DNPS26: Apostlens Gerninger 17

1 Over Amfipolis og Apollonia kom de til Tessalonike, hvor Jøderne havde en Synagoge?

2 Paulus gik, som han plejede, ind til dem, og tre Sabbater efter hinanden førte han Samtale med dem ud fra Skrifterne

3 og udlagde og paaviste, at den Salvede maatte lide og opstaa fra de Døde, og denne er ingen anden end Kristus Jesus, som jeg forkynder jer.

4 Og somme af dem lod sig overbevise, saa de fra nu af hørte Paulus og Silas til, ogsaa af gudfrygtige Hellenere en stor Kreds og ikke saa faa af de fornemste Kvinder.

5 Men Jøderne blev forbitrede og fik nogen Skarnsfolk fra Gaden i Ledtog med sig og voldte Opløb og Forstyrrelse i Byen. Og saa trængte de paa ved Jasons Hus og prøvede paa at faa dem ud til Almuen.

6 Da de saa ikke kunde finde dem, slæbte de Jason og nogle Brødre for Byfogderne, idet de brølte op: De, som sætter hele Verden i Oprør, de er ogsaa her paa Færde,

7 og dem har Jason taget til sig. Og alle disse handler stik imod Kejserens Befalinger og siger, at der er en anden Konge, Jesus.

8 Mængden og Byfogderne lod sig skræmme af dem ved at høre dette,

9 og de lod Jason og de andre stille Sikkerhed og lod dem saa gaa.

10 Men Brødrene sendte straks ved Nattetid Paulus og Silas til Beroia. Og da de kom der, gik de hen i Jødernes Synagoge.

11 Disse var mere højsindede end de i Tessalonike. De tog imod Ordet med en god Vilje og undersøgte hver Dag Skrifterne, om det ogsaa passede.

12 Der var da ogsaa mange af dem, der blev troende, baade af de velbyrdige helleniske Kvinder og ikke saa faa Mænd.

13 Saa snart som Jøderne i Tessalonike fik at vide, at Paulus forkyndte Gudsordet i Beroia, kom de ogsaa der og vakte Uro i Mængden.

14 Men saa sendte Brødrene lige straks Paulus afsted paa Rejse ad Havet til. Silas og Timoteos blev der.

15 Paulus’ Ledsagere bragte ham lige til Athen og rejste derfra med den Besked til Silas og Tim oteos, at de snarest muligt skulde komme til ham.

16 Mens Paulus gik og ventede paa dem i Athen, blev hans Aand opflammet i ham ved at se, hvor Byen var opfyldt af Afguderi.

17 Saa førte han da Samtaler i Synagogen med Jøderne og dem, der ellers dyrkede Gud, og paa Torvet daglig med dem, han der traf paa.

18 Der var ogsaa nogen af de epikuræiske og stoiske Filosofer, der skiftede Ord med ham, og somme sagde: Hvad mon det er den Spottefugl om at gøre at faa sagt? Andre: Det lader til, at han er en Forkynder af fremmede Guddomme – fordi han forkyndte Glædesbudskabet, Jesus og Opstandelsen.

19 Og de tog ham med til Areopagos og sagde: Kan vi ikke faa at vide, hvad dette er for en ny Lære, du fører,

20 for det er noget vildfremmed, du fylder vore Øren med. Nu vil vi have at vide, hvad det skal betyde.

21 Men der er ingenting, Athenerne allesammen og de derboende fremmede med hellere giver sig af med end med at tale om og høre paa noget nyt.

22 Paulus traadte da frem midt paa Areopagos og sagde: Athenere Jeg kan af Alting se, at I dyrker flittigt Guderne,

23 for da jeg gik omkring og saa paa jeres Helligdomme, fandt jeg blandt andet et Alter med den Indskrift: „For en ukendt Gud”. Nu! Det, som I dyrker ukendt, det bringer jeg jer Bud om.

24 Den Gud, som har skabt Verden og alt, hvad i den er, han er jo Herre over Himmel og Jord og bor ikke i Huse, Hænder har rejst.

25 Ikke heller lader han sig varte op af Menneskehænder, som om han trængte til nogen — han som selv giver alle Liv og Aande og alt andet.

26 Han lod ogsaa hvert Menneskefolk, alle udsprungen af en, bygge og bo paa den hele vide Jord indenfor tilmaalte Tider og de Grænser, han havde sat for deres Boliger,

27 og søge Gud, om de dog ikke kunde føle sig frem og finde ham. Langt borte er han heller ikke fra en eneste af os.

28 For i ham lever vi og rører vi os og er vi til, som ogsaa nogen af Digterne hos jer har sagt. „Ja endog hans Æt er vi”.

29 Naar vi da er Guds Æt, saa behøver vi ikke at lade det gælde, at det guddommelige skulde jevnstilles med Guld eller Sølv eller Sten formet af et Menneskes Kunst og Opfindsomhed.

30 Vankundighedens Tider ser Gud nu bort fra, og nu for Tiden byder han Menneskene, at alle alfevegne skal omvende sig,

31 eftersom han har fastsat en Dag, da han vil dømme Jorderig med Retfærdighed ved en Mand, som han har udset dertil og gjort alles Tillid værd ved at vække ham op af døde.

32 Da de hørte om Dødes Opstandelse, var der somme der spottede. Men andre sagde: Derom vil høre dig engang endnu.

33 Saadan kom Paulus fra dem.

34 En Del Mænd sluttede sig til ham og blev troende, deriblandt Areopagosdommeren Dionysios og en Kvinde ved Navn Damaris og andre med dem.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Apostlens Gerninger 11 Det første, jeg fortalte, Teofilos, handlede om alt det, Jesus i Gerning og Undervisning begyndte med, 2 indtil den Dag, da han blev hjemført, efter at han ved Helligaanden havde […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 151 Saa kom der nogen fra Judæa og vilde lære Brødrene, at hvis de ikke lod sig omskære efter Moses Skik, kunde de ikke blive frelste. 2 Og da nu Paulus og Barnabas blev indviklet i ikke […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 31 Ved Bedetiden, den niende Time, gik Peter og Johannes op i Helligdommen, 2 og der blev en Mand baaren hen, som var vanfør fra Fødselen af; ham plejede de daglig at lægge ved den Port […]
  • DNPS26: Apostlens Gerninger 221 Brødre og Fædre! Hør paa, hvad jeg har at sige til mit Forsvar overfor jer. 2 Da de hørte ham tale Hebraisk til dem, holdt de sig endnu mere stille. Og saa siger han. 3 Jeg er […]
The following two tabs change content below.
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development