DNPS26: Romerbrevet 1

1 Fra Paulus, Kristus-Jesus-Tjener, kaldet til Apostel, udset til at bringe Guds Glædesbud,

2 det han forud havde lovet gennem sine Profeter i hellige Skrifter,

3 om sin Søn, paa den kødelige Naturs Side oprunden af Davids Æt,

4 paa Hellighedsaands Side godtgjort af Dødes Opstandelse som Guds Søn i Magt og Vælde, Jesus Kristus vor Herre.

5 Gennem ham fik vi Naade og Apostelærinde med Troslydighed hos alle Folkefærd for Øje hans Navn til Ære.

6 Ogsaa I hører med til dem, Jesus Kristus har kaldt paa.

7 Til alle Guds kære i Rom, hellige han har kaldt paa. Naade være med jer og Fred fra Gud vor Fader og Herre Jesus Kristus.

8 Allerførst takker jeg Gud gennem Jesus Kristus for jer alle, fordi der fortælles om jeres Tro i hele Verden.

9 For den Gud, jeg i min Aand gør Tjeneste for med hans Søns Glæ-desbud, er mit Vidne om, hvor uophørligt jeg tænker paa jer, naar jeg holder mine Bønner

10 og beder om, at det dog endelig maa føje sig saa for mig efter Guds Vilje, at jeg kommer til jer.

11 For jeg længes efter at se jer for at dele med jer noget af det, der er aandelig Naadegave, saa I kan styrkes derved,

12 det vil sige: efter at opmuntres hos jer med hverandre ved Troen paa begge Sider, jeres Tro og min.

13 Men jeg vil ikke, Brødre, at I skal være uvidende om, hvor tidt jeg har foresat mig at komme til jer for at faa en Høst lige saa vel hos jer som hos de andre Folkefærd, men er lige til nu bleven hindret deri.

14 Baade Hellenere og Barbarer, vise og uvise, har Krav paa mig.

15 For saa vidt er der fra min Side Lyst nok til at bringe Glædesbud ogsaa til jer i Rom.

16 For jeg skammer mig ikke over Glædesbudskabet. Det er jo en Guddomskraft til Frelse for enhver troende, først baade Jøde og Hellener.

17 For Guds Retfærdighed aabenbarer sig deri, og det begynder med Tro og ender med Tro, som skrevet staar: „Hvo Ret har, af Tro skal han leve”.

18 For Guds Vrede aabenbarer sig fra Himlen over al Menneskenes Ugudelighed og Uret, naar de med deres Uret undertrykker Sandheden.

19 Fordi for saa vidt Gud er kendelig, er det klart nok hos dem. Gud har jo aabenbaret dem det.

20 For usynligt, som Guds Væsen er, lader det sig se ved, at man slutter sig dertil af hans Gerninger lige fra Verdens Skabelse, baade hans Urkraft og hans Guddommelighed, saa de har ingenting til deres Forsvar.

21 Fordi de kendte Gud og dog ikke ærede eller takkede ham som Gud, men gik i deres Tænkning fra Vid og Sans, og deres Hjerte blev, taabeligt som det var, hyllet i Mørke,

22 og mens de gjorde sig til af at være vise, blev de saa taabelige,

23 at de gjorde den udødelige Guds Herlighed om til det, der gengiver Billedet af et dødeligt Menneske og af Fugle, Dyr og Kryb —

24 derfor hengav Gud dem til deres Hjertes Drifter ud i Urenhed med at nedværdige deres Legemer indbyrdes.

25 Og de byttede Gud-Sandheden bort for Løgnen og dyrkede og tjente Skabningen over Skaberen — velsignet er han i alle Evigheder, amen!

26 Af den Grund gav Gud dem hen til æreløse Lidenskaber. Deres Kvindekøn skiftede den naturlige Omgang om til Unatur,

27 og saadan forlod ogsaa Mandkønnet den naturlige Omgang med Kvindekønnet og optændtes af Higen efter hverandre indbyrdes og øvede Mandkøn med Mandkøn det, der er en Skændsel. Og den Gengæld, deres Forvildelse havde fortjent, fik de saa at føle paa sig selv.

28 Og eftersom de ikke satte deres Ære i at eje Gud i Erkendelsen, gav Gud dem hen i et Sind, de ikke havde Ære af, og til at gøre det, der er usømmeligt,

29 opfyldte af Uret, Slethed, Ondskab Pengegridskhed, gennemtrængte af Misundelse, Mord, Ufred, Svig, Last — Øretudere,

30 Bagtalere, Gud en Afsky, Voldsmænd, hovmodige, Storpralere, opfindsomme paa ondt, ulydige mod Forældre,

31 dumme, upaalidelige, ukærlige, ubarmhjertige.

32 De ved godt, hvad Gud kender for Ret, at de, der gør saa, har deres Liv forbrudt, og dog gør de sig ikke blot skyldige deri, men giver dem, der gør det, deres Bifald.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Romerbrevet 51 Har vi da faaet Retten paa vor Side af Tro, saa lad os nyde Fred med Gud gennem vor Herre Jesus Kristus, 2 som ogsaa har skaffet os den fri Adgang ved vor Tro til den Naade, vi staar […]
  • DNPS26: Romerbrevet 41 Hvad skal vi da sige, at vor kødelige Stamfader Abraham har vundet? 2 For hvis Abrahams Ret var hjemlet af Gerninger, har han noget at rose sig af, skønt ikke overfor Gud. 3 Ja […]
  • DNPS26: Romerbrevet 101 Brødre, mit Hjertes Ønske og min Bøn til Gud for dem gælder deres Frelse. 2 For jeg giver dem det Lov, at de er varme for Guds Sag, men uden Forstaaelse. 3 Idet de ikke forstaar […]
  • DNPS26: Romerbrevet 21 Du har derfor aldrig noget til dit Forsvar Menneske, naar du dømmer. Fordi med Dommen over den anden dømmer du dig selv skyldig. Du, som dømmer, gør jo selv det samme. 2 Vi ved jo […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development