DNPS26: Hebræerbrevet 10

1 Loven har kun en Skygge af Fremtidgoderne, ikke Virkelighedens egne Ansigtstræk og kan derfor aldrig med de samme Ofre, der uafladelig bringes Aar efter Aar, føre til Maalet for dem, som frembærer dem.

2 Vilde Gentagelsen ikke ellers have hørt op, fordi de Gudsdyrkere, som engang var bleven rensede, ikke længere havde nogen Synd paa Samvittigheden?

3 Men de bringer tvertimod dermed Aar efter Aar Synder i Erindring.

4 For Blod af Tyre og Bukke kan ikke f. tage Synder bort.

5 Derfor siger han, naar han træder ind i Verden: „Slagtoffer og Offergave har du ikke ønsket dig, men et Legeme har du dannet mig.

6 Brændofre og Syndofre har du ikke sat din Hu til.

7 Da sagde jeg: Se her er jeg kommen — i Bogrullen staar der skrevet om mig — for at udrette, Gud din Vilje”.

8 Foran siger han: „Slagtofre og Offergaver, Brændofre og Syndofre, dem som bringes efter Loven, har du ikke ønsket dig og ikke sat din Hu til”.

9 Og saa har han sagt: „Se her er jeg kommen for at udrette din Vilje. Han tager det første bort, for at det andet skal gælde”.

10 Ved at den Vilje sker, er vi helligede gennem Ofringen af Jesus’ Kristus’ Legeme en Gang for alle.

11 Og enhver anden Præst staar og forretter sin daglige Gudsdyrkelse og bringer mange Gange de samme Ofre, som dog aldrig kan gøre Synder til aflagte Klæder.

12 Men denne har bragt et eneste Syndoffer og saa sat sig for bestandig ved Guds højre Haand

13 og venter kun paa, at hans Fjender skal lægges som en Skammel for hans Fødder.

14 For med Ofring har han for bestandig ført frem til Maalet dem, som helliges.

15 Helligaanden vidner ogsaa for os. For efter at have sagt:

16 „Dette er Pagten, som jeg opretter med dem efter disse Dage”, siger Herren:. „Jeg giver mine Love i deres Hjerter, og i deres Tankegang vil jeg indskrive dem,

17 og deres Synder og deres Lovbrud vil jeg ikke længere komme i Hu”.

18 Hvor der er. Forladelse derfor, er der ikke længere Syndofre.

19 Staar os da, Brødre, Adgangen aaben ind til Helligdommen med Jesus’ Blod,

20 den Adgang han har indviet for os til en helt ny og levende Vej gennem Forhænget — det er hans Jordeliv —

21 og har vi en Stor-Præst over Guds Hus,

22 saa lad os træde frem med et sandru Hjerte i fuld Trosforvisning med Hjerterne stænkede frie fra ond Samvittighed og Legemet lutret med rent Vand;

23 saa lad os holde Haabets Bekendelse urokkelig fast. For trofast er han, som gav Løftet.

24 Og lad os ikke tabe hverandre af Sigte, saa vi kan opflamme hverandre til Kærlighed og gode Gerninger,

25 ikke unddrage os fra at samles til Møde med hverandre, som der er dem der bruger, men opmuntre hverandre, og det saa meget mere, som I kan se, Dagen nærmer sig.

26 For naar vi med Vilje synder, efter at vi har faaet Sandheden at vide, saa er der ikke noget Syndoffer mere tilbage,

27 men kun en grufuld Forventning om Dom og en rasende Flamme, der bryder frem og fortærer Modstanderne.

28 Naar nogen har sat sig ud over Moseloven, maa han uden Naade lide Døden, fældet af to eller tre Vidner.

29 Hvor meget strengere Straf maa da den fortjene, som har traadt Guds Søn under Fødder og agtet Pagtsblodet for urent, det han blev helliget med, og krænket Naadens Aand?

30 For vi ved nok, hvem der har sagt: „Straffen hører mig til, jeg vil gengælde”, og saa igen: „Herren skal dømme sit Folk”.

31 Det er en Gru at falde i den levende Guds Hænder.

32 Glem ikke de henrundne Dage, da I havde faaet Lys og saa holdt ud i saa megen Kamp med Lidelser,

33 snart til Spot for hvermand gennem Forhaanelser og Trængsler, snart i Samfundsfællesskab med dem, det gik saadan.

34 For baade følte I Deltagelse med de fængslede, og I lod jer med Glæde jeres Gods frarane, for I vidste, at I ejede det, der var bedre og dertil umisteligt.

35 Men saa skal I hellerikke opgive jeres frejdige Mod, for det lønner sig rigeligt.

36 Ja I har vel Brug for Taalmod, for at I kan faa, hvad Gud har lovet, naar I har gjort hans Vilje.

37 For det varer kun saa lidt saa lidt, saa vil han, som kommer, være der, og han tøver ikke.

38 „Og min Fromme skal leve af Tro. Men svigter han, kan min Sjæl ikke lide ham”.

39 Men vi er ikke af dem, der svigter og gaar til Grunde, men af dem, der tror og vinder deres Liv.

Læs resten af Hebræerbrevet

Kapitel 1/Kapitel 2/Kapitel 3/Kapitel 4/Kapitel 5/Kapitel 6/Kapitel 7/Kapitel 8/Kapitel 9/Kapitel 10/Kapitel 11/Kapitel 12/Kapitel 13/

DNPS26

Læs resten af oversættelsen

Matthæusevangeliet / Markusevangeliet / Lukasevangeliet / Johannesevangeliet / Apostlens Gerninger / Romerbrevet / Første Korintherbrev / Andet Korintherbrev / Galaterbrevet / Efeserbrevet / Filipperbrevet / Kolossenserbrevet / Første Thessalonikerbrev / Andet Thessalonikerbrev / Første Timotheusbrev / Andet Timotheusbrev / Titusbrevet / Filemonbrevet/ Hebræerbrevet / Jakobsbrevet / Første Petersbrev / Andet Petersbrev / Første Johannesbrev/Andet Johannesbrev / Tredje Johannesbrev / Judasbrevet / Johannes’ Åbenbaring

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Hebræerbrevet 11 Efter at Gud i gamle Dage mange Gange og hver Gang paa sin Maade havde talt til Fædrene gennem Profeterne, 2 har han, da det led mod Enden med disse Dage, talt til os gennem Sønnen. […]
  • DNPS26: Hebræerbrevet 21 Saa meget des mere bør vi da vel passe paa, hvad Øret har hørt, for at vi ikke skal rives bort. 2 For naar Ordet talt ved Engle kom til at stag ved Magt, og hver Overtrædelse og […]
  • DNPS26: Hebræerbrevet 31 Derfor, hellige Brødre! medindbudne histoppe i Himlen! Agt vel paa vor Pagts Sendebud og Ypperstepræst, Jesus, 2 som er ham tro, der gjorde ham dertil, som ogsaa „Moses i hele hans […]
  • DNPS26: Hebræerbrevet 41 Saa lad os da tage os vel i Agt, for at ingen af jer, skønt et Løfte om at gaa ind til hans Hvile endnu staar aabent, dog skal kendes for ringe dertil. 2 For vi har faaet vort […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development