1 Med Hensyn til det, I skrev om, saa er det bedst for en Mand ikke at nærme sig nogen Kvinde.
2 Men af Hensyn til de løse Forhold bør liver have sin Hustru og hver sin Mand.
3 Manden skal ikke forholde Konen hendes Ret og Konen ligesaalidt Manden.
4 Konen raader ikke selv over sit Legeme; det gør Manden. Og omvendt Manden raader ikke selv over sit Legeme; det gør Konen.
5 I skal ikke forholde hinanden jeres Ret. Det skulde da være efter Overenskomst til en Tid for at faa Ro til Bønnen, og saa at være sammen igen, for at ikke Satan skal friste jer, fordi det skorter paa Afholdenhed.
6 Det siger jeg som en Indrømmelse og ikke som et Paalæg.
7 Jeg vil helst, at alle Mennesker skal være som jeg selv. Men enhver har sin Gave fra Gud, en saa en anden saa.
8 Men jeg siger til de ugifte og Enkerne: Det er godt for dem at blive ved at have det ligesom jeg.
9 Men har de ikke den Magt over sig selv, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af Begær.
10 Dem, som er gifte, byder jeg — ikke jeg selv, men Herren — at en Kone maa ikke skille sig fra sin Mand;
11 og i Skilsmissetilfælde skal hun blive ugift eller forlige sig med Manden. Og en Mand skal ikke forlade sin Kone.
12 Til de andre siger jeg selv — ikke Herren — at hvis en Broder har en vantro Kone, og hun er villig til at bo sammen med ham, skal han ikke forlade hende.
13 Og hvis en Kone har en vantro Mand, og han er villig til at bo sammen med hende, skal hun ikke forlade Manden.
14 For den vantro Mand er helliget med Konen, og den vantro Kone er helliget med Broderen. Ellers var jo jeres Børn urene, mens de netop er hellige.
15 Men, vil den vantro skille sig, saa lad dem gøre det. Til saadanne er Broderen eller Søsteren ikke trælbunden. Men Gud indbød jer i Fred.
16 For hvad ved du deraf, Kone, om du frelser Manden? Eller hvad ved du, Mand, om du frelser Konen?
17 Enhver har kun at føre sit Liv, som Herren har ladet det falde i hans Lod, og som han har facet Herrens Indbydelse. Saadan ordner jeg det i alle Menighederne.
18 Var nogen omskaaren, da han blev indbudt, skal han ikke gøre det om. Var han ved sin Indbydelse uomskaaren, skal han ikke lade sig omskære.
19 Det at være omskaaren har ingenting at betyde, men det at holde, hvad Gud byder.
20 Som enhver fik Indbydelsen skal han beholde den.
21 Blev du indbudt som Træl, det skal du ikke tage dig nær. Men kan du lige saa vel blive fri, saa foretræk det.
22 For den i Herren indbudte Træl er Herrens Frigivne. Omvendt er den indbudne Frimand Kristus’ Træl.
23 Købte og betalte er I. Bliv ikke Menneskers Trælle.
24 Hver især, Brødre, skal blive hos Gud i de samme Kaar, hvorunder han fik Indbydelsen.
25 Om de unge Piger har jeg ikke Herrebud at byde. Men jeg siger, hvad jeg mener, som en, hvem Herren har undt Barmhjertighed til at blive troende.
26 Saa holder jeg da dette for det bedste i Betragtning af den forestaaende Nødstand. Saadan gør Folk vel i at forholde sig:
27 Er du bunden til en Kvinde; gør dig ikke Umage for at blive løst. Er du ubunden; gør dig ikke Umage for at faa en Kone.
28 Men, om du ogsaa gifter dig, synder du ikke, og om en ung Pige gifter sig, synder hun ikke. Men de, som gør det, faar det trangt i Verden, og jeg vil skaane jer.
29 Men det lader jeg jer vide, Brødre, at Tiden er snart udløben, og saa er det det samme for dem, som har Koner, og dem, som ingen har,
30 for dem, der græder eller ej, for dem, der er glade, og dem, der ikke er glade, for dem, der køber, og dem, der ikke beholder hvad de har,
31 for dem, der gør sig tilgode med Verden, og dem, der ikke lægger sig efter det. For den Skikkelse, Verden nu har, forgaar.
32 Men jeg vil gerne, at I skal være uden Bekymringer. Den ugifte Mand er optagen af, hvad Herrens er, og at gøre ham tilpas.
33 Den, der er gift, er optagen af, hvad der hører Verden til, og at gøre sin Kone tilpas.
34 Og der er den Forskel mellem den gifte Kone og den ugifte Pige: Den ugifte er optagen af, hvad Herrens er, og at være baade legemlig og aandelig hellig. Men den, der er gift, er optagen af Verden og at gøre Manden tilpas.
35 Det siger jeg med jeres Bedste for Øje, ikke for at faa jer i mit Fangenæt, men faa jer til at skikke jer smukt og blive paa jeres Plads hos Herren uden at have alfevegne Ærende.
36 Men, hvis nogen mener, at det ikke passer sig for den unge Pige, han har, at hun sidder sin Ungdom over, og at det kan ikke gaa an andet, saa faar han gøre, som han vil. Han synder ikke med det. Lad den blive gift.
37 Men den, som har sat sig det for i sit Hjerte og bliver derved, og der er ingenting der nøder ham, men han har sin frie Vilje og har bestemt sig dertil i sit Hjerte at beholde sin unge Pige, han vil gøre vel deri.
38 Saadan at den, der gifter sin unge Pige bort, gør vel, og den, som ikke gør det, vil gøre bedre.
39 En gift Kone er bunden, saa længe hendes Mand lever. Men, naar Manden dør, har hun Frihed til at gifte sig med hvem hun vil, dog kun i Herren.
40 Men lykkeligere er hun, om hun bliver, som hun er, efter min Mening. Og jeg mener, at jeg har ogsaa noget af Guds Aand.
Lignende indlæg:
Nyeste indlæg af Skriften (se alle)
- Jordan advarer Israel om ‘katastrofale konsekvenser’, hvis al-Aqsa-moskeen igen stormes af tropper - 10. april 2023
- Døden – den legemlige opstandelse - 9. april 2023
- Endnu en kirkelukning i Indonesien - 9. april 2023
- Israel tester dronelevering af blod og andre kritiske medicinske forsyninger - 9. april 2023
- Den nigerianske regering ser væk, mens landbrug fortsætter med at blive ødelagt - 7. april 2023
