DNPS26: Markusevangeliet 4

1 Saa begyndte han igen at undervise ved Stranden, og der strømmer en usædvanlig stor Mængde sammen hos ham, saa han maatte gaa ombord i en Baad og sidde ude paa Søen. Og hele Forsamlingen var paa Land ved Strandbredden.

2 Og saa underviste han dem vidtløftigt i Lignelser, og saadan sagde han i sin Undervisning:

3 Hør! Saamanden gik ud at saa.

4 Og det traf sig, som han saaede, at noget faldt henad Vejen, og saa kom Fuglene og aad det op.

5 Og noget faldt paa Stengrund, hvor det ikke havde megen Jord, og det kom straks op, fordi det ikke havde dyb Jord.

6 Men da Solen stod op, fik det det for hedt, og af Mangel paa Rod visnede det.

7 Og noget faldt i Tislerne, og Tislerne voksede op og kvalte det, saa det bar ingen Frugt.

8 Og noget faldt i den gode Jord, og det voksede op og bredte sig og bar dels tredive, dels treds, dels hundrede Fold Frugt.

9 Og saa sagde han: Den, som har Øre at høre med, han høre!

10 Hvergang han saa blev ene, spurgte de tolv og hans andre Ledsagere ham ud om Lignelserne.

11 Og saa sagde han til dem: Jer er Guds Riges Hemmelighed given. De andre, som staar udenfor, faar det altsammen i Lignelser,

12 for at seende skal se uden at se noget og hørende høre uden a forstaa, for at de ikke skal omvende sig og faa Tilgivelse

13 Og saa sagde han til dem: Ved I ikke, hvad den Lignelse betyder, hvordan skal I saa vide det om alle de andre Lignelser?

14 Den, som saar, saar Ordet.

15 De ved Vejen, det er der, hvor Ordet saas, men naar de hører det, kommer straks Satan og tager det Ord bort, der er saaet i dem.

16 Og lige. saadan de, der saas paa Stengrund, det er dem, der straks griber Ordet med Glæde, naar de hører det.

17 Men indvorte: er de rodløse og kortvarige, og saa, naar der kommer Trængsel eller Forfølgelse for Ordets Skyld, bliver det dem straks ti Anstød.

18 Saa er der igen andre, de som saas i Tislerne. Del er dem, der hører Ordet,

19 men de timelige Bekymringer og Rigdommen med sin Skuffelse, og alt det, de ellers kan faa Lyst til, kvæler Ordet, saa det bliver ufrugtbart.

20 Men saa er der dem, der hører Ordet og tager vel imod det og bærer Frugt — noget tredive, noget treds og noget hundrede Fold.

21 Og saa sagde han til dem, at Lyset kommer da vel ikke for at sættes under Skæppen eller under Sengen. Mon ikke for at sættes paa Stagen?

22 For ingenting er skjult uden for engang at komme for Dagen. Det bliver ikke gemt uden for at komme aabenlyst frem.

23 Hvis nogen har Øre at høre med, saa høre han efter!

24 Og han sagde til dem: Mærk jer, hvad I hører. Med det Maal, I maaler med, skal der tilmaales jer, og mere i Tilgift skal I faa.

25 For den, som har, ham skal der gives. Og den som ikke har, ham skal ogsaa det, han har, fratages.

26 Og saa sagde han: Guds Rige er saadan som en Mand, der saar Sæden i Jorden,

27 og han lægger sig til at sove, og han staar op, Nat og Dag, og Sæden grønnes og gror, uden at han ved hvordan.

28 Jorden yder Frugt af sig selv — først Blade saa Aks og saa fuld Kærne i Akset.

29 Naar saa Frugten er moden, sender han straks Høstkniven ud, fordi Høsten er der.

30 Og saa sagde han: Hvordan skal vi lignelsesvis skildre Gudsriget, og hvilken Lignelse skal vi bruge om det.

31 Saadan som et Sennepskorn, der, naar det saas i Jorden, er mindre end alle Jordens andre Sædkorn,

32 men saas det, saa vokser det op og bliver større end alle Urterne og faar saa store Grene, at Himlens Fugle kan bo i dets Skygge.

33 Og han talte til dem om Ordet i saa mange saadanne Lignelser, som de kunde overkomme at høre.

34 Men uden Lignelse talte han ikke til dem. Og afsides tydede han det altsammen for den snævrere Kreds af sine Lærlinge.

35 Samme Dag, da Aftnen faldt paa, siger han saa til dem: Lad os sætte over til den anden Side.

36 Og saa lod de Forsamlingen fare og tager ham med i Baaden, som han var der. Og der var ogsaa andre Baade i Følge med ham.

37 Saa kommer der en voldsom Stormbyge, og Søerne slaar ind i Baaden, saa den allerede blev fuld af Vand.

38 Han laa selv i Bagstavnen og sov paa Hovedpuden. Saa vækker de ham og siger til ham: Lærer, bryder du dig slet ikke om, at vi forgaar?

39 Saa rejste han sig op og forbød Blæsten at blæse og sagde til Søen: Ti stille! Og saa lagde Vinden sig, og det blev meget smult Vand.

40 Og saa sagde han til dem: Hvorfor er I bange? Hvordan — har I ingen Tro?

41 Saa blev de meget forskrækkede og sagde til hverandre: Hvem mon han vel kan være, siden baade Stormen og Søen lyder ham?

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Markusevangeliet 121 Saa gav han sig til at tale til dem i Lignelser: Der var en Mand, der plantede en Vingaard og rejste Gærde om den og gravede Vinperse og byggede Taarn og lejede den saa ud til Bønder og […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 61 Saa drog han bort derfra, og han kom til sin Hjemstavn fulgt af sine Lærlinge. 2 Og da det blev Sabbat, begyndte han at undervise i Synagogen. Og de fleste af Tilhørerne blev grebne […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 91 Og saa sagde han til dem: Sandelig siger jeg jer, at der er somme af dem, her staar, der ikke skal lide Døden, før de ser Guds Rige kommet med Magt. 2 Seks Dage derefter tog Jesus […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 111 Da de saa nærmer sig til Jerusalem og til Betania over Oliehavebjerget, sender han to af sine Lærlinge afsted. 2 Gaa hen i den Landsby lige for jer, siger han til dem, saa finder I […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development