DNPS26: Lukasevangeliet 23

1 Saa brød de op hele Skaren og førte ham for Pilatus?

2 Og de tog paa at anklage ham: Ham her, sagde de, har vi grebet i at bringe vort Folk paa Afveje og sætte sig imod, at der betales Kejseren Skat, og sige om sig selv, at han er salvet Konge.

3 Saa spurgte Pilatus ham: Er du Jødernes Konge? Han svarede: Ja.

4 Saa sagde Pilatus til Ypperstepræsterne og den forsamlede Mængde: Jeg finder ikke den Mand skyldig i noget.

5 Men de forsikrede: Han bringer Folket i Oprør ved at optræde som Lærer i hele Judæa. Hertil er han naaet, og fra Galilæa er han begyndt.

6 Da Pilatus hørte det, spurgte han: Er Manden fra Galilæa?

7 Og da han havde forvisset sig om, at han var fra Herodes’ Omraade, sendte han ham til Herodes, som ogsaa opholdt sig i Jerusalem i de Dage.

8 Herodes blev meget glad ved at faa ham at se. For han havde i længere Tid ønsket at se ham; fordi han hørte Tale om ham og gjorde sig Haab om at se ham gøre Tegn.

9 Han spurgte ham da vidtløftigt ud, men han gav ham ingen Svar.

10 Der stod da Ypperstepræsterne og de Skriftlærde og blev ved at anklage ham.

11 Saa foragtede da ogsaa Herodes med sine Krigsfolk ham og drev Spot med ham, iførte ham en hvid Klædning og sendte ham til Pilatus.

12 Og paa den Dag blev de gode Venner med hinanden Herodes og Pilatus. Før havde der været Fjendskab imellem dem.

13 Saa sammenkaldte Pilatus Ypperstepræsteskabet og de overordnede og Folket

14 og sagde til dem: I kommer til mig med denne Mand som en, der bringer Folket til Frafald, og jeg har i jeres Nærværelse holdt Forhør, men ikke fundet den Mand skyldig i det, I anklager ham for.

15 Det har Herodes heller ikke, for han har sendt ham til os. Og der kan I se, han har ikke gjort sig skyldig i noget, han fortjener Døden for.

16 Nu giver jeg ham en Paamindelse, og saa giver jeg ham fri.

17 –

18 Men de skreg op alle som en: Bort med ham! Lad os faa Barabbas fri!

19 Det var en, der var sat i Fængsel for et Opløb, der havde været i Byen, og et Drab.

20 Endnu engang raabte Pilatus til dem og vilde give Jesus fri.

21 Saa faldt det dem ind at raabe: Korsfæst ham! Korsfæst ham!

22 Tredje Gang sagde han til dem: Hvad ondt har denne da gjort? Jeg har ikke fundet ham skyldig til Døden. Nu giver jeg ham en Paamindelse, og saa giver jeg ham fri.

23 Men de blev ved højrøstet at forlange, at han skulde korsfæstes, og deres Raab tog til i Styrke.

24 Saa kendte Pilatus for Ret, at de skulde faa deres Vilje.

25 Han gav ham fri, som var sat i Fængsel for Opløb og Drab, ham som de havde bedt om. Og Jesus overlod han til dem at gøre med, som de vilde.

26 Idet de førte ham bort, fik de fat paa Simon, en Mand fra Kyrene, der kom fra Landet. Ham gav de Korset paa Ryggen for at bære det efter Jesus.

27 Og en stor Mængde fulgte efter ham af Folket og af Kvinder, som græd og jamrede over ham.

28 Saa vendte Jesus sig om til dem og sagde: Døtre af Jerusalem! Græd ikke over mig, nej græd over jer selv og jeres Børn.

29 For se nu kommer der Dage, da man vil sige: Lykkelige de ufrugtbare, de, som ikke har født og ikke givet Die.

30 Saa skal de tage paa at sige til Bjergene: styrt ned over os! og til Højene: skjul os!

31 For handles der saadan med det grønne Træ, hvordan vil det saa gaa det visne?

32 Der var ogsaa to andre, to Forbrydere, der blev ført bort for at henrettes tilligemed ham.

33 Og da de kom til det Sted, som hedder Skallen, korsfæstede de ham der og Forbryderne en ved den højre og en ved den venstre Side.

