DNPS26: Johannesevangeliet 8

1 Saa gik Jesus til Oliehavebjerget.

2 Men tidligt om Morgenen kom han igen tilstede i Helligdommen, og hele Folket kom til ham, og saa satte han sig ned og underviste dem.

3 Saa fører de skriftlærde og Farisæerne en Kone til ham, som var greben i Ægteskabsbrud, og stiller hende midt i Kredsen

4 og siger til ham: Lærer, denne Kvinde er grebet i Ægteskabsbrud paa frisk Gerning.

5 I Moseloven er det os paalagt, at saadanne skal stenes: Hvad siger saa du?

6 Men det sagde de for at friste ham, for at faa noget at anklage ham for. Jesus bøjede sig ned og skrev med Fingeren paa Jorden.

7 Men da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: Den af jer, som ikke har syndet, skal kaste den første Sten paa hende.

8 Og saa bøjede han sig igen ned og skrev paa Jorden.

9 Men da de hørte det og følte sig ramt af Samvittigheden, gik de bort en for en, de ældste først, lige til de sidste og lod Jesus alene tilbage og Kvinden, som stod midt i Kredsen.

10 Da Jesus rettede sig op og ingen andre saa end Kvinden, sagde han til hende: Hvor er de andre, som anklagede dig? Var der ingen, der dømte dig?

11 Hun sagde: Nej, Herre, det var der ingen, der gjorde. Saa sagde Jesus til hende: Jeg dømmer dig hellerikke. Gaa og gør det saa aldrig mere.

12 Saa talte Jesus igen: Jeg er Verdenslyset. Den, som følger mig, skal ikke gaa i Mørke, men eje Livets Lys.

13 Saa sagde Farisæerne til ham: Du vidner om dig selv. Dit Vidnesbyrd er ikke gyldigt.

14 Jesus svarede dem: Vidner jeg end om mig selv, saa er mit Vidnesbyrd dog gyldigt; for jeg véd, hvor jeg er kommen fra, og hvor jeg gaar hen. I véd hverken, hvor jeg kommer fra, eller hvor jeg gaar hen.

15 I dømmer efter det udvortes. Jeg dømmer ingen.

16 Og naar jeg dømmer, er min Dom ret, for jeg er ikke ene om det, det er baade mig og Faderen, som har sendt mig.

17 Og det staar skrevet i jeres egen Lov, at hvad to Mennesker vidner om, det er gyldigt.

18 Jeg vidner selv om mig, og Faderen, som har sendt mig, vidner om mig.

19 Saa sagde de til ham: Hvor er din Fader? Jesus svarede dem: I kender hverken mig eller min Fader. Hvis I kendte mig, kendte I ogsaa min Fader.

20 Disse Ord talte han i Gavesamlingsgaarden, mens han underviste i Helligdommen. Men ingen greb ham, fordi hans Time var ikke slaaet endnu.

21 Saa sagde han igen til dem: Nu gaar jeg bort, og saa vil I komme til at søge efter mig. Men I skal dø i jeres Synd. Hvor jeg gaar hen, kan I ikke komme.

22 Saa sagde Judæerne: Han vil da vel ikke slaa sig selv ihjel, siden han siger: „Hvor jeg gaar hen, kan I ikke komme”.

23 Han sagde ogsaa til dem: I er nedenfra; jeg er ovenfra. I er kommet af denne Verden; det er jeg ikke.

24 Jeg sagde til jer, at I skal dø i jeres Synder. For hvis I ikke tror, at jeg er til, kommer I til at dø i jeres Synder.

25 Saa sagde de til ham: Hvem er du? Jesus sagde til dem: Hvad andet er det i det hele, jeg taler med jer om?

26 Jeg har meget at sige og dømme om jer. Men han, som har sendt mig, er sanddru, og det, jeg taler til Verden, er, hvad jeg har hørt af ham.

27 De forstod ikke, at han talte til dem om Faderen.

28 Saa sagde Jesus: Naar I engang løfter Menneskesønnen højt, saa skal I skønne, at jeg er til, og at jeg gør ingenting af mig selv; men kun som Faderen har lært mig det, siger jeg dette.

29 Og han, som har sendt mig, er med mig og har ikke ladt mig være ene. For jeg gør altid, hvad han synes godt om.

30 Da han sagde alt dette, kom mange til at tro paa ham.

31 Saa sagde Jesus til de Judæer, som var kommen til at tro ham: Dersom i bliver ved mit Ord, er I virkelig mine Lærlinge,

32 og saa skal I faa Sandheden at vide, og saa skal Sandheden gøre jer frie.

33 Vi er Abrahams Æt, svarede de ham, og har aldrig trællet for nogen. Hvor kan du sige, at vi skal blive frie?

34 Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer, at hver den, som fremmer Synden, er Syndens Træl.

