DNPS26: Romerbrevet 10

1 Brødre, mit Hjertes Ønske og min Bøn til Gud for dem gælder deres Frelse.

2 For jeg giver dem det Lov, at de er varme for Guds Sag, men uden Forstaaelse.

3 Idet de ikke forstaar sig paa Guds Retfærdighed og søger at hævde deres egen Retfærdighed, har de ikke underkastet sig Guds Ret-færdighed.

4 For Kristus er Lovens Endemaal til Ret for enhver, som tror.

5 Ja for Moses skriver, at den Ret, som Lov fører til, skal det Menneske leve ved, som har gjort det.

6 Men den Ret, som Tro fører til, siger saadan: „Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himlen” — det vil sige, for at hente Kristus ned —

7 „eller hvem vil fare ned i Afgrunden” — det vil sige, for at hente Kristus op fra de døde.

8 Nej hvad siger den? „Ordet lyder dig nær i din Mund og i dit Hjerte”. Det er Tros-Ordet, som lyder i vor Forkyndelse.

9 For naar du med din Mund bekender Herre Jesus og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra Døde, saa bliver du frelst.

10 For med Hjertet tror man sig Ret til, og med Munden bekender man sig Frelse til.

11 Skriften siger jo: „Den, som tror paa ham, bliver aldrig til Skamme”.

12 For der er ikke Forskel paa Jøde og Hellener. For den samme er alles Herre, rig nok til alle dem, der paakalder ham.

13 Enhver, der paakalder Herrens Navn, bliver jo frelst.

14 Hvordan skal de nu paakalde ham, som de ikke tror paa? Hvordan skal de tro paa ham, de ikke har hørt? Hvordan skal de høre, uden der er nogen der forkynder?

15 Hvordan skal de forkynde, naar de ikke udsendes? Som skrevet staar: Hvor dejlige er deres Fodtrin, som bringer Glædesbud om det gode!

16 Men det var ikke alle, der bøjede sig for Glædesbuddet. For Jesaja siger: Herre, hvem troede, hvad vi havde hørt?

17 Saa kommer altsaa Troen af noget, der høres, og det, der høres, af noget, Kristus siger.

18 Ja men, jeg siger, de har vel ikke hørt? Jo vist saa: „Klangen af deres Røst har bredt sig ud over hele Jorden og deres Tale til Jorderigs Ende”.

19 Ja men, siger jeg: Israel forstod det vel ikke? Først siger Moses: „Jeg vil ægge dem til Nidkærhed mod dem, der ikke er et Folk, til Vrede mod et uforstandigt Folk.”

20 Og Jesaja gaar saa vidt, at han siger: „Jeg lod mig finde af dem, som ikke søgte mig. Jeg blev aaben bar for dem, som ikke spurgte efter mig”.

21 Men til Israel siger han: „Hele Dagen strakte jeg mine Hænder ud imod et Folk, som ikke adlød, men sagde imod”.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Romerbrevet 51 Har vi da faaet Retten paa vor Side af Tro, saa lad os nyde Fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus, 2 som ogsaa har skaffet os den fri Adgang ved vor Tro til den Naade, vi staar […]
  • DNPS26: Romerbrevet 21 Du har derfor aldrig noget til dit Forsvar Menneske, naar du dømmer. Fordi med Dommen over den anden dømmer du dig selv skyldig. Du, som dømmer, gør jo selv det samme. 2 Vi ved jo […]
  • DNPS26: Romerbrevet 41 Hvad skal vi da sige, at vor kødelige Stamfader Abraham har vundet? 2 For hvis Abrahams Ret var hjemlet af Gerninger, har han noget at rose sig af, skønt ikke overfor Gud. 3 Ja […]
  • DNPS26: Romerbrevet 121 Jeg formaner jer ved Guds Barmhjertighed, Brødre, til at bringe jeres Legeme som et levende Offer, helligt, gudvelbehageligt. Dermed dyrker I Gud i aandelig Forstand. 2 Og I skal ikke […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development