DNPS26: Lukasevangeliet 8

1 I den følgende Tid færdedes han fra Stad til Stad og fra By til By og udraabte Gudsriget og bragte Glædesbud derom. Og med ham fulgte de tolv

2 og flere Kvinder, som var bleven befriede fra onde Aander og Svagheder: Maria, som kaldes Magdalene, som syv onde Aander var faret ud af,

3 og Johanna, gift med Herodes’ Hofmand, Kusa, og Susanna og mange andre, som var dem til Tjeneste med, hvad de ejede.

4 Da det blev en stor Skare, der samlede sig, endog af dem, der kom langvejs fra til ham, hver fra sin Stad, saa sagde han i Lignelsestale:

5 Sædemanden gik ud at saa sin Sæd, og alt som han saaede, faldt noget hen ad Vejen, og det blev traadt ned, og Himlens Fugle aad det op.

6 Og noget faldt paa Klippegrunden, og det skød op, men visnede saa af Mangel paa Væde.

7 Og noget faldt midt imellem Tisler, og Tislerne skød op med og kvalte det.

8 Og noget faldt i den gode Jord, og det skød op og bar hundredefold Frugt. Som han sagde dette, raabte han: Den, som har Øre at høre med, han høre!

9 Saa spurgte hans Lærlinge ham om, hvad det var for en Lignelse.

10 Og saa sagde han: Jer er det givet at kende Gudsrigets Hemmeligheder. De andre faar det i Lignelser for at de skal se og dog ikke se, høre og ikke fatte.

11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Gudsordet.

12 De paa Vejen ei dem, som hører, men saa kommer Djævelen og tager Ordet bort af deres Hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelste

13 De paa Klippegrunden er dem, som tager med Glæde mod Ordet, naar de faar det at høre. Men Rod har hellerikke de de som tror til en Tid men falder fra i Prøvelsens Stund

14 Det, der faldt mellem Tislerne, er dem, der har hørt det men paa deres Vej lader sig kue af Bekymringer og Rigdom og Livets Nydelser og naar ikke til Modenhed.

15 Det i den gode Jord er dem, der gemmer Ordet, naar de har hørt det, i et smukt og godt Hjerte og bliver ved, til de bærer Frugt.

16 Men man tænder aldrig et Lys og dækker det til med en Krukke eller sætter det under Sengen. Nej, man sætter det paa en Stage, for at de, som kommer ind, kan se dets Lys.

17 For der er ingenting skjult, som ikke en Gang skal komme for Lyset, og ingenting, der er gemt, som ikke engang bliver kendeligt og aabenlyst.

18 Saa pas da paa, hvordan I hører. For den, som har, ham skal der gives. Og den, som ikke har, ham skal endog det fratages, som han bilder sig ind, han har.

19 Saa kom hans Moder og hans Brødre derhen til ham, men kunde ikke komme til at træffe ham for den forsamlede Mængde.

20 Og det blev meldt ham: din Moder og dine Brødre staar udenfor og vil gerne se dig.

21 Min Moder og mine Brødre, svarede han dem, det er dem, som hører Gudsordet og gør Alvor af det.

22 En Dag ved den Tid gik han ombord i en Baad og hans Lærlinge med, og han sagde til dem: Lad os sætte over Søen. Og saa sejlede de af.

23 Under Sejladsen faldt han i Søvn. Saa kom der en Stormvind farende ud over Søen, og de fik Baaden fyldt og var i Fare.

24 Saa kom de hen og vækkede ham og sagde: Mester, Mester, vi gaar under! Da han saa var bleven vaagen, bød han Stormen og Søgangen holde inde, og saa stillede de af, og det blev blikstille.

25 Hvor er jeres Tro, sagde han til dem? Men de blev bange og undrede sig og sagde til hverandre: Hvem er han vel, siden baade Storm og Sø lyder, naar han befaler?

26 Saa landede de i Gergesenernes Land, som ligger lige overfor Galilæa.

27 Idet han saa gik i Land, mødte han en Mand der fra Byen, som var besat af onde Aander. Og i lang Tid havde han ikke taget Klæder paa, og han blev ikke i Hus men i Gravene.

28 Da han saa Jesus, skreg han op og kastede sig ned for ham og raabte højt: Hvad har jeg gjort dig? Jesus, den højeste Guds Søn! Jeg beder dig: Pin mig ikke!

29 For han bød den vanhellige Aand fare ud af Manden. For den havde i lang Tid slæbt af med ham, og han var bleven bunden med Lænker og Fodjern og vogtet vel. Men han sønderbrød, hvad han var bunden med og blev af den onde Aand dreven ud til øde Steder.

