DNPS26: Apostlens Gerninger 8

1 Fra den Dag brød der en stor Forfølgelse ud over Menigheden i Jerusalem. Alle spredtes ad ud paa Landet i Judæa og Samaria undtagen Apostlene.

2 Men fromme Mennesker begravede Stefanos og holdt en stor Sørgefest over ham.

3 Saul hærgede Menigheden, idet han gik fra Hus til Hus og bortførte Mænd og Kvinder og fik dem sat i Fængsel.

4 De, som var bleven adspredte, drog da omkring og forkyndte Ordet som et Glædesbud.

5 Filippos kom til Hovedstaden i Samaria og prækede Kristus for dem,

6 og de, der flokkedes, gav vel Agt paa, hvad det var, Filippos sagde, og enedes godt om at lytte dertil og se de Tegn, han gjorde.

7 For mange af dem, der var besatte af urene Aander, for de ud af med høje Skrig og mange lammede og vanføre blev helbredte,

8 og der blev megen Glæde i den By.

9 Der var iforvejen i Byen en Mand, der hed Simon, som drev Troldom og satte Befolkningen i Samaria i Forbauselse og gav sig ud for noget meget stort.

10 Ham gav de alle Agt paa lige fra den mindste til den største. Han er den Guds Kraft, sagde de, som gaar under Navnet: den store.

11 Men de gav Agt paa ham, fordi han i lang Tid havde forbauset dem med sine Troldomskunster.

12 Da de troede Filippos, som bragte Glædesbud om Guds Kongerige og Jesus-Kristus-Navnet, lod de sig døbe baade Mænd og Kvinder.

13 Og Simon blev ogsaa troende, og da han havde ladt sig døbe, holdt han sig til Filippos, og det forbausede ham, da han saa store Tegn og Undere ske.

14 Da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde modtaget Gudsordet, sendte de Peter og Johannes til dem.

15 Da de kom derhen, bad de for dem om, at de maatte faa Helligaanden,

16 for endnu havde han ikke nedladt sig over nogen af dem, men de var kun døbte til Jesus’ Herrenavn.

17 Saa lagde de Hænderne paa dem, og saa fik de Helligaand.

18 Men da Simon saa, at Aanden blev given ved Apostlenes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge

19 og sagde: Giv mig ogsaa Myndighed dertil, at enhver, jeg lægger Hænderne paa, faar Helligaand.

20 Men Peter sagde til ham: Saa gid dine Penge og du selv med maa faa en Ulykke! siden du har gjort Regning paa, at Guds Gave kan købes for Penge.

21 Du har hverken Lod eller Del i dette Ord, for dit Hjerte følger ikke den lige Vej for Gud.

22 Omvend dig da fra denne din Ondskab, og bed Herren om Forladelse for dit Hjertes Paafund.

23 For jeg ser nok, at du er inde paa den lede Misundelse og kan ikke gøre dig fri for Uredelighed.

24 Bed I til Herren for mig, svarede Simon, for at ikke noget af det, I har sagt, skal komme over mig.

25 Efter at de nu havde vidnet og talt om Herrens Ord, vendte de tilbage fra Jerusalem, og mange af Samariternes Landsbyer bragte de Glædesbud.

26 En Herrens Engel talte til Filippos og sagde: Bryd op og drag sydpaa ad den Vej, som fører fra Jerusalem til Gaza. Der er ingen Færdsel.

27 Saa brød han op og rejste. Der er saa en Ætioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Ætiopernes Dronning Kandake, som havde hele hendes Skatkammer under sig. Han var kommen til Jerusalem for at holde Bøn,

28 og var nu paa Tilbagevejen og sad i sin Vogn og læste Profeten Jesaja.

29 Aanden sagde til Filippos: Gaa hen og hold dig nær til den Vogn.

30 Saa løb Filippos til og hørte ham læse Profeten Jesaja, og saa sagde han: Forstaar du nu ogsaa, hvad du læser?

31 Nej, hvor skulde jeg vel kunne det, sagde han, naar ingen vejleder mig? Og saa opfordrede han Filippos til at stag op og sætte sig hos ham.

32 Men det Stykke af Skriftet, som han læste, var dette: „Som et Faar blev han ført til Slagtebænken, og som et Lam er maalløst overfor den, der klipper det, saadan aabner han ikke sin Mund.

33 Under hans Ydmygelse maatte han ikke dømme. Hvem kan tale om hans Samtid, for hans Liv maa ikke leves paa Jorden.”

34 Hofmanden henvendte sig til Filippos og sagde: Jeg beder dig — hvem siger Profeten det om, om sig selv eller om en anden?

35 Saa tog Filippos til Orde og gik ud fra dette Skrift og forkyndte for ham Jesus som Glædesbud.

36 Som de nu drog hen ad Vejen, kom de til et Vand: Se her er Vand, siger saa Hofmanden, hvad skulde der være i Vejen for, at jeg bliver døbt?

37 –

38 Saa bød han, at Vognen skulde holde, og de gik begge ud i Vandet, Filippos og Hofmanden, og saa døbte han ham.

39 Men da de steg op af Vandet, bortførte Herrens Aand Filippos, og Hofmanden saa ham ikke mere, for han rejste glad videre.

40 Men Filippos blev genfunden i Asdod, og han drog omkring og bragte alle Byerne Glædesbud, lige til han kom til Kæsarea.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 131 Der var i Antiokia i den derværende Menighed Profeter og Lærere: Barnabas og Simon Niger, som han kaldes, og Lucius fra Kyrene og Manaen, Tetrarken Herodes' Hofembedsmand, og Saul. 2 […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 11 Det første, jeg fortalte, Teofilos, handlede om alt det, Jesus i Gerning og Undervisning begyndte med, 2 indtil den Dag, da han blev hjemført, efter at han ved Helligaanden havde […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 21 Da Dagen kom til Pinsefesten, var de alle samlede paa åt Sted, 2 og saa kom der paa én Gang en Lyd fra Himlen som af et dybt Aandedrag, og det fyldte hele Huset, hvor de sad, 3 og […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 151 Saa kom der nogen fra Judæa og vilde lære Brødrene, at hvis de ikke lod sig omskære efter Moses Skik, kunde de ikke blive frelste. 2 Og da nu Paulus og Barnabas blev indviklet i ikke […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development