemaal […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 41 Saa begyndte han igen at undervise ved Stranden, og der strømmer en usædvanlig stor Mængde sammen hos ham, saa han maatte gaa ombord i en Baad og sidde ude paa Søen. Og hele Forsamlingen […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development