DNPS26: Markusevangeliet 10

1 Saa bryder han op derfra og kommer til Judæas Omraade og over paa den anden Side af Jordan. Og de strømmer atter sammen og samler sig i Skarevis om ham, og han underviste dem igen, som han altid plejede.

2 Saa kom Farisæerne og spurgte ham, om en Mand har Lov til at skille sig fra sin Hustru. Det var for at friste ham.

3 Men han svarede dem: Hvad har Moses befalet jer?

4 Moses tillod at skrive Skilsmissebrev og saa skille sig, sagde de.

5 Af Hensyn til jeres Hjertehaardhed, sagde Jesus til dem, skrev han jer det Bud.

6 Men fra Skabelsens Begyndelse skabtes de som Mandkøn og Kvindekøn.

7 Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder,

8 men de to skal blive til et levende Væsen, saa de er ikke mere to men et levende Væsen.

9 Hvad altsaa Gud har sammenføjet, maa et Menneske ikke adskille,

10 Det spurgte Lærlingene ham igen om hjemme.

11 Og saa siger han til dem: Den, som skiller sig fra sin Hustru og gifter sig med en anden, lever i Ægteskabsbrud med hende.

12 Og er det hende, der skiller sig fra sin Mand og gifter sig med en anden, saa er det Ægteskabsbrud.

13 Saa bragte de ham Smaabørn, for at han skulde røre ved dem. Men Lærlingene viste dem tilbage, som kom med dem.

14 Men da Jesus saa det, blev han vred og sagde til dem: Lad de smaa Børn komme til mig. I maa ikke hindre dem. For Guds Rige hører saadanne til.

15 Sandelig siger jeg jer: Den, som ikke tager imod Guds Rige paa Barnevis, kommer aldrig derind.

16 Og saa tog han dem i Favn og lagde Hænderne paa dem og velsignede dem.

17 Da han saa gav sig paa Vej derfra, kom der en løbende til og gjorde Knæfald for ham og spurgte ham: Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for at faa Arvelod i evigt Liv?

18 Hvorfor kalder du mig god, sagde Jesus til ham. Ingen anden er god uden Gud alene.

19 Buddene kender du: Du maa ikke krænke Ægteskabet, du maa ikke myrde, du maa ikke stjæle, du maa ikke bære falsk Vidnesbyrd, du maa ikke gøre dig Fordel paa andres Bekostning, ær din Fader og din Moder.

20 Lærer, sagde han, alt det har jeg vogtet mig for fra min Ungdom.

21 Jesus saa paa ham, kom til at holde af ham og sagde til ham: Et mangler du: gaa hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, saa har du en Skat i Himlen. Og kom saa og følg mig.

22 Ved det Ord blev han ilde tilmode og gik bedrøvet bort. For han var meget velhavende.

23 Saa saa Jesus sig om, og han siger til sine Lærlinge: Hvor svært er det ikke for dem, der har de mange Penge, at komme ind i Gudsriget.

24 De Ord blev Lærlingene urolige over, og saa føjede Jesus igen til: Børn, sagde han til dem, hvor det er svært at komme ind i Gudsriget.

25 Det er lettere for en Kamel at komme igennem et Naaleøje end for en rig at komme ind i Gudsriget.

26 De blev aldeles overvældede og sagde til hverandre: Hvem kan da blive frelst?

27 Jesus saa paa dem, og saa siger han: For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud. For alting er muligt for Gud.

28 Peter tog først Ordet og sagde til ham: Se vi har forladt alting og fulgt dig.

29 Jesus sagde: Sandelig siger jeg jer: Der er ingen, der har forladt Hus og Hjem eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Kornmarker for min Skyld og for Glædesbudskabets,

30 som ikke faar hundredegange saameget nu i denne Tid, Hjem og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Kornmarker lige saa vel som Forfølgelser og i den kommende Tidsalder evigt Liv.

