DNPS26: Lukasevangeliet 15

1 Alle Tolderne og de syndefulde Mennesker holdt sig til ham for at høre ham.

2 Og det tog Farisæerne og de Skriftlærde ham ilde op. Han omgaas slette Mennesker og holder Maaltid med dem, sagde de.

3 Saa fortalte han dem denne Lignelse:

4 Hvem af jer, som har hundrede Faar og mister et af dem, forlader ikke de nioghalvfems i Ørken og gaar efter det, der er blevet borte, lige til han finder det?

5 Og naar han har fundet det, tager han det med Glæde paa sine Skuldre.

6 Og naar han er kommen hjem, samler han Venner og Naboer og siger til dem: Nu skal I glæde jer med mig; for jeg fandt mit Faar igen, som var blevet borte.

7 Jeg siger jer, at saadan vil der blive mere Glæde i Himlen over én Synder, der omvender sig, end over nioghalvfems ulastelige, som ikke behøver at omvende sig.

8 Eller hvilken Kone, som har ti Drakmer, tænder ikke Lys, naar hun har tabt en Drakme, og fejer Huset og leder omhyggeligt, lige til hun finder den?

9 Og har hun fundet den, saa samler hun Veninder og Nabokoner og siger: Nu skal I glæde jer med mig; for jeg fandt den Drakme igen, som jeg havde tabt.

10 Saadan, siger jeg jer, bliver der Glæde blandt Guds Engle over en eneste Synder, som omvender sig.!

11 Saa sagde han: Der var en Mand, som havde to Sønner,

12 og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader, giv mig den Del af Pormuen, som tilfalder mig. Han delte saa Formuen imellem dem.

13 Og saa ikke ret længe efter samlede den yngste det hele sammen og rejste langt bort til et fremmed Land, og der satte han sin Formue overstyr i et vildt Levned.

14 Men da han havde sat det hele til, kom der en streng Hungersnød der i Landet, og han begyndte at lide Mangel.

15 Saa gik han hen og trængte sig paa hos en af Borgerne i Landet der, og han sendte ham ud paa sine Marker for at vogte Svin.

16 Og han maatte være glad ved at fylde Maven med de Bønner, Svinene aad af. Og der var ingen, der gav ham noget.

17 Men saa søgte han tilbunds i sig selv og sagde: Hvor mange Daglejere er der ikke hos min Fader, som har fuldt op af Brød, og jeg gaar her og sulter ihjel.

18 Nu bryder jeg op og rejser til min Fader, og saa siger jeg til ham: Fader, jeg har syndet mod Himlen og overfor dig.

19 Jeg fortjener ikke mere at kaldes din Søn. Lad mig faa det som en af dine Daglejere.

20 Saa brød han op og kom til sin Fader. Men, mens han endnu var langt borte, saa hans Fader ham og ynkedes over ham og kom løbende og faldt ham om Halsen og kyssede ham.

21 Fader, sagde da Sønnen til ham, jeg har syndet mod Himlen og overfor dig. Jeg fortjener ikke niere at kaldes din Søn.

22 Men Faderen sagde til sine Folk: Kom herud med den ypperste Klædning, og giv ham den paa. Og giv ham en Fingerring paa Haanden og Sko paa Fødderne.

23 Og kom saa med Fedekalven og slagt den, saa skal vi spise og være glade.

24 For denne min Søn var død, men er levet op paany, var bleven borte, men er genfunden. Saa gav de sig hen til Munterhed.

25 Men hans ældste Søn var ude paa Marken, og da han kom i Nærheden af Huset, hørte han Musik og Dans.

26 Saa kaldte han paa en af Karlene og forhørte sig om, hvad der var paa Færde.

27 Din Broder er kommen hjem, sagde han til ham, og din Fader har slagtet Fedekalven, fordi han fik ham rask hjem igen.

28 Saa blev han vred og vilde ikke gaa ind. Hans Fader gik da ud og vilde overtale ham.

29 Men han svarede sin Fader: Nu har jeg tjent dig i saa mange Aar, og aldrig har jeg overtraadt din Befaling, og mig har du aldrig givet et Kid, for at jeg kunde holde Munterhed med mine Venner.

30 Men din Søn der, som har fortæret din Ejendom sammen med Skøger — da han kom, saa slagtede du Fedekalven for ham.

31 Han siger til ham: Barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit.

32 Men at denne din Broder var død, men levede op paany, var bleven borte, men blev funden igen, det burde være en Fryd og Glæde.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 181 Saa fortalte han dem en Lignelse derom, at de burde altid bede og aldrig give tabt. 2 Der var, sagde han, i en By en Dommer, som hverken frygtede Gud eller undsaa sig for noget […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 211 Saa saa han sig om og fik Øje paa de Rige, som lagde Gaver i Pengeskrinet. 2 Og han saa en fattig Enke lægge to Smaaskillinger deri. 3 Denne fattige Enke, sagde han, sandelig siger […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 111 Engang, da han dvælede paa et Sted, hvor han holdt Bøn, var der, da han holdt op, en af hans Lærlinge, der sagde til ham: Herre, lær os at bede, ligesom Johannes lærte sine Lærlinge […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 121 Da midt under alt dette Folkemængdens mange Tusinder trængte sig sammen, saa de var ved at træde paa hverandre, tog han paa at sige først til sine Lærlinge: Tag jer i Agt for Farisæernes […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development