DNPS26: Lukasevangeliet 16

1 Han sagde ogsaa til sine Lærlinge: Der var en rig Mand, som havde en Husholder, og han blev angivet for ham som en, der ødte hans Gods.

2 Og saa lod han ham kalde og sagde til ham: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg Regnskab for din Husholdning, for du kan ikke føre Husholdning længere.

3 Men Husholderen sagde ved sig selv: Hvad skal jeg gøre, fordi min Herre tager Husholdningen fra mig? Grave kan jeg ikke, og at tigge skammer jeg mig ved.

4 Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at de skal give mig Ophold i deres Hjem, naar jeg bliver sat fra Husholdningen.

5 Saa kaldte han til sig hver især af dem, der skyldte hans Herre noget, og sagde til den første: Hvormeget skylder du min Herre?

6 Hundrede Lerfade Olie, sagde han. Saa sagde han: Her har du din Kontrakt, sæt dig ned i en Fart og skriv halvtreds.

7 Derpaa sagde han til en anden: Hvor meget er du skyldig? Hundrede Tønder Hvede, sagde han. Her har du din Kontrakt, siger han, skriv saa firsindstyve.

8 Og Herren gav den uærlige Husholder den Ros, at snildt havde han baaret sig ad. For denne Verdens Sønner er klogere end Lysets Sønner, naar det gælder deres egen Slægt.

9 Og det siger jeg jer ogsaa: Skaf jer Venner med den urette Mamon, for at de, naar det er forbi med den, skal huse jer i de evige Telte.

10 Den, som er tro i det mindste, er ogsaa tro i meget, og den som er uærlig i det mindste, er ogsaa uærlig i meget.

11 Naar I da ikke har været tro i den urette Mamon, hvem vil saa betro jer den rette.

12 Og naar I ikke har været tro i den, der var andres, hvem vil da give jer noget i Selveje?

13 Ingen Tjenestetyende kan tjene to Herrer. For han maa enten hade den ene og holde af den anden eller foretrække den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene Gud og Mamon.

14 Alt det hørte Farisæerne, som satte saa megen Pris paa Penge, og de drev Spot med ham.

15 Saa sagde han til dem: Det er jer, der vil gælde for ærlige Folk i Menneskenes Øjne. Men Gud kender jeres Hjerte og ved, at det, som er saa stort blandt Mennesker, er noget hæsligt for Gud.

16 Loven og Profterne rækker til Johannes, Derefter kommer Guds Rige med Glædesbud, og saa vil enhver derind med Vold og Magt.

17 Men lettere sker det, at Himlen og Jorden forgaar end, at en eneste Tøddel af Loven brister.

18 Hver den, som skille sig fra sin Hustru og gifter sig med en anden, øver Ægteskabsbrud. Og den, der gifter sig med en, der er skilt fra sin Mand, øver Ægteskabsbrud.

19 Der var engang en rig Mand. Han gik klædt i Purpur og fint Linned og levede højt hver Dag, saa det var en Lyst.

20 En fattig Mand, som hed Lasaros, blev lagt hen ved ham Dør plaget af Saar

21 og ønskende kun at mætte sig paa, hvad der faldt fra den riges Bord. Ja selv Hundene kom og slikked hans Saar.

22 Saa døde den fattige, og han blev af Englen henbaaren og lagt ved Abrahams Bryst. Den rige døde ogsaa og blev begravet,

23 og da han slog Øjnene op i Dødsriget stædt i Pinsler, fik han Øje paa Abraham langt borte og Lasaro, ved hans Bryst.

24 Og saa raabte han: Fader Abraham! Hav Medlidenhed med mig og send Lasaros hid, for at han kan dyppe Fingerspidsen i Vand og væde min Tunge. For jeg lider saadan i denne Lue.

25 Men Abraham sagde: Husk paa min Søn, at du har taget det gode forud i din Levetid og Lasaros ligesaa det onde. Men nu trøstes han her, og du lider.

26 Og foruden alt det er der et stort gabende Svælg urokkelig sat mellem os og jer, for at de, der gerne vil, ikke skal kunne komme herfra over til jer, ikke heller de derovre fra komme over til os.

27 Saa beder jeg dig om, Fader, sagde han, at du vil sende ham til mit Fædrenehjem —

28 for jeg har fem Brødre — for at vidne for dem, at dog ikke ogsaa de skal komme til dette Pinested.

29 Men Abraham siger: De har Moses og Profeterne. De faar høre dem.

30 Det gør de ikke, Fader Abraham, sagde han, men hvis der kom en til dem fra de døde, saa vilde de omvende sig.

31 Men han sagde til ham: Hvis de ikke hører Moses og Profeterne, saa vil de heller ikke lade sig bevæge, om en staar op fra de døde.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 171 Til sine Lærlinge sagde han: Det kan ikke undgaas, at Menstød (Forargelse) maa komme. Men ve den, der volder det. 2 Han havde været bedre tjent med, om han var bleven kastet i Havet […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 61 Engang paa en Sabbat — den næstførste — faldt hans Vej mellem Kornmarker, og hans Lærlinge plukkede Aks, rullede dem mellem Hænderne og spiste. 2 Men der var nogen af Farisæerne, der […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 151 Alle Tolderne og de syndefulde Mennesker holdt sig til ham for at høre ham. 2 Og det tog Farisæerne og de Skriftlærde ham ilde op. Han omgaas slette Mennesker og holder Maaltid med […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 141 Engang da han kom ind i en af de overordnede Farisæeres Hus for at holde Maaltid paa en Sabbat, lurede de paa ham. 2 Og saa ser han en vandsottig Mand lige for sig. 3 Jesus rettede […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development