DNPS26: Romerbrevet 9

1 Det er Sandhed, jeg siger i Kristus, jeg lyver ikke, og min Samvittighed vidner med mig i Helligaanden derom,

2 at jeg i mit Hjerte bærer stor Sorg og uophørlig Smerte.

3 For jeg kunde gerne bede om selv at være bandlyst fra Kristus for mine Brødre, mine kødelige Frænder,

4 de som er Israeliter, dem som Barneforholdet tilhører, og Æren og Pagterne og Lovgivningen og Gudsdyrkelsen og Løfterne,

5 dem Fædrene tilhører, og fra dem har Kristus paa Legemlighedens Side sit Udspring, han som er Gud over alle, højlovet evindelig, amen!

6 Det er ikke saa, at Gudsordet er slaaet fejl. For ikke alle de er Israel, som stammer derfra,

7 ikke heller er de allesammen Abrahams Børn, fordi de nedstammer fra ham. Nej: „I Isak skal en Æt af Efterkommere kaldes din”.

8 Det vil sige: Guds Børn er ikke dem, der er Børn af den kødelige Natur, men Løftets Børn derimod, de skal regnes for Efterkommere.

9 For et Løfteord er dette: „Ved denne Tid kommer jeg, og saa skal Sara have en Søn”.

10 Og ikke nok med det; ogsaa Rebekka, som kun havde Samliv med en, vor Fader I Isak.

11 For inden de endnu var fødte eller havde gjort noget godt eller ondt — netop for at det, som Gud havde bestemt, skulde blive ved at være Følgen af Udvælgelse,

12 ikke have sin Kilde i Gerninger, men i ham, som kaldte — blev det sagt til hende: „Den største skal tjene den mindste”.

13 Som der staar: „Jakob var jeg blid, Esav ublid”.

14 Hvad skal vi sige dertil? Gud gør da vel ingen Uret? Fri os vel!

15 Han siger jo til Moses: „Den, jeg føler Medynk med, ynkes jeg over, og jeg vil forbarme mig over den, jeg har Barmhjertighed med”.

16 Det er altsaa noget, der ikke skyldes den, der gerne vil, og ikke den, der skynder sig, men den Gud, som er barmhjertig.

17 Skriften siger det jo til Farao: „I den Hensigt har jeg draget dig frem, for at jeg paa dig kan vise, hvad jeg har Magt til, og for at mit Navn skal for’ kyndes over hele Jorden”.

18 Han forbarmer sig altsaa over, hvem han vil, og gør haard, hvem han vil.

19 Siger du saa til mig: Hvorfor bliver han da ved med at dadle? Hvem har staaet hans Vilje imod?

20 Du Menneske! Hvem er vel du, som siger Gud imod? Siger Værket til den, der har formet det: Hvorfor har du dannet mig saa?

21 Eller har Pottemageren ikke Raadighed over Leret til at lave af den samme Masse et Kar til Æresbrug og et andet til Affaldsbrug?

22 Men om nu Gud har villet give sin Vrede tilkende og kundgøre sin Magt og saa med stor Taalmodighed har baaret over med VredesKar, som var viede til ødelæggelse,

23 og det for at kundgøre sin Højheds Rigdom overfor Barmhjertighedskar, forud dannede til Ære,

24 og saa har kaldt ad os, ikke blot af jødisk Æt, men ogsaa af Hedningeæt,

25 som han ogsaa siger hos Hosea: „Det som ikke er et Folk, vil jeg kalde mit Folk, og den, som ikke var mig kær, den hjertenskære,

26 og paa det Sted, hvor der blev sagt til dem: I er ikke mit Folk, der skal de kaldes den levende Guds Børn”.

27 Jesaja udraaber for Israel: »Om saa Tallet. paa Israels Sønner var som Havets Sand, saa er det den tilbageblivende Rest, der skal frelses.

28 For endeligt og brat holder Herren Regnskab paa Jorden”.

29 Og som Jesaja har forudsagt: „Hvis Herren Sebaot ikke havde levnet os Afkom — som Sodoma var vi blevet, og Gomorra var vi kommet til at ligne”.

30 Hvad skal vi saa sige? Jo, Hedningerne, som ikke stræbte efter Ret, fik Ret, men den Ret, som kommer af Tro.

31 Israel, hvis Stræben var en Retfærdslov, fik ikke fat paa den.

32 Hvorfor ikke? Fordi Kilden ikke var Tro men Gerninger. De stødte paa Anstødsstenen,

33 som skrevet staar: „Se jeg lægger i Sion en Anstødssten, en Ménstøds (Forargelses) Klippe. Og den, som tror paa den, bliver ikke til Skamme.”

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Romerbrevet 41 Hvad skal vi da sige, at vor kødelige Stamfader Abraham har vundet? 2 For hvis Abrahams Ret var hjemlet af Gerninger, har han noget at rose sig af, skønt ikke overfor Gud. 3 Ja […]
  • DNPS26: Romerbrevet 51 Har vi da faaet Retten paa vor Side af Tro, saa lad os nyde Fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus, 2 som ogsaa har skaffet os den fri Adgang ved vor Tro til den Naade, vi staar […]
  • DNPS26: Romerbrevet 131 Hver Sjæl skal bøje sig for overordnede Myndigheder; for der er ingen Myndighed, som ikke kan føres tilbage til Gud, men de, der er til, har Gud bestemt til det, 2 saa den, der sætter […]
  • DNPS26: Romerbrevet 111 Skulde Gud have forkastet sit Folk, siger jeg da? Fri os vel! Jeg er jo selv Iraelit af Abrahams Æt, af Benjamins Stamme. 2 Gud har ikke forkastet sit Folk, som han i Forvejen godt […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development