DNPS26: Andet Korintherbrev 7

1 Naar vi da har disse Løfter, kære, saa lad os rense os selv fra alle kødelige og aandelige Pletter og i Gudsfrygt naa vort Hellighedsmaal.

2 Giv os Plads. Vi har ingen gjort Uret, ingen ødelagt, ikke gjort os Fordel paa nogens Bekostning.

3 Jeg siger det ikke for at fælde en Dom. Jeg har jo iforvejen sagt, at vi har jer i vore Hjerter, rede til at følges ad i Liv og Død.

4 Min Frimodighed er stor overfor jer. Jeg er rigtig stolt af jer. Jeg er fuld af Trøst, strømmer over af Glæde under al vor Trængsel.

5 For, da vi kom til Makedonien, havde vi i jordisk Forstand ingen Ro, men Trængsel overalt, udadtil Kampe og indadtil Farer at frygte.

6 Men han, som trøster de ydmyge, Gud selv, trøstede os ved, at Titus kom tilstede,

7 og ikke blot ved, at han kom tilstede, men ogsaa ved den Trøst, I havde trøstet ham med, idet han bragte os Bud om jeres Længsel, jeres Suk og Klage, jeres varme Deltagelse for mig, saa jeg maatte glæde mig desto mere.

8 For om jeg ogsaa har bedrøvet jer med Brevet, saa fortryder jeg det ikke, og om jeg ogsaa har fortrudt det — for jeg ser jo, at I tog jer det Brev nær, om det end kun stod paa en Tid —

9 saa glæder jeg mig nu, ikke fordi I blev bedrøvede, men fordi Bedrøvelsen førte jer til Omsindelse. For I blev jo bedrøvede, som Gud vilde, og saa gør vi jer ingen Fortræd med det.

10 For Bedrøvelse, som Gud vil, fremmer Omsindelse til Frelse, og det fortryder man ikke. Men Verdens Bedrøvelse fremmer Død.

11 For her kan I jo se paa dette at blive bedrøvet, som Gud vil, hvor mægtigt det har fremmet jeres Ivrighed, ja drevet jer til Forsvar, til Vredesudbrud, til Alvor, til Længsel, til Nidkærhed, til at lade Retten gaa sin Gang. I et og alt har I godtgjort, at I staar rene i den Sag.

12 Naar jeg har skrevet til jer, er det altsaa ikke af Hensyn til den, der har gjort Uret, eller til den, der har lidt Uret ; men Hensigten var, at jeres Ivrighed ret skulde komme for Dagen, Ivrigheden  for os blandt jer for Guds Ansigt.

13 Deraf kom det, at vi er bleven trøstede. Men vi blev saa meget mere glade over den Trøst, vi fik, fordi Titus havde den Glæde, at I alle har været med til at bringe hans urolige Aand til Hvile.

14 For om jeg i nogen Henseende har rost mig af jer for ham, saa er jeg ikke bleven til Skamme, men ligesom alt, hvad jeg sagde jer, var sandfærdigt, saadan blev ogsaa det til Sandhed, som vi havde rost os af overfor Titus.

15 Og hans inderlige Følelser for jer bliver ikke mindre, naar han mindes, at I alle var saa føjelige, hvor ængsteligt og bævende I tog imod ham.

16 Jeg er glad over, at jeg i enhver Henseende ved, jeg kan stole paa jer.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Andet Korintherbrev 91 Ja, Hjælpen til de hellige behøver jeg jo ikke at skrive til jer om. 2 Jeg kender jo jeres Villighed, som jeg roser mig af jer for hos Makedonierne, hvordan Akaja har indrettet sig […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 11 Fra Paulus — Kristus' Jesus' Apostel, fordi Gud vilde det saa — og fra Broderen Timoteos til Guds Menighed, som er i Korint, og til alle de hellige med, som er i hele Akaja. 2 Naade […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 41 Deraf kommer det, at vi, som har denne Tjeneste at passe, som det af Barmhjertighed blev os givet, vi giver ikke tabt. 2 Nej, vi sagde os engang løs fra det, der er en saadan Skam, at […]
  • DNPS26: Andet Korintherbrev 111 Tjen mig i ikke at tage mig en Smule Daarskab ilde op. Nej vist tager I mig ikke det ilde op. 2 For I ligger mig varmt paa Hjerte, med Guds Hjertevarme. For jeg trolovede jer med en […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development