35 Og Trællen bliver ikke I Huset evig og altid. Men Sønnen bliver der altid.

36 Hvis Sønnen skænker jer Friheden, saa er I Virkeligheden frie.

37 Jeg ved nok, at I er af Abrahams Æt. Men I stræber mig efter Livet, fordi mit Ord finder ikke Hjerterum hos jer.

38 Hvad jeg har set hos Faderen, det taler jeg. I ligesaa, I tager jer for, hvad I har hørt af jeres Fader.

39 De svarede ham: Vor Fader, det er Abraham. Jesus siger til dem: Var I Abrahams Børn, saa gjorde I Abrahams Gerninger.

40 Men tværtimod, I stræber mig efter Livet, mig et Menneske, som har sagt jer den Sandhed, som jeg har hørt af Gud. Saadan bar Abraham sig ikke ad.

41 I gør jeres Faders Gerninger. Vi er ikke uægte fødte, sagde de til ham, vi har en Fader, og det er Gud.

42 Jesus sagde til dem: Hvis Gud var jeres Fader, maatte I elske mig, for jeg kommer lige fra Gud. Ikke engang af egen Drift er jeg kommen; men det er ham, der har sendt mig.

43 Hvorfor kan I ikke forstaa, hvad jeg siger? Nej, for I kan ikke høre mit Ord.

44 Den Fader, I kan takke for, hvad I er, er Djævelen. Og hvad jeres Fader har Lyst til, er I villige til at gøre. Han var Menneske-Morder lige fra første Færd, og han har ingen Fodfæste i Sandheden. For der er ikke Sandhed i ham. Naar han udbreder Løgnen, saa taler han af, hvad hans er. For han er en Løgner og Fader til den.

45 Men mig tiltror I ikke, at jeg siger Sandheden.

46 Hvem af jer kan overbevise mig om Synd? Naar, det er sandt, hvad jeg siger, hvorfor tror I mig saa ikke?

47 Den, som Gud har gjort til det, han er, hører, hvad Gud siger. Derfor hører I ikke; for jer har Gud ikke gjort til det, I er.

48 Judæerne svarede ham: Er det ikke ret nok, som vi siger, at du er en Samariter og besat af en ond Aand.

49 Jesus svarede dem: Jeg er ikke besat af en ond Aand, men jeg ærer ‘ min Fader, og I æreskænder mig.

50 Men jeg bryder mig ikke om, at der skal gøres Ære af mig. Der er en, der bryder sig om det og dømmer.

51 Sandelig siger jeg jer: Hvis nogen varer mit Ord vel, skal han aldrig i Evighed faa Døden at se.

52 Judæerne sagde til ham: Nu véd vi da, at du er besat af en ond Aand. Abraham er død og Profeterne med, og saa siger du: Hvis nogen varer mit Ord vel, skal han aldrig i Evighed lide Døden.

53 Du er da vel ikke større end vor Fader Abraham, som er død? Og Profeterne døde. Hvem gør du dig selv til?

54 Jesus svarede: Hvis jeg gør Ære af mig selv, saa gælder min Ære ingenting. Det er min Fader, der gør Ære af mig, ham I siger om, at han er jeres Gud.

55 Og saa kender I ham endda ikke. Men jeg kender ham. Sagde jeg, at jeg kendte ham ikke, saa vilde jeg være ligesom I, en Løgner. Men jeg kender ham og varetager hans Ord vel.

56 Abraham, jeres Fader glædede sig inderlig til at se min Dag, og han saa den og blev glad.

57 Saa sagde Judæerne til ham: Du er endnu ikke halv-hundrede Aar, og saa har du set Abraham!

58 Jesus sagde til dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer. Før Abraham blev til, har jeg været.

59 Saa tog de Sten op for at kaste efter ham. Men Jesus skjulte sig og gik ud af Helligdommen.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Johannesevangeliet 191 Saa tog Pilatus Jesus og lod ham piske. 2 Soldaterne flettede ogsaa en Krone af Tisler og satte paa hans Hoved, og en rød Kappe kastede de om ham, 3 og saa traadte de frem for ham […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 91 Paa sin Vej saa han en Mand, som var blind fra Fødseler af, 2 og saa spurgte hans Lærlinge ham: Rabbi, er det ham eller hans Forældres Synd, der har voldt, at han blev født […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 21 Den tredie Dag stod der et Bryllup i Kana i Galilæa, og Jesus' Moder var med; 2 men Jesus og hans Lærlinge blev ogsaa budne til Bryllupet. 3 Da Bryllupsvinen slap op, saa de ingen […]
  • DNPS26: Johannesevangeliet 211 Senere viste Jesus sig igen for Lærlingene ved Tiberiassøen. Det gik saadan til. 2 Der var sammen tilstede Simon Peter og Tomas, Tvilling som han kaldes, og Natanael fra Kana i […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development