DNPS26: Apostlens Gerninger 28

1 Da vi vel var bleven reddede, fik vi at vide, at Øen hed Malta.

2 Og Barbarerne viste os ualmindelig Velvilje. For de fik tændt et Baal op og tog sig af os alle, fordi det var koldt og begyndte at regne.

3 Idet Paulus samlede en Bunke tørre Grene sammen og lagde paa Ilden, kom der en Hugorm, dreven ud af Heden og huggede ham i Haanden.

4 Da Barbarerne saa Krybdyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre : Den Mand er bestemt en Morder, som Dike ikke vilde tillade at leve, skønt han er undkommen fra Havet.

5 Men han rystede Krybet af sig i Ilden og tog ingen Skade,

6 mens de ventede paa, at han skulde hovne op eller pludselig falde død om. Men da de havde ventet længe, og de ikke kunde se, at han havde noget ondt af det, slog de om og sagde, han var en Gud.

7 I Nærheden af det Sted havde Øens „Førstemand” et Landsæde. Han hed Publius, og han aabnede sit Hus for os, og i tre Dage nød vi godt af hans hjertelige Gæstfrihed.

8 Publius’ Fader laa syg af Feberanfald og Blodgang. Ham gik Paulus ind til, bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.

9 Efter at det var sket, kom ogsaa de andre der paa Øen, som ikke var raske, og blev helbredte.

10 Og de gjorde megen Ære af os, og da vi rejste, bragte de ombord, hvad vi trængte til.

11 Tre Maaneder senere sejlede vi af med et aleksandrinsk Skib, der havde overvintret ved Øen og bar Tvillingerne til Kendingsmærke.

12 Vi anløb Syrakus og blev der tre Dage.

13 Derfra løb vi videre og kom til Regium. En Dag senere fik vi Søndenvind og naaede Andendagen derefter til Puteoli.

14 Der traf vi Brødre og fik Indbydelse til at blive hos dem i syv Dage. Og saa kom vi da til Rom.

15 Derfra kom Brødrene os imøde til Forum Appii og Tres Tabernæ, da de havde hørt, hvad der var hændet os. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede godt Mod.

16 Da vi saa naaede ind til Rom, fik Paulus Lov til at blive boende for sig selv sammen med den Soldat, som passede paa ham.

17 Saa tre Dage derefter sammenkaldte han de anseeligste af de derboende Jøder. Og da de vel var samlede, sagde han til dem: Skønt jeg, Brødre, ingenting har foretaget mig imod Folket eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem bleven overgivet som Fange til Romerne.

18 De undersøgte min Sag og vilde saa lade mig løs, da der ikke var noget, hvormed jeg havde gjort mig skyldig til Dødstraf.

19 Men da Judæerne ikke vilde indrømme det, blev jeg nødt til at indanke min Sag for Kejseren, uden at jeg dog- har noget at anklage mit Folk for.

20 For den Sags Skyld har jeg da bedt jer om at komme, at vi kan ses og tales ved. For det er for Israels Haabs Skyld, jeg er sluttet i denne Lænke.

21 De sagde da til ham: Vi har ikke faaet Brev om dig fra Judæa, og heller ikke har nogen af Brødrene bragt Bud eller blot sagt noget ondt om dig.

22 Men vi vil sætte Pris paa at høre af dig, hvad der er din Mening. For om dette Parti er det os bekendt, at det overalt finder Modsigelse.

23 De fastsatte ham saa en bestemt Dag, og saa kom der temmelig mange til ham i hans Lejlighed, og for dem forklarede han Gudsriget og gjorde det stærkt gældende. Og fra den tidlige Morgen til ud paa Aftenen søgte han at overbevise dem om Jesus ud fra Moses og Profeterne.

24 Og somme af dem lod sig overbevise af det, han sagde, andre vilde ikke tro.

25 Da de saa ikke kunde blive enige med hverandre, skiltes Forsamlingen ad. Men Paulus sagde dette ene Ord: Ret nok har Helligaanden sagt til jeres Fædre ved Profeten Jesaja:

26 „Gaa til dette Folk og sig: I skal høre det for jeres Øren uden at forstaa, se det for jeres øjne uden at blive det var.

27 For dette Folks Hjerte er bleven uføltsomt, tungt hører de med deres Øren, og øjnene har de lukket i for ikke at se med øjnene, høre med Ørene, forstaa med Hjertet og vende om, saa jeg kan komme til at helbrede dem”.

28 Saa være det jer da vitterligt, at til Hedningene er det sendt, dette, hvori der er Frelse fra Gud. De vil ogsaa høre.

29 Og da han havde sagt det, gik Jøderne og førte megen Strid indbyrdes.

30 To fulde Aar blev han i sin egen lejede Bolig, og han modtog alle dem, der kom til ham,

31 forkyndte Gudsriget og lærte Folk uforbeholdent og uhindret det om Herren Jesus

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 221 Brødre og Fædre! Hør paa, hvad jeg har at sige til mit Forsvar overfor jer. 2 Da de hørte ham tale Hebraisk til dem, holdt de sig endnu mere stille. Og saa siger han. 3 Jeg er […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 141 I Ikonion gik de sammen ind i Jødernes Synagoge, og saadan tørte de Ordet, at en stor Mængde, baade Jøder og Hellener kom til at tro. 2 Men de Jøder, som ikke havde villet lade sig […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 71 Saa sagde Ypperstepræsten: Forholder det sig saa? 2 Han sagde: Brødre og Fædre hør! Højhedens Gud aabenbarede sig for vor Fader Abraham, da han var i Mesopotamien, inden han bosatte […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 161 Saa naaede han frem til Derbe og til Lystra, og der er der netop en Lærling ved Navn Timoteos, Søn af en troende Jødinde, men med en hellevisk Fader. 2 Og Brødrene i Lystra og Ikonion […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development