DNPS26: Apostlens Gerninger 15

1 Saa kom der nogen fra Judæa og vilde lære Brødrene, at hvis de ikke lod sig omskære efter Moses Skik, kunde de ikke blive frelste.

2 Og da nu Paulus og Barnabas blev indviklet i ikke saa lidt Ufred og Tvist med dem, blev det bestemt, at Paulus og Barnabas og nogen andre af dem skulde rejse til Apostlene og de Ældste i Jerusalem i Anledning af denne Tvist.

3 De blev da sendte afsted af Menigheden og kom igennem Foinikien og Samaria og fortalte om Hedningefolkenes Omvendelse til stor Glæde for alle Brødrene.

4 Da de kom til Jerusalem, blev de vel modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de meddelte, hvor store Ting Gud havde udrettet med dem.

5 Men nogen af Farisæerpartiet, som nu var troende, rejste sig derimod og sagde, at man burde omskære dem og byde dem at holde Moseloven.

6 Da samledes Apostlene og de Ældste for at faa Rede paa den Sag.

7 Efter at der var sagt meget for og imod, rejste Peter sig og sagde til dem: I ved, Brødre, at Gud for længe siden traf det Valg iblandt jer, at af min Mund skulde Hedningefolkene faa Glædesbud-skabets Ord at høre og komme til at tro.

8 Og Gud, som er Hjertekenderen, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem Helligaanden ligesom os.

9 Og han gjorde ingen Forskel mellem dem og os, da han ved Troen havde renset deres Hjerter.

10 Nu vel! Hvorfor sætter I da Gud paa Prøve ved at lægge Lærlingene et Aag paa Nakken, som hverken vore Forfædre eller vi har været i Stand til at bære.

11 Tværtimod er det ved Herrens, Jesus’ Naade vi tror, at vi bliver frelste lige saa vel som de.

12 Da tav hele Forsamlingen stille og lyttede til, mens Barnabas og Paulus gjorde Rede for, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort i Hedningeverdenen gennem dem.

13 Derefter, da de tav, svarede Jakob: Brødre, hør nu paa mig!

14 Simeon har gjort Rede for, hvordan Guds Øje først søgte sig af Hedninger et Folk for sit Navn.

15 Og dermed stemmer godt nok, hvad skrevet staar:

16 „Derefter vil jeg begynde forfra og genopbygge Davids sunkne Bolig, og det, der var brudt ned, vil jeg bygge op og rejse den paa ny,

17 for at de, der er bleven tilbage af Menneskene, og alle de Hedningefolk, mit Navn nævnes over, skal søge Herren. Saa siger Herren, han som gør det

18 og har vidst det fra Evighed af.”

19 Derfor gaar min Dom ud paa, at man ikke skal føje nogen Byrde til for dem, der fra Hedningeverdenen vender sig til Gud,

20 men skriftlig paalægge dem at afholde sig fra, hvad Afguderne gør urent, og fra Løsagtigheden og fra det kvalte og Blodet.

21 For Moses har fra gamle Tider overalt i Byerne dem, der forkynder ham, og bliver hver Sabbat læst højt i Synagogerne.

22 Da vedtog Apostlene og de Ældste med hele Menigheden at vælge som Mænd af deres Kreds og sende med Paulus og Barnabas til Antiokia Judas, som kaldes Barsabbas og Silas, ansete Mænd blandt Brødrene

23 og med dem følgende Skrivelse : Fra Apostlene og de Ældste og Brødrene til Brødrene af Hedningeverdenen i Antiokia og Syrien og Kilikien!

24 Da vi har hørt, at der er kommen nogen fra os og har vakt Uro iblandt jer og forstyrret jeres Sjælero med Ord, vi ikke har paalagt dem,

25 saa har vi nu samlede til Møde vedtaget at udvælge Mænd og sende dem til jer med vore kære Venner Barnabas og Paulus,

26 Folk som har vovet deres Liv for Jesus Kristus vor Herres Navn.

27 Vi sender da Judas og Silas, som ogsaa mundtlig melder jer det samme:

28 At nemlig Helligaanden og vi har vedtaget ikke at lægge nogen yderligere Byrde paa jer, men kun dette, som nødvendigt er,

29 at man afholder sig fra, hvad der er slagtet ved Afgudsoffer og fra Blod og kvalte Dyr og fra Løsagtighed. Varer I jer for det, skal det gaa jer godt. Lev vel!

30 De blev da sendte afsted og kom til Antiokia og sammenkaldte Menighedsmødet og afgav Brevet.

31 Og da de havde læst det, blev de glade ved den Trøst.

32 Judas og Silas, som var Profeter, opmuntrede og styrkede ogsaa Brødrene med saa mangt et Ord.

33 Da de saa havde dvælet en Tid, lod Brødrene dem fare med Fred til dem, der havde sendt dem.

34 –

35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia og underviste og bragte Glædesbud sammen med mange andre om Herre-Ordet.

36 Nogen Tid derefter sagde Paulus til Barnabas: Skal vi ikke vende tilbage og se til Brødrene i hver By, hvor vi har forkyndt Herre-Ordet, og se, hvordan de har det?

37 Barnabas Plan var at tage Johannes med, ham de kalder Markus.

38 Men Paulus mente, at ham, som forlod dem fra Pamfylien af og ikke vilde gaa med dem til Værket, ham skulde de ikke have med.

39 Saa tog det en skarp Vending, saa de skiltes ad, og Barnabas tog Markus med og sejlede til Kypern.

40 Men Paulus valgte Silas til Ledsager og drog bort, etter at Brødrene havde givet dem Herrens Naade i Vold.

41 Og han drog da Syrien og Kilikien igennem og styrkede Menighederne.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 11 Det første, jeg fortalte, Teofilos, handlede om alt det, Jesus i Gerning og Undervisning begyndte med, 2 indtil den Dag, da han blev hjemført, efter at han ved Helligaanden havde […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 111 Apostlene og Brødrene overalt i Judæa hørte Tale om, at ogsaa Hedningerne tog imod Gudsordet. 2 Da saa Peter drog til Jerusalem, gik de af Omskærelsen i Rette med ham: 3 Du har […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 21 Da Dagen kom til Pinsefesten, var de alle samlede paa åt Sted, 2 og saa kom der paa én Gang en Lyd fra Himlen som af et dybt Aandedrag, og det fyldte hele Huset, hvor de sad, 3 og […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 221 Brødre og Fædre! Hør paa, hvad jeg har at sige til mit Forsvar overfor jer. 2 Da de hørte ham tale Hebraisk til dem, holdt de sig endnu mere stille. Og saa siger han. 3 Jeg er […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development