30 Jesus spurgte ham da: Hvad er dit Navn? Legion, sagde han. For der var mange onde Aander faret i ham.

31 Saa bad de ham om endelig ikke at byde dem fare i Afgrunden.

32 Der var en Hjord paa en anseelig Mængde Svin, som røgtedes der paa Bjerget. Og de bad ham om at faa Lov til at fare i dem. Det gav han dem saa Lov til.

33 Da saa de onde Aander fo’r ud af Manden, fo’r de i Svinene, og saa styrtede Hjorden sig ned ad Skrænten ud i Søen og druknede.

34 Da Røgterne saa, hvad der var sket, tog de Flugten og og meldte det i Byen og Avlsgaardene.

35 Saa kom Folk ud for at se, hvad der var sket. Og de kom til Jesus og fandt det Menneske, som de onde Aander var faret ud af, siddende paaklædt og ved sin fulde Fornuft ved Jesus’ Fødder, og saa blev de bange.

36 De, som havde set paa, hvordan den besatte var bleven frelst, fortalte dem det da.

37 Saa bad de ham alle som en der fra Gergeseneregnen om at drage bort fra dem. For de var i stor Angst. Han gik da ombord og vendte tilbage.

38 Manden, som de onde Aander var faret ud af, bad om, at han maattte følge med ham. Men han lod ham gaa:

39 Gaa hjem, sagde han, og fortæl, hvor store Ting Gud har gjort for dig. Saa gik han hen og udspredte i hele Byen, hvor store Ting Jesus havde gjort for ham.

40 Saa, da Jesus kom tilbage, tog den forsamlede Mængde imod ham. For alle ventede ham.

41 I det samme kom der en Mand ved Navn Jair, det var ham, der var Synagogeforstander der. Han kastede sig ned for Jesus’ Fødder og bad ham om at komme hjem til sig,

42 fordi han havde en Datter, eneste Barn, omtrent tolv Aar gammel, og hun var lige ved at dø. Mens han saa var undervejs, trængte Mængden sig sammen om ham.

43 Og en Kvinde, som i tolv Aar havde lidt af Blodflod og havde sat hele sin Formue til paa Læger, uden at hun dog kunde blive helbredet af nogen —

44 hun kom bagfra og rørte ved Sømmen af hans Kappe, og lige straks standsede hendes Blodflod.

45 Saa sagde Jesus: Hvem var det, der rørte ved mig? Da alle fralagde sig det, sagde Peter og de andre, der var med: Mester, Mængden trykker og trænger sig sammen om dig, og saa siger du: Hvem var det, der rørte ved mig?

46 Men Jesus sagde: Der var en, der rørte ved mig, for jeg følte en Kraft udgaa fra mig.

47 Da nu Kvinden saa, at det ikke var bleven ubemærket, kom hun rystende og bævende og kastede sig ned for ham og fortalte i hele Folkets Paahør, hvorfor hun havde rørt ved ham, og hvordan hun var bleven helbredet lige med det samme.

48 Saa sagde han til hende: Datter, din Tro har reddet dig. Gaa din Gang til Fred!

49 Mens han endnu taler, kommer der en fra Synagogeforstanderens og siger: Din Datter er død. Du skal ikke mere gøre Læreren Ulejlighed.

50 Men da Jesus hørte det, varede han ham: Tab ikke Modet. Tro kun, saa skal hun blive reddet.

51 Da han saa gik ind i Huset, tillod han ingen gaa med sig derind uden Peter og Johannes og Jakob og Barnets Fader og Moderen.

52 Alle græd og klagede over hende, men han sagde: Græd ikke, hun er ikke død, men hun sover.

53 Saa lo de ad ham, da de jo vidste, at hun var død.

54 Men han greb hende ved Haanden og kaldte: Lille Pige, rejs dig op!

55 Saa vendte hendes Aand tilbage, og hun stod straks op, og han bød, at hun skulde have noget at spise.

56 Saa blev hendes Forældre ude af sig selv af Forundring. Men han paalagde dem ikke at sige nogen, hvad der var sket.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 11 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os, 2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 21 Ved den samme Tid udgik der Befaling fra Kejser Augustus til at optage Mandtal over hele Verden. 2 Denne Optælling foregik da for første Gang, da Kvirinius stod for Styret i […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 31 Det var i Kejser Tiberius' femtende Regeringsaar, mens Pontius Pilatus var Landshøvding i Judæa og Herodes Fjerdingsfyrste over Galilæa, hans Broder Filippos Fjerdingsfyrste over Ituræa […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 41 Jesus vendte fuld af Helligaand tilbage fra Jordan og færdedes ført af Aanden i Ørken 2 i fyrretyve Dage og fristedes af Djævelen. Og han spiste ikke noget i de Dage, og da de var […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development