DNPS26: Lukasevangeliet 13

1 Ved den samme Tid var der nogen tilstede, som bragte ham Bud om de Galilæere, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offer.

2 Og saa svarede han dem: Tror I, de Galilæere havde gjort sig til Syndere fremfor alle andre Galilæere, siden de maatte lide det?

3 Nej, siger jeg jer, men hvis I ikke omvender jer, vil I alle omkomme lige saa.

4 Eller de atten, som Taarnet i Siloam styrtede ned paa og slog ihjel — mener I, de have gjort sig mere skyldige end alle andre Mennesker, der bor i Jerusalem?

5 Nej, siger jeg jer; men hvis I ikke omvender jer, vil I alle omkomme ligesom de.

6 Saa fortalte han denne Lignelse: Der var en, der havde et Figentræ plantet i sin Vingaard, og han kom og søgte efter Frugt paa det men fandt ingen.

7 Saa sagde han til Vingaardsmanden: Se nu er det det tredje Aar, jeg kommer og søger efter Frugt paa det Figentræ men finder ingenting. Ryd det bort, hvorfor skal det ogsaa gøre Jorden ørkesløs?

8 Herre, svarer han ham saa, lad det staa endnu iaar, til jeg faer gravet om det og gødet,

9 om det dog ikke skulde bære Frugt næste Aar. Sker det ikke, rydder du det.

10 Som han var i Færd med at undervise i en af Synagogerne paa Sabbaten,

11 træffer det sig, at der er en Kvinde, som i atten Aar havde haft en Svaghedsaand, og hun var krumbøjet og kunde aldeles ikke rette sig.

12 Da Jesus saa hende, kaldte han ad hende og sagde til hende: Du er udløst af din Svaghed.

13 Saa lagde han Hænderne paa hende, og lige straks rettede hun sig op og priste Gud.

14 Men Synagogeforstanderen, som var misfornøjet med, at Jesus helbredte paa Sabbaten, gjorde Indsigelse og sagde til Forsamlingen: Der er seks Arbejdsdage, paa dem kan I jo komme og lade jer helbrede og ikke, naar det er Sabbatsdag.

15 Men Herren svarede ham: Hyklere! Løser ikke enhver af jer sin Ko og sit Æsel fra Krybben og trækker dem tilvands paa Sabbaten.

16 Og denne, en Datter af Abraham, som Satan har bundet — tænk i atten Aar — skulde hun ikke løses af det Baand paa Sabbaten.

17 Da han sagde det, maatte alle hans Modstandere skamme sig, og hele Forsamlingen frydede sig over alle de herlige Gerninger, der var hans Værk.

18 Ja hvad ligner Gudsriget da, sagde han, og hvad skal jeg sammenligne det med?

19 Det ligner et Sennepskorn, som en Mand tog og saaede i sin Have, og saa voksede det op og blev til et Træ, og Himlens Fugle byggede Rede i dets Grene.

20 Og saa sagde han igen: Hvad skal jeg sammenligne Gudsriget med?

21 Det ligner en Surdejg, som en Kvinde tog og lod det blive helt borte i Maal Mel, indtil det hele blev syret.

22 Saa drog han fra Stad til Stad og fra Landsby til Landsby, og Rejsens Maal var Jerusalem.

23 Og saa var der en, der spurgte ham: Herre, er der kun faa, der bliver frelste?

24 Kæmp for at komme ind ad den snævre Port, sagde han da til dem. For der er mange, siger jeg jer, som vil prøve paa at komme ind, men kan ikke.

25 Naar Husets Herre har rejst sig og lukket Døren, og I saa først begynder at staa udenfor og banke paa Døren og sige: Herre! luk op for os! og han svarer jer; Jeg ved ikke, hvor I er fra.

26 Saa tager I paa at sige: Vi har spist og drukket i din Nærværelse, og du har undervist paa vore Gader.

27 Men han vil sige: Jeg ved ikke, hvor I er fra, det siger jeg jer. Bort fra mig med jer alle, som ikke har noget ærligt for.

28 Der er det, der vil fældes Taarer og skærer Tænder, naar I ser Abraham og Isak og Jakob og alle Profeterne i Guds Rige men jer selv sat udenfor.

29 Og de skal komme fra Øst og Vest og Nord og Syd og gaa til Bords i Guds Rige.

30 Men ser I, der er somme af de sidste, der skal komme med først, og somme af de første sidst.

31 I den samme Stund kom der Farisæere derhen og sagde til ham: Gaa bort og drag herfra, for Herodes vil slaa dig ihjel.

32 Men han sagde til dem: Gaa hen og sig til den Ræv: Se jeg uddriver Aander og gør, hvad jeg skal have gjort af Helbredelser idag og imorgen, og den tredie Dag staar jeg ved Maalet.

33 Men rejse maa jeg baade idag og imorgen og den tredje Dag med. For det gaar ikke an, at en Profet lider Døden udenfor Jerusalem.

34 Jerusalem! Jerusalem! Du som dræber Profeterne og stener dem, som havde Ærende til dig. Hvor tidt har jeg ikke gerne villet samle dine Børn, ligesom Hønen samler sine Kyllinger under Vingerne. Men I vilde ikke.

35 Ser I, nu skal I faa jeres Hus for jer selv. I skal ikke faa mig at se, det siger jeg jer, før den Tid kommer, da I siger: Velsignet den, som kommer, i Herrens Navn!

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 181 Saa fortalte han dem en Lignelse derom, at de burde altid bede og aldrig give tabt. 2 Der var, sagde han, i en By en Dommer, som hverken frygtede Gud eller undsaa sig for noget […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 61 Engang paa en Sabbat — den næstførste — faldt hans Vej mellem Kornmarker, og hans Lærlinge plukkede Aks, rullede dem mellem Hænderne og spiste. 2 Men der var nogen af Farisæerne, der […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 231 Saa brød de op hele Skaren og førte ham for Pilatus? 2 Og de tog paa at anklage ham: Ham her, sagde de, har vi grebet i at bringe vort Folk paa Afveje og sætte sig imod, at der […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 71 Efter at han havde givet Folket fuldt op at gøre med at lytte til alt det, han havde at sige, gik han ind til Kafarnaum. 2 Der var en Centurion; hans Træl var alvorlig syg og lige ved […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development