1 Brødre, mit Hjertes Ønske og min Bøn til Gud for dem gælder deres Frelse.
2 For jeg giver dem det Lov, at de er varme for Guds Sag, men uden Forstaaelse.
3 Idet de ikke forstaar sig paa Guds Retfærdighed og søger at hævde deres egen Retfærdighed, har de ikke underkastet sig Guds Ret-færdighed.
4 For Kristus er Lovens Endemaal til Ret for enhver, som tror.
5 Ja for Moses skriver, at den Ret, som Lov fører til, skal det Menneske leve ved, som har gjort det.
6 Men den Ret, som Tro fører til, siger saadan: „Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himlen” — det vil sige, for at hente Kristus ned —
7 „eller hvem vil fare ned i Afgrunden” — det vil sige, for at hente Kristus op fra de døde.
8 Nej hvad siger den? „Ordet lyder dig nær i din Mund og i dit Hjerte”. Det er Tros-Ordet, som lyder i vor Forkyndelse.
9 For naar du med din Mund bekender Herre Jesus og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra Døde, saa bliver du frelst.
10 For med Hjertet tror man sig Ret til, og med Munden bekender man sig Frelse til.
11 Skriften siger jo: „Den, som tror paa ham, bliver aldrig til Skamme”.
12 For der er ikke Forskel paa Jøde og Hellener. For den samme er alles Herre, rig nok til alle dem, der paakalder ham.
13 Enhver, der paakalder Herrens Navn, bliver jo frelst.
14 Hvordan skal de nu paakalde ham, som de ikke tror paa? Hvordan skal de tro paa ham, de ikke har hørt? Hvordan skal de høre, uden der er nogen der forkynder?
15 Hvordan skal de forkynde, naar de ikke udsendes? Som skrevet staar: Hvor dejlige er deres Fodtrin, som bringer Glædesbud om det gode!
16 Men det var ikke alle, der bøjede sig for Glædesbuddet. For Jesaja siger: Herre, hvem troede, hvad vi havde hørt?
17 Saa kommer altsaa Troen af noget, der høres, og det, der høres, af noget, Kristus siger.
18 Ja men, jeg siger, de har vel ikke hørt? Jo vist saa: „Klangen af deres Røst har bredt sig ud over hele Jorden og deres Tale til Jorderigs Ende”.
19 Ja men, siger jeg: Israel forstod det vel ikke? Først siger Moses: „Jeg vil ægge dem til Nidkærhed mod dem, der ikke er et Folk, til Vrede mod et uforstandigt Folk.”
20 Og Jesaja gaar saa vidt, at han siger: „Jeg lod mig finde af dem, som ikke søgte mig. Jeg blev aaben bar for dem, som ikke spurgte efter mig”.
21 Men til Israel siger han: „Hele Dagen strakte jeg mine Hænder ud imod et Folk, som ikke adlød, men sagde imod”.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Skabelsen – Kan 1 Mosesbog 1 og 2 forenes med videnskaben? - 4. august 2020
- Jeg har ikke tid til det der! - 4. august 2020
- KIABB09/10 – Vor trofaste profet - 7. juli 2020
- Herren har gjort store ting for os - 1. juli 2020
- Maria, Guds moder og vores trosforbillede #luthersk vs #katolsk - 24. juni 2020
