1 Et Hovedpunkt ved det, Talen er om, er dette: Saadan en Ypperstepræst har vi, som har sat sig ved den højre Side af Alstorhedens Højsæde i Himlene
2 og varetager der Tjenesten ved Helligdommen og det rette Telt, det som ikke Mennesker, men Herren har rejst.
3 For hver Ypperstepræst indsættes i sit Kald for at frembære Offergaver og Slagtofre, og følgelig maa ogsaa denne have noget at frembære.
4 Hvis han nu var her paa Jord, var han end ikke Præst, for der er andre, der lovligt frembærer Offergaverne,
5 og det er dem, der varetager Tjenesten for et Skyggebillede af det himmelske. Saadan blev det Moses tilkendegivet, da han skulde til at gøre Teltet færdigt: „Se nu til, hedder det jo, at du gør alt efter det Forbillede, der blev vist dig paa Bjerget”.
6 Men den Tjeneste, han nu har faaet, er noget langt større, saa meget bedre som den Pagt er, der gaar gennem hans Hænder, en der er lovfæstet med bedre Løfter.
7 Havde den første været ankefri, saa havde man vel ikke gjort Plads for en anden.
8 Men en Anke er det da imod dem, naar han siger: „Se de Dage kommer, siger Herren, da jeg vil slutte en ny Pagt for Israels Hus og for Judas Hus,
9 ikke som den Pagt, jeg indgik med deres Fædre paa den Dag, da jeg tog dem ved Haanden og førte dem ud af Ægyptens Land. For de blev ikke i min Pagt, og saa brød jeg mig ikke om dem, siger Herren.
10 For det er Pagten, jeg opretter med Israels Hus efter de Dage, siger Herren: Jeg lægger dem mine Love ind i deres Tankegang og skriver dem paa deres Hjerte, og saa skal jeg være dem en Gud, og de skal være mig et Folk.
11 Og saa skal de ikke mere undervise hver sin Medborger og hver sin Broder og sige: „Saadan er Herren. For de skal kende mig allesammen fra lille til stor.
12 For jeg vil tage skaansomt paa, hvad de har gjort Uret i, og, hvad de har syndet, vil jeg ikke mere drages til Minde.”
13 Ved at sige „en ny” har han erklæret den første for gammel. Men det, der bliver gammelt og affældigt, er det snart forbi med.
[DNPS26_Heb]
[DNPS26_Hele]