1 Da de saa nærmede sig til Jerusalem og kom til Betfage paa Oliehavebjerget, da sendte Jesus to Lærlinge afsted
2 med den Besked: Gaa ind i den Landsby, I har lige for jer, saa finder I straks et Æsel bundet med en Plag hos sig. Løs dem og bring mig dem.
3 Og hvis nogen siger noget dertil, saa sig, at Herren har Brug for dem, saa sender han mig dem straks.
4 Dette er sket, for at det skulde gaa i Opfyldelse, som er talt ved Profeten:
5 „Sig til Sions Datter: Se der kommer din Konge sagtmodig, ridende paa et Æsel, ja paa et Lastdyrs Afkom”.
6 Lærlingene gik og gjorde, som Jesus havde paalagt dem,
7 bragte Æslet og Plagen og lagde deres Overtøj paa dem, og saa satte han sig derpaa.
8 Af Folkeskaren bredte de fleste deres Overtøj paa Vejen. Andre brød Grene af Træerne og spredte dem paa Vejen.
9 Og de Flokke, som gik foran for ham, og de med, som fulgte efter, raabte: Hosianna for Davidssønnen! Velsignet være i Herrens Navn den, som kommer! Hosianna i det højeste!
10 Da de saa drog ind i Jerusalem, kom hele Jerusalem i Bevægelse og sagde: Hvem er det?
11 Men Folkeskaren sagde: Det er Profeten, Jesus fra Nasaret!
12 Saa gik Jesus ind i Guds Helligdom og jog alle dem ud, som købte og solgte i Helligdommen, og Pengevekslernes Borde væltede han og Duekræmmernes Boder.
13 Og han siger til dem: Der staar skrevet: „Mit Hus skal kaldes et Bedehus. Men I gør det til en Røverhule”.
14 Saa kom der blinde og vanføre til ham i Helligdommen, og dem helbredte han.
15 Da saa Ypperstepræsteskabet og de Skriftlærde saa de Vidundergerninger, han gjorde, og Børnene som raabte Hosianna for Davidssønnen i Helligdommen, saa tog de det meget ilde op,
16 og de sagde til ham: Kan du høre, hvad de siger? Men Jesus ‘sagde til dem: Ja har I aldrig læst det: „Af spædes og diendes Mund vil jeg fremkalde Lovsang”.
17 Og saa gik han fra dem ud udenfor Byen til Betania og overnattede den
18 Da han ved Daggry vendte tilbage til Byen, blev han sulten,
19 og da han saa et enligt Figentræ ved Vejen, gik han hen til det, men fandt ikke andet end Løv derpaa, og saa siger han til det: Aldrig mere i Evighed skal der blive Frugt af dig. Og saa visnede Figentræet straks.
20 Da Lærlingene saa det, undrede de sig og sagde: Hvor kunde dog Figentræet lige straks visne?
21 Sandelig siger jeg jer, svarede Jesus dem: Havde I Tro og tvivlede ikke, saa skulde I ikke blot gøre det med Figentræet, men om I saa sagde til det Bjerg der: Rejs dig og kast dig i Havet, saa skulde det ske.
22 Og alt, hvad I bad om med Tro til Bønnen, skulde I faa.
23 Da han saa var kommen ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsteskabet og Folkets Ældste til ham, mens han underviste, og sagde: Hvad Myndighed har du til at gøre alt det, og hvem har givet dig den Myndighed?
24 Jesus svarede dem: Jeg vil ogsaa paa min Side stille jer et Spørgsmaal. Og naar I siger mig det, vil jeg ogsaa sige jer, hvad Myndighed jeg har til at gøre det:
25 Johannes Daaben, hvor var den fra, fra Himlen eller fra Mennesker? Saa holdt de Samraad og sagde: Hvis vi siger fra Himlen, saa vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Og hvis vi siger fra Mennesker, saa er vi bange for Folkemængden. For de holdt allesammen Johannes for en Profet.
27 Saa svarede de Jesus: Det ved vi ikke. Saa siger jeg heller ikke jer, sagde han saa til dem, hvad Myndighed jeg har til at gøre alt dette.
28 Men hvad synes I? Der var en Mand, som havde to Børn. Han gik til den første og sagde: Gaa ud idag mit Barn og arbejd i Vingaarden.
29 Men han svarede: Nej det vil jeg ikke. Bagefter fortrød han det og gik.
30 Saa gik han til den anden og sagde ligesaa. Og han sagde: Ja Herre, men gik ikke.
31 Hvem af de to gjorde, som Faderen vilde. De siger: den første. Jesus siger til dem: Sandelig siger jeg jer, at Tolderne og Skøgerne kommer før jer ind i Gudsriget.
32 For Johannes kom til jer paa den rette Vej, men I troede ham ikke. Tolderne og Skøgerne troede ham. Men skønt I saa det, fortrød I det ikke bagefter og troede ham.
33 Hør en anden Lignelse: Der var en Herremand. Han plantede en Vingaard og satte Hegn om den og gravede en Perse i den og byggede et Taarn, og saa overdrog han den til Bønder og rejste udenlands.
34 Da Høsttiden nærmede sig, sendte han sine Folk til Bønderne for at faa Udbyttet af dem.
35 Men Bønderne greb hans Folk. En slog de, en dræbte de, en stenede de.
36 Han sendte igen andre Folk, flere end de første. Men de gjorde ligesaa med dem.
37 Tilsidst sendte han sin Søn til dem. De vil ikke forgribe sig paa min Søn, sagde han.
38 Men da Bønderne saa Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen. Kom lad os slaa ham ihjel, saa kan vi have hans Arv.
39 Saa greb de ham og slæbte ham udenfor Vingaarden og dræbte ham.
40 Naar nu Vingaardsejeren kommer, hvad vil han saa gøre, ved de Bønder?
41 Et ondt Endeligt vil han give de onde, siger de, og Vingaarden lejer han ud til andre Bønder, som vil svare ham Udbyttet, naar Aarstiden kommer.
42 Jesus siger til dem: Har I aldrig læst i Skrifterne: „Den Sten, som blev vraget af dem, der byggede Hus, den er bleven til Topstenen i Tinden. Efter Herrens Bestemmelse er den blevet det, og den er for vore Øjne at undres ved”.
43 Derfor siger jeg jer, at GudsRiget skal tages fra jer og gives et Folk, som yder dets Frugt.
44 –
45 Da Ypperstepræsteskabet og Farisæerne hørte hans Lignelser, kunde de forstaa, at det var dem, han talte om,
46 og de søgte Udvej til at gribe ham, men turde ikke for Folkemængden, som holdt ham for en Profet.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