34 Men Jesus sagde Fader tilgiv dem. For de ved ikke, hvad de gør. Saa delte de hans Klæder og kastede Lod om dem.

35 Og det menige Folk stod der og saa til. Men de overordnede drev Spot og sagde: Han har reddet andre, lad ham redde sig selv, om det ellers er ham, der er Guds Salvede, den udvalgte.

36 Ogsaa Soldaterne gjorde Nar ad ham, gik hen og rakte ham Eddike

37 og sagde: Hvis du er Jødernes Konge, saa red dig!

38 Der var ogsaa en Overskrift over ham: „Det er Jødernes Konge”.

39 Og en af de ophængte Forbrydere haanede ham: „Er du ikke den Salvede? Red dig selv og os andre!

40 Men den anden tog til Genmæle og satte ham i Rette: Frygter du da ikke engang for Gud, sagde han, fordi du har der samme Dom over dig,

41 og vi med Rette, for vi faar, hvad vore Gerninger er værd. Men han har ikke gjort noget galt.

42 Og saa sagde han: Jesus, tænk paa mig, naar du kommer i dit Kongerige.

43 Ja sandelig, sagde han da til ham, idag skal du være med mig i Paradiset.

44 Det var nu henimod den sjette Time allerede, da blev det mørkt over hele Landet lige til den niende Time.

45 Solen blev helt borte, og Forhænget i Templet revnede midt igennem.

46 Da raabte Jesus højt: Fader! i dine Hænder betror jeg min Aand! Og med de Ord udaandede han.

47 Men da Befalingsmanden saa det, der foregik, priste han Gud. Den Mand var virkelig uskyldig, sagde han.

48 Og alle de, der var strømmet sammen i Skarevis for at se paa dette, de vendte tilbage og slog sig for Brystet, da de havde set paa, hvad der gik for sig.

49 Men alle hans Bekendte stod langt borte, for at se paa det, ogsaa Kvinder, som havde fulgt ham fra Galilæa.

50 Saa er der en Mand ved Navn Josef, Medlem af Raadet, en god og hæderlig Mand,

51 som hverken havde glyet sit Bifald til deres Raad eller Gerning, hjemmehørende i den jødiske By Arimataia, en der ventede Gudsriget.

52 Han gik til Pilatus og bad om Jesus’ Legeme.

53 Og saa tog han det ned, hyllede det i fint Linned og lagde det i en huggen Grav, hvori der aldrig før havde ligget nogen.

54 Det var Beredelsesdag, og Sabbaten var i Frembrud.

55 Men de Kvinder, som var komne fra Galilæa med ham, fulgte bagefter og lagde Mærke til Graven, og hvordan hans Legeme blev lagt.

56 Og saa vendte de tilbage og sørgede for Salve og vellugtende Urter. Men Sabbaten over holdt de sig i Ro efter Budet.

Lignende indlæg:

  • DNPS26: Lukasevangeliet 11 Siden saa mange har taget sig for at fortælle Historien om igen om alt det, der har faaet sin fulde Virkeliggørelse hos os, 2 saadan som det blev os overbragt af dem, der fra første […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 91 Saa sammenkaldte han de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle onde Aander og til at helbrede Sygdomme. 2 Og saa sendte han dem ud for at forkynde Gudsriget og helbrede. 3 Og […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 221 De usyrede Brøds Fest, som kaldes Paaske, nærmede nu. 2 Og bange som de var for Folket, søgte Ypperstepræste skabet og de Skriftlærde Udvej til at faa ham slaaet ihjel. 3 Da blev […]
  • DNPS26: Lukasevangeliet 21 Ved den samme Tid udgik der Befaling fra Kejser Augustus til at optage Mandtal over hele Verden. 2 Denne Optælling foregik da for første Gang, da Kvirinius stod for Styret i […]
Tagged with:    

Følg Skriften på de sociale medier

Facebooktwitteryoutubeinstagram
Web Design MymensinghPremium WordPress ThemesWeb Development