DNPS26: Lukasevangeliet 14

1 Engang da han kom ind i en af de overordnede Farisæeres Hus for at holde Maaltid paa en Sabbat, lurede de paa ham.

2 Og saa ser han en vandsottig Mand lige for sig.

3 Jesus rettede saa det Spørgsmaal til de lovlærde og Færisæerne: Har man Lov til at helbrede paa Sabbaten eller ej.

4 Men de tav stille. Saa drog han ham til sig og helbredte ham og lod ham gaa igen.

5 Og saa rettede han det Spørgsmaal til dem: Er der nogen af jer, hvis Søn eller Ko falder i en Brønd, og han rejser dem ikke straks op paa en Sabbatsdag?

6 Og de kunde ikke svare ham derpaa.

7 Saa fortalte han de budne en Lignelse, da han lagde Mærke til, hvordan de udsøgte sig de øverste Pladser:

8 Naar du bliver indbudt af nogen til Gæstebud, sagde han til dem, saa skal du ikke slaa dig ned paa den øverste Plads, for at ikke en, der er mere anselig end du, skulde være buden af ham,

9 og den, som har indbudt dig og ham, skal komme og sige til dig: Giv Plads for ham her, og du saa med Skam skulde komme til at begynde med den nederste Plads.

10 Men naar du er indbudt, saa gaa hen og sæt dig paa den nederste Plads, for at den, som har indbudt dig, naar han kommer, skal sige: Kære Ven, sæt dig højere op. Saa faar du Ære af det overfor alle dem, der er med dig til Bords.

11 For enhver, der ophøjer sig selv, bliver ydmyget. Men den, der ydmyger sig selv, bliver ophøjet.

12 Saa sagde han ogsaa til den, der havde indbudt ham: Naar du holder Middags- eller Aftenselskab, saa skal du ikke kalde ad dine Venner, hellerikke ad dine Brødre eller Frænder eller rige Naboer, for at de ikke skal indbyde dig igen til Gengæld.

13 Nej, naar du holder Gæstebud, saa indbyd fattige, vanføre, halte og blinde.

14 Saa skal det være din Lykke, at de ingenting har at gøre Gengæld med. Det skal gengældes dig i de frommes Opstandelse.

15 En af Bordgæsterne sagde til ham, da han hørte dette: Lyksalig den, som holder Maaltid i Gudsriget.

16 Saa sagde han til ham: Der var en Mand, der gjorde et stort Gilde og indbød mange.

17 Og han sendte sin Træl ud, da Gildet skulde staa, for at sige til de budne: Kommer I saa, for nu er det færdigt?

18 Men saa begyndte de alle som en at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Ejendom, og jeg maa nødvendigvis ud at se den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt.

19 Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og er lige paa Vej hen at prøve dem. Jeg beder dig: hav mig undskyldt.

20 Og en anden igen sagde: Jeg har taget mig en Hustru, og derfor kan jeg ikke komme.

21 Saa kom Trællen og meldte sin Herre dette. Da blev Husbonden vred og sagde til sin Træl: Skynd dig ud paa Byens Gader og Stræder, og før herind de fattige og vanføre og blinde og halte.

22 Herre, nu er det sket, som du befalede, sagde saa Trællen. Men der er Plads endnu.

23 Saa sagde Herren til Trællen: Gaa ud paa Veje og Vænger og nød Folk til at komme ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 For jeg siger jer, at ingen af de Mænd, der var budne, skal komme til at smage mit Aftensmaaltid.

25 Saa fulgte Folk med ham paa Rejsen i store Skarer. Men saa vendte han sig om og sagde til dem:

26 Hvis nogen kommer til mig og gør sig ikke haard mod sin Fader og Moder, Hustru og Børn, Brødre og Søstre, ja mod sig selv med, saa kan han ikke være Lærling af mig.

27 Den, som ikke løfter sit Kors og følger mit Spor, kan ikke være Lærling af mig.

28 For hvem af jer, som vil bygge et Taarn, sætter sig ikke først ned og regner ud, hvad det koster, om han vel har Raad til at fuldføre det.

29 For at ikke alle de, der ser derpaa, skal gøre Nar ad ham, naar han har lagt Grunden men ikke kan magte at føre det igennem,

30 og sige: den Mand begyndte paa at bygge men kunde ikke magte at føre det igennem?

31 Eller hvilken Konge, som drager ud for at føre Krig Med en anden Konge, sætter sig ikke først ned og raadslaar, om han er i Stand til at gaa imod den med titusinde, som kommer over ham med tyvetusinde?

32 Er han ikke det, saa sender han Bud, mens den anden endnu er langt borte, og underhandler om Fred.

33 Saadan kan ingen af jer være Lærling af mig, uden at han giver Afkald paa alt, hvad hans er.

34 Salt er en god Ting. Men hvis Saltet hellerikke kan holde sig, hvad skal det saa gøres holdbart med?

35 Det duer hverken til Jord eller Gødning. Man kaster det bort. Den, som har Øre at høre med, han høre efter!

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 51 Engang da Forsamlingen trængte sig om ham og lyttede til Gudsordet, og han selv stod ved Bredden af Genesaretsøen, 2 saa han to Baade ligge ved Stranden. Fiskerne var gaaet fra Borde […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 191 Saa kom han til Jeriko og derigennem. 2 Og der var en Mand ved Navn Sakaios. Han var Overtolder, og rig var han. 3 Han gjorde sig Umage for at faa at se, hvem der var Jesus, men […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 11 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os, 2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 211 Saa saa han sig om og fik Øje paa de Rige, som lagde Gaver i Pengeskrinet. 2 Og han saa en fattig Enke lægge to Smaaskillinger deri. 3 Denne fattige Enke, sagde han, sandelig siger […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development