31 Men der vil være mange af de første, som kommer sidst, og af de sidste, som kommer først.

32 De var paa Vej til Jerusalem, og Jesus gik foran dem, og de var opskræmte, og de, der fulgte med, var ængstelige. Og saa tog han de tolv tilside og begyndte at sige dem, hvad der ventede ham:

33 Nu gaar vi til Jerusalem, og saa bliver Menneskesønnen given Ypperstepræsteskabet og de Skriftlærde i Vold, og de vil dømme ham til Døden og give ham i Hedningernes Vold.

34 Og saa vil de drive Spot med ham og spytte paa ham og piske ham og slaa ham ihjel, men tre Dage derefter vil han opstaa.

35 Saa kommer SebedaiosSønnerne Jakob og Johannes til ham, og de siger til ham: Lærer, vi vil gerne, du skal gøre for os alt, hvad vi beder dig om.

36 Han sagde til dem: Hvad vil I gerne, jeg skal gøre for jer?

37 De sagde til ham: Giv os, at vi maa komme til at sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side i din Højhed.

38 I ved ikke, hvad I beder om, sagde Jesus til dem. Kan I tømme det Bæger, jeg tømmer, og lade jer døbe med den Daab, jeg døbes med?

39 Ja vi kan, sagde de til ham. Men Jesus sagde til dem: Det Bæger, jeg tømmer, tømmer ogsaa I, og den Daab, jeg døbes med, bliver ogsaa I døbte med.

40 Men det at sidde ved min højre eller venstre Side har jeg ikke at give bort. Det tilfalder dem, det er tiltænkt.

41 Da de andre ti hørte det, begyndte de at blive fornærmede paa Jakob og Johannes.

42 Men saa kaldte Jesus dem til sig og siger til dem: I ved, at de, der nyder Anseelse som Folkenes Herskere, gør sig til Herrer over dem, og deres Stormænd tiltager sig Myndighed over dem.

43 Saadan skal det ikke være hos jer; men den, der gerne vil blive noget stort hos jer, skal være jeres Tjener,

44 og den, der gerne vil være den første, skal være alles Træl.

45 For Menneskesønnen er hellerikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til Løsepenge for mange.

46 Saa kommer de til Jeriko. Og da han forlod Jeriko med sine Lærlinge og med en stor Flok i Følge, sad der ved Vejen en blind Tigger Timaios’ Søn, Bartimaios.

47 Da han hørte, at det var Jesus fra Nasaret, begyndte han at raabe: Jesus Davids Søn forbarm dig over mig!

48 Saa var der mange, der vilde tysse paa ham for at faa ham til at tie, men han raabte endnu højere: Davids Søn forbarm dig over mig!

49 Men Jesus stod stille og sagde: Kald ad ham. Saa kalder de ad den blinde og siger til ham: Vær nu ved godt Mod, rejs dig op, han kalder ad dig.

50 Han kastede sin Kappe og stod op og kom hen til Jesus.

51 Saa spørger Jesus ham: Hvad vil du gerne, jeg skal gøre for dig? Rabbuni, sagde den blinde til ham, at jeg maa komme til at se.

52 Saa gaa kun, sagde Jesus til ham, din Tro har hjulpet dig. Og han kom straks til at se og fulgte saa med ham paa Vejen.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Markusevangeliet 31 Saa kom han igen ind i en Synagoge, og der var der en Mand, som havde en vissen Haand. 2 Og de passede paa ham, om han helbredte ham paa Sabbatsdagen, for at de kunde fure Klagemaal […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 91 Og saa sagde han til dem: Sandelig siger jeg jer, at der er somme af dem, her staar, der ikke skal lide Døden, før de ser Guds Rige kommet med Magt. 2 Seks Dage derefter tog Jesus […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 51 Saa kom de over til Gergesenernes Land paa den anden Side af Søen. 2 Og da de var gaaet i Land, kom der ham straks imøde ud af Gravene en Mand med en uren Aand, 3 som havde sin […]
  • DNPS26: Markusevangeliet 151 Straks ved Daggry holdt Ypperstepræsteskabet Samraad med de Ældste og de skriftlærde og hele Raadet og førte Jesus bunden bort og overgav ham til Pilatus. 2 Og saa spurgte Pilatus […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development