1 Hvordan Aanden ytrer sig, vil jeg ikke, I skal være uvidende om, Brødre.
2 I ved, at, da I var Hedninger, lod I jer drive med Strømmen til de stumme Afguder.
3 Derfor vil jeg lade jer vide, at den, som taler i Guds Aand, siger aldrig: bandlyst være Jesus! Og ingen kan sige: Herre Jesus! uden i hellig Aand.
4 Der er Forskel paa de Gaver, man faar — Aanden er den samme.
5 Og der er Forskel paa de Tjenester, man yder —og Herren er den samme.
6 Og der er Forskel paa Kraftytringer — det er den samme Gud, som virker alt i alle.
7 Men for enhver giver Aanden sin Nærværelse tilkende for at gøre Gavn.
8 En faar gennem Aanden et Visdomsord, en anden et Oplysningsord svarende til den samme Aand,
9 en igen Tro i den samme Aand, en Lægedomsgaver i den Aand, som er en,
10 en virksom Brug af Kræfter, en Profeti, en Aandeprøve, en forskellige Tungemaal, en Tydning af Tungemaal.
11 Men alt dette virker en og den samme Aand, som deler ud til hver især, som han vil.
12 For ligesom Legemet er et, men har mange Lemmer, og alle Legemets Lemmer, saa mange som de er, udgør et Legeme, saadan ogsaa Kristus.
13 For med en Aand er vi jo ogsaa døbte til et Legeme, enten det saa er Jøder eller Hellener eller Trælle eller Frimænd, og alle har vi inddrukket en Aand.
14 Legemet er jo ikke et Lem, men mange.
15 Hvis Foden vilde sige: Jeg hører ikke med til Legemet, for jeg er ikke Haand, saa er den ikke derfor ude af Sammenhæng med Legemet.
16 Og hvis Øret vilde sige: Jeg hører ikke med til Legemet, for jeg er ikke Øje, saa er det ikke derfor ude af Sammenhæng med Legemet.
17 Hvis hele Legemet var Øje, hvor blev saa Hørelsen af? Eller det hele Hørelse, hvor blev saa Lugten?
18 Men nu har Gud netop sat Lemmerne paa Legemet, hvert enkelt som han vilde.
19 Var det hele et Lem, hvor blev saa Legemet af?
20 Nu er der netop mange Lemmer, ét Legeme.
21 Øjet kan ikke sige til Haanden: Dig har jeg ikke Brug for, og fremdeles Hovedet til Fødderne: Jer har jeg ikke Brug for.
22 Nej tværtimod, de Lemmer, der gælder for de svageste paa Legemet, er uundværlige.
23 Og dem, som vi anser for mest foragtede paa Legemet, gør vi saa meget mere Ære af, og til dem, vi blues ved, hører saa meget mere Sømmelighedshensyn.
24 De, der ikke er noget at sige paa, behøver det ikke. Men Gud har gjort mest Ære af det ringeste, da han sammenføjede Legemet,
25 for at Legemet ikke skulle skilles ad i Partier, men at Lemmerne skulde gøre fælles Sag indbyrdes.
26 Saa naar et Lem lider, lider alle Lemmerne med; kommer et Lem til Ære, tager alle Lemmerne Del i Glæden.
27 I er Kristus’ Legeme, fordelte som Lemmer.
28 Og af dem forsynede Gud Menigheden for det første med Apostle, for det andet med Profeter, for det tredje med Lærere, saa med store Kræfter, saa med Lægedomsgaver, hjælpende Hænder, Styrmænd ved Roret, Tungemaal af forskellig Rod.
29 Er vel alle Apostle? Er vel alle Profeter? Er vel alle Lærere? Har vel alle store Kræfter,
30 alle Lægedomsgaver? Taler vel alle Tungemaal? Tyder vel alle dem?
31 Hig efter de Gaver, der er størst. Og saa skal jeg endnu vise jer en særlig ypperlig Vej.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
