DNPS26: Apostlens Gerninger 26

1 Agrippa sagde da til Paulus: Nu maa du gerne selv tale din Sag. Saa strakte Paulus Haanden frem og holdt sin Forsvarstale:

2 Jeg priser min Lykke, Kong Agrippa, fordi det er overfor dig, jeg idag skal forsvare mig imod alt det, jeg af Jøder er anklaget for,

3 særlig fordi du er kendt med alle hos Jøder herskende Skikke og brændende Spørgsmaal. Derfor beder jeg om, at du taalmodigt vil høre paa mig.

4 Min Livsførelse fra Ungdommen af, som den føjede sig fra Begyndelsen i mit Folk og i Jerusalem, ved Jøderne alle Besked med.

5 De kender mig godt fra første Færd, om de ellers vil vidne derom, hvordan jeg har levet som Farisæer tilhørende den allerstrengeste Retning indenfor vor Gudsdyrkelse.

6 Og nu staar jeg og sagsøges for Haabet om det, vore Fædre har faaet Løfte om fra Gud,

7 det som vore tolv Stammer under ustandselig Tjeneste Nat og Dag haaber paa at naa tilsidst. Det er det Haab, Konge, jeg sagsøges for af Jøder!

8 Hvorfor skulde det vel regnes for utroligt blandt jer, at Gud vækker døde?

9 Hvad mig angaar, da var jeg enig med mig selv om, at jeg burde rejse megen Modstand mod Jesus fra Nasarets Navn.

10 Og det gjorde jeg ogsaa i Jerusalem. Og mange af de hellige satte jeg i Fængsel med Fuldmagt dertil fra Ypperstepræsteskabet, og naar man slog dem ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

11 Og rundtomkring i alle Synagogerne har jeg saa tidt ved at straffe tvunget dem til at spotte. Og i grænseløst Raseri imod dem forfulgte jeg dem helt ud til de fremmede Byer.

12 Midt under dette, da jeg var undervejs til Damaskus med Ypperstepræsteskabets Fuldmagt og Befaling,

13 saa jeg paa Vejen, Konge, midt om Dagen et Lysskær fra Himlen, som overstraalede Solen, omstraale mig og mine Rejsefæller.

14 Vi faldt til Jorden alle-sammen, og saa hørte jeg en Stemme sige til mig paa det hebraiske Sprog: Saul, Saul! hvorfor forfølger du mig? Det bliver dig haardt at slaa imod Pigkæppen.

15 Hvem er du Herre? sagde jeg. Jeg er Jesus, ham, som du forfølger, sagde Herren.

16 Men rejs dig op og staa paa dine Fødder. For min Hensigt med at vise mig for dig er at vælge dig til min betroede Mand og til Vidne om det Syn, du nu har set, og dem, hvori jeg siden vil vise mig for dig,

17 naar jeg frier dig fra Folket og fra Hedningerne, som jeg sender dig

18 til for at aabne deres Øjne, saa de kan vende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Vold til Gud og vinde ved Tro paa mig Syndsforladelse med Lod og Del hos de helligede.

19 Følgelig, Kong Agrippa, blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn,

20 men først for Folk i Damaskus og Jerusalem og hele Jødeland og saa for Hedningerne bragte jeg Bud derom: At komme paa andre Tanker og vende om til Gud og gøre saadanne Gerninger, som værdigt svarer til Sindelagets Omvendelse.

21 Det var dette, der gav Anledning til, at Jøder greb mig, mens jeg var i Helligdommen, og prøvede paa at myrde mig.

22 Hjælp fik jeg da fra Gud og staar lige til den Dag idag og vidner for smaa og store. Og andet siger jeg ikke, end hvad Profeterne talte om, at der skulde ske, og Moses med;

23 om ikke den Salvede maatte blive lidende, at han som den første, der opstaar af de døde, maatte bringe Folket og Hedningerne Bud om Lys?

24 Da han forsvarede sig saadan, raabte Festus højt: Du er jo gal Paulus! Din megen Lærdom løber af med dig !

25 Gal er jeg ikke, stormægtige Festus, siger Paulus, men sand og sund Tale fører jeg.

26 For dette har Kongen Forstand paa, og ham taler jeg ogsaa frimodigt til. Der er ikke noget af dette, der er ham ubekendt, det er jeg vis paa. Det er jo heller ikke foregaaet i en Afkrog.

27 Tror du Profeterne, Kong Agrippa? Jeg ved, du tror.

28 Der mangler ikke meget i, at du overtaler mig til at blive kristen, siger Agrippa til Paulus.

29 Paulus siger: Hvor vilde jeg bede Gud — enten det saa er lidt eller meget — om at ikke du alene, men alle andre med, der hører mig idag, maatte blive ligesom jeg selv er — kun ikke disse Lænker.

30 Saa rejste Kongen sig og Landshøvdingen og Bernike og de, der sad der med dem.

31 Og da de gik, talte de sammen om, at den Mand gjorde ingenting, hvorfor han fortjente Død eller Fangenskab.

32 Den Mand kunde godt gives fri, sagde Agrippa, hvis han ikke havde indanket sin Sag for Kejseren.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 251 Saa tiltraadte Festus sit Embede som Landshøvding, og tre Dage efter rejste han fra Kæsarea til Jerusalem. 2 Ypperstepræsteskabet og Jødernes første Mænd mødte da frem for ham og […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 211 Da vi saa endelig kom afsted efter at have taget Afsked med dem, naaede vi frem til Kos uden at krydse og Dagen efter til Rodos og derfra til Patara. 2 Og da vi fandt et Skib, der var […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 121 Ved den Tid tog Kong Herodes sig for at gøre Fortræd og lade det gaa ud over flere af dem, som hørte til Menigheden. 2 Jakob Johannes' Broder slog han ihjel med Sværd. 3 Og, da han […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 221 Brødre og Fædre! Hør paa, hvad jeg har at sige til mit Forsvar overfor jer. 2 Da de hørte ham tale Hebraisk til dem, holdt de sig endnu mere stille. Og saa siger han. 3 Jeg er […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development