DNPS26: Andet Korintherbrev 11

1 Tjen mig i ikke at tage mig en Smule Daarskab ilde op. Nej vist tager I mig ikke det ilde op.

2 For I ligger mig varmt paa Hjerte, med Guds Hjertevarme. For jeg trolovede jer med en til Ægtemand, som en ren Jomfru at stille Kristus ved Siden.

3 Men jeg er bange for, at Slangen, som, den narrede Eva med sin Argelist, skal forstyrre jeres sunde Sans, saa I bliver upaalidelige overfor Kristus.

4 Jo hvis den, der kommer til jer, forkynder jer en anden Jesus og ikke den, som vi forkyndte, eller der gives jer en anden Aand end den, der da blev jer given, eller et andet Glædesbud end det, I da tog imod, saa vilde I finde jer ganske roligt deri.

5 Jeg gaar nemlig ud fra, at jeg ikke i nogen Henseende staar tilbage for hine ualmindelig store Apostle.

6 Men om jeg end er en jevn Menigmand til at føre Ordet, saa er jeg det ikke til at vide Besked. Det har vi netop altid og i alle Maader vist jer.

7 Eller har jeg gjort noget galt ved at ydmyge mig selv for at hæve jer, idet jeg bragte jer Guds Glædesbud for ingenting ?

8 Jeg har taget fra andre Menigheder og ladet dem lønne mig for at være jer til Tjeneste.

9 Og da jeg var hos jer, stillede jeg selv i Nød og Trang ikke Fordringer til jer. For hvad jeg savnede, blev jeg forsynet med af Brødrene, da de kom fra Makedonien. Og altid har jeg holdt mig fri for at falde jer til Besvær og vil saa fremdeles.

10 Det er saa vist som, at jeg har Kristus’ Sandhed i mig, at den Ros skal man lade mig beholde indenfor Akajas Omraade.

11 Hvorfor det? Fordi jeg ikke holder af jer? Det ved Gud, jeg gør.

12 Men hvad jeg gør nu og fremdeles, det gør jeg for at umuliggøre dem, der ønsker sig det, Lejligheden til at vise sig os jevnbyrdige i det, de har at rose sig af.

13 For saadanne Folk er falske Apostle, uredelige Arbejdere, der giver sig Udseende af Kristusapostle.

14 Og det er ikke at undres over;  for Satan selv giver sig Udseende af en Lysengel.

15 Saa er det da ikke noget stort, at ogsaa hans Tjenere forklæder sig som den gode Sags Tjenere. Men det skal ende med at gaa dem efter deres Gerninger.

16 Jeg gentager det: Ingen skal antage mig for en Daare. Og selv i saa Fald — tag imod mig som den Daare, jeg er, for at jeg ogsaa kan komme til at rose mig selv lidt.

17 Hvad jeg siger, tjener jeg ikke min Herre med at sige. Nej det er, som om Daarskaben løb af med mig i dette selvtillidsfulde Praleri.

18 Naar der er saa mange, der praler paa jordisk Vis, ‘ saa vil jeg ogsaa prale.

19 I finder jer jo gladelig i dem, der er Narre, mens I selv er kloge.

20 For I finder jer i, at man trælbinder jer, at man æder jer op, at man fanger jer ind, er stor paa det og slaar jer i Ansigtet.

21 Jeg er skamfuld ved at sige det, for vi andre har været magtesløse. Men hvad en anden pukker paa — nu snakker jeg som en Daare —det vil jeg ogsaa pukke paa:

22 De er Hebræere. Det er jeg ogsaa. De er Israeliter. Det er jeg ogsaa. De er Abrahams Afkom. Det er jeg ogsaa.

23 De tjener Herren. Nu er jeg mere end taabelig — det overgaar jeg dem i. Under langt mere Møje og Besvær, langt mere Pine og Plage — utallige Gange i Fængsel, tidt truet med Død.

24 Af Jøder har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag saa nær som et.

25 Tre Gange har jeg faaet Stokkeslag, en Gang er jeg bleven stenet. Tre Gange har jeg lidt Skibbrud. Et Døgn har jeg svævet i Havsnød,

26 tidt paa Vandring, i Fare, hvor der var Floder, i Fare, hvor der var Røvere, i Fare, der kom fra Landsmænd, i Fare, der kom fra andre Folk, Fare i By, Fare i Ensomhed, Fare tilsøs, Fare blandt falske Brødre —

27 under Slid og Slæb, tidt uden Nattesøvn, under Sult og Tørst, saa tidt under Faste, i Kulde og uden Klæder,

28 og saa desforuden Dag ud og Dag ind at blive overhængt, alle Menighedernes Bryderi.

29 Hvem er syg, uden at jeg er det? Hvem udsættes for Fald, uden at det brænder i mig?

30 Skal jeg rose mig, saa vil jeg rose mig al det, der følger af min Svaghed.

31 Herre Jesus’ Gud og Fader — velsignet være han i al Evighed — han ved, at jeg ikke lyver.

32 Kong Aretas’ Statholder i Damaskus holdt Damaskenernes By bevogtet for at gribe mig.

33 Men gennem en Luge blev jeg firet ned ad Muren i en Kurv og slap ham ud af Hænderne.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Andet Korintherbrev 21 Men jeg var enig med mig selv om, at med Bedrøvelse vilde jeg ikke komme til jer en Gang til. 2 For gør jeg jer bedrøvede, hvem har jeg saa til at gøre mig glad uden den, som jeg selv […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 71 Naar vi da har disse Løfter, kære, saa lad os rense os selv fra alle kødelige og aandelige Pletter og i Gudsfrygt naa vort Hellighedsmaal. 2 Giv os Plads. Vi har ingen gjort Uret, […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 91 Ja, Hjælpen til de hellige behøver jeg jo ikke at skrive til jer om. 2 Jeg kender jo jeres Villighed, som jeg roser mig af jer for hos Makedonierne, hvordan Akaja har indrettet sig […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 41 Deraf kommer det, at vi, som har denne Tjeneste at passe, som det af Barmhjertighed blev os givet, vi giver ikke tabt. 2 Nej, vi sagde os engang løs fra det, der er en saadan Skam, at […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development