DNPS26: Apostlens Gerninger 21

1 Da vi saa endelig kom afsted efter at have taget Afsked med dem, naaede vi frem til Kos uden at krydse og Dagen efter til Rodos og derfra til Patara.

2 Og da vi fandt et Skib, der var undervejs til Foinikien, gik vi ombord og sejlede af.

3 Da vi fik Kypern i Sigte, lod vi den til venstre og stod over til Syrien og løb ind til Tyros, for dertil havde Skibet Fragt.

4 Vi fik opspurgt Lærlingene og blev der i syv Dage. Men de sagde ved Aanden til Paulus: Sæt ikke din Fod i Jerusalem.

5 Da vi var kommen tilende med de Dage, rejste vi videre derfra, mens de alle fulgte os paa Vej med Koner og Børn til udenfor Byen, og saa knælede vi paa Strandbredden og holdt Bøn

6 og sagde hverandre Farvel. Vi gik saa ombord i Skibet og de gik hjem til sit.

7 Saa fik vi da Ende paa Sejladsen og kom fra Tyros til Ptolemais, og vi hilste paa Brødrene og blev en Dag hos dem.

8 Men den næste Dag gik vi videre derfra til Kæsarea, og vi tog ind i Filippos’ Hjem, han som gik med Glædesbuddet og var en af de syv.

9 Han havde fire ugifte Døtre, som var Profeter.

10 Mens vi dvælede der i flere Dage, kom der fra Judæa en Profet ved Navn Agabos,

11 og han kom hen til os og tog Paulus’ Bælte, bandt sine Fødder og Hænder og sagde: Saa siger Helligaanden: „Saadan skal Jøderne binde den Mand, hvis Bælte det er, og give ham i Redningernes Vold”.

12 Da vi hørte det, bad baade vi og de der hørte hjemme paa Stedet, ham om at lade være med at gaa til Jerusalem.

13 Hvad vil I med at græde og gøre mit Hjerte forknyt, svarede Paulus. Jeg er jo rede til ikke blot at lade mig binde, men ogsaa til at dø i Jerusalem for Herrens Jesus’ Navns Skyld.

14 Da han ikke lod sig overtale, slog vi os saa til Ro med de Ord: Herrens Vilje ske !

15 Efter disse Dage pakkede vi vore Sager og rejste til Jerusalem.

16 Der var ogsaa nogen af Lærlingene fra Kæsarea, der fulgte med os og førte os til ham, vi skulde bo hos, Mnason, en Mand fra Kypern, en gammel Lærling.

17 Da vi saa kom til Jerusalem, tog Brødrene med Glæde imod os,

18 og den følgende Dag gik Paulus med os til Jakob. Alle de Ældste kom tilstede.

19 Saa hilste han paa dem og fortalte i alle Enkeltheder, hvad Gud havde brugt ham som sit Redskab til at udrette blandt Hedningerne.

20 Da de havde hørt det, priste de Gud, og saa sagde de til ham: Du ser, Broder, hvor mange Tusinder der er blandt Judæerne, som nu troer, og alle er de ivrige Tilhængere af Loven,

21 og om dig har de hørt sige, at du lærer alle de Jøder, der færdes blandt Hedningerne, at rive sig løs fra Moses, og siger, de skal hverken omskære Børnene eller overholde Skikkene.

22 Hvad saa? Det bliver i ethvert Tilfælde nødvendigt at kalde sammen til Menighedsmøde, for de vil faa at høre, at du er kommen.

23 Saa gør da, som vi siger dig. Vi har fire Mænd, som har et Løfte at indfri.

24 Dem skal du tage til dig og lade dig hellige sammen med dem og paatage dig Udgifterne for dem, at de kan faa Hovedet raget. Saa faar alle at vide, at det, de havde hørt om dig, ikke har noget paa sig; men det er ogsaa dig en Leveregel at rette dig efter Loven.

25 Men om de troende af Hedningerne har vi skriftlig afgjort Sagen saadan, at de skal ikke overholde alt det, men kun vare sig for det, der er slagtet til Afgudsoffer, og for Blod, kvalte Dyrs Kød og Løsagtighed.

26 Saa tog Paulus Mændene til sig, lod sig hellige med dem den følgende Dag og gik ind i Helligdommen og meldte, hvornaar Helligelsesdagene udløb, saa Ofret kunde bringes for enhver især af dem.

27 Men da de syv Dage næsten var gaaet, saa Jøderne fra Asien ham i Helligdommen og satte hele Mængden i Oprør, greb fat i ham

28 og raabte: Israeliter, til Hjælp! Det er dette Menneske, som allevegne lærer alle tvært imod Folket og Loven og dette Sted. Og nu har han endog ført Hellenere ind i Helligdommen og gjort dette hellige Sted urent.

29 For de havde iforvejen set Trofimos fra Efesos med ham i Byen, og ham antog de, at Paulus havde taget med ind i Helligdommen.

30 Saa kom hele Byen i Bevægelse, og Folket strømmede sammen. Og de greb Paulus og slæbte ham ud af Helligdommen. Og straks blev Portene lukkede.

31 Mens de søgte at slaa ham ihjel, blev det meldt til Komandanten for Hærstyrken, at hele Jerusalem var i Oprør,

32 og han tog øjeblikkelig Soldater og Befalingsmænd med sig og løb ned til dem. Da de saa Komandanten og Soldaterne, holdt de op med at slaa Paulus.

33 Saa kom Komandanten derhen, anholdt ham og gav Befaling til at binde ham med 2 Lænker og spurgte, hvem han var og, hvad han havde gjort.

34 Men de skreg op i Sværmen en et og en et andet, og da han nu for al den Larm ikke kunde faa noget ret at vide, befalede han, at man skulde føre ham til Borgen.

35 Da han kom op ad Trappen, gik det saa vidt, at han maatte bæres af Soldaterne paa Grund af Mængdens Paatrængenhed.

36 For Folkemængden blev ved at følge efter og raabte: Slaa ham ihjel!

37 Da Paulus var lige ved at blive ført ind i Borgen, siger han til Komandanten: Maa det være mig tilladt at sige dig noget? Kan du Græsk, siger han?

38 Er du saa ikke den Ægypter, som for en Tid siden gjorde Opstand og samlede de fire tusinde Snigmordere til sig i Ørken?

39 Men Paulus sagde: Jeg er en Jøde fra Tarsos i Kilikien, Borger i en ret vel bekendt By. Jeg beder dig, lad mig faa Lov til at tale til Folket.

40 Det gav han Lov til, og saa vinkede Paulus med Haanden til Folket, staaende paa Trappen. Da det saa var blevet meget stille, tog han til Orde paa det hebraiske Sprog:

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 261 Agrippa sagde da til Paulus: Nu maa du gerne selv tale din Sag. Saa strakte Paulus Haanden frem og holdt sin Forsvarstale: 2 Jeg priser min Lykke, Kong Agrippa, fordi det er overfor […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 271 Da det nu var afgjort, at vi skulde sejle til Italien, overgav de Paulus tilligemed andre Fanger til en Centurion ved Navn Julius af en kejserlig Afdeling. 2 Vi gik ombord i et […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 181 Derefter forlod han Athen og kom til Korint, 2 og han traf der paa en Jøde ved Navn Akvilas, som stammede fra Pontus og lige var kommen fra Italien med sin Kone Priskilla, fordi […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 251 Saa tiltraadte Festus sit Embede som Landshøvding, og tre Dage efter rejste han fra Kæsarea til Jerusalem. 2 Ypperstepræsteskabet og Jødernes første Mænd mødte da frem for ham og